Annonce:
Annonce:

Strip, druk og svindel: Kandidater har store skandaler i bagagen

Valg på Grønland: En stribe grønlandske politikere stiller op til dagens valg trods opsigtsvækkende sager om misbrug af skattekroner, druk og fråds

Aleqa Hammond går efter dobbeltmandat i både Folketinget og Landstinget. Hun er efter knap to år som løsgænger i det danske folketing tilbage på stemmesedlerne i Grønland. Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Aleqa Hammond går efter dobbeltmandat i både Folketinget og Landstinget. Hun er efter knap to år som løsgænger i det danske folketing tilbage på stemmesedlerne i Grønland. Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

INFOGRAFIK: Kongeriget kan skrumpe 98 procent

NUUK (Ekstra Bladet): Når grønlænderne i dag går til landstingsvalg, er der en stribe tidligere skandaleramte kandidater på stemmesedlerne, som har trukket negative overskrifter i både Danmark og Grønland.

Det nationale grønlandske medie knr.gl har lavet en liste over skandalesagerne, som Ekstra Bladet har ladet sig inspirere af, og som du kan læse herunder.

Valgstederne er åbne klokken 9-20 grønlandsk tid, hvilket svarer til tidsrummet 13-24 dansk tid. Ved sidste landstingsvalg var stemmeprocenten på 72,3 procent.

De cirka 40.840 stemmeberettigede kan vælge mellem i alt 232 personer fra syv partier til Landstinget (Inatsisartut), som har 31 pladser. Og der er altså flere omstridte politikere på stemmesedlen.

Annonce:

Powershoppede for skattekroner
I 2016 afslørede Ekstra Bladet, at det grønlandske medlem af Folketinget, Aleqa Hammond, havde misbrugt sit kreditkort fra Folketinget. Hun havde powershoppet privat for 13.000 kroner. Aleqa Hammond måtte efterfølgende betale tilbage og blev ekskluderet fra sit parti Siumut. Hun blev også smidt ud af den socialdemokratiske folketingsgruppe på Christiansborg.

To år tidligere havde hun måttet trække sig som Grønlands første kvindelige landsstyreformand (statsminister/regeringsleder), efter hun havde misbrugt godt 100.000 kroner fra landskassen til private formål.

Efter en periode som løsgænger i det danske folketing meldte hun sig i april 2018 (efter valgudskrivelsen) ind i det nye parti Nunatta Qitornai.

Aleqa Hammond satte med 6818 personlige stemmer rekord ved valget i 2013.

Musiker måtte trække sig
I 2014 afslørede Landstingets revisionsudvalg, at den daværende minister for sundhed og infrastruktur, Steen Lynge, skyldte landskassen knap 49.000 kroner. Han betalte pengene tilbage og trak sig som minister. Den 54-årige politiker er også kendt som musiker – og lavede i marts i år et partiskifte fra Atassut til Demokraterne, som har sat ham på stemmesedlen.

Annonce:

Fældet af gammel sag
I 2013 bragede Nikku Olsen ind i Landstinget med 1116 personlige stemmer for Partii Inuiit, hvilket var det fjerdehøjeste antal stemmer. Men han blev erklæret uvalgbar på grund af en sag om vold mod sin kæreste flere år tilbage. Han stiller nu op for løsrivelsespartiet ’Partii Naleraq’. (artiklen fortsætter under billedet)

Hans Enoksen tabte magten i 2009 efter afsløringer af fråds. Her deltager han i et valgmøde om selvstændighed i onsdags. Han vil have en vejledende folkeafstemning til næste år. Foto: Jonas Olufson
Hans Enoksen tabte magten i 2009 efter afsløringer af fråds. Her deltager han i et valgmøde om selvstændighed i onsdags. Han vil have en vejledende folkeafstemning til næste år. Foto: Jonas Olufson

Dyre middage og privatfly
2009: Kort før Landstingsvalget blev den daværende landsstyreformand Hans Enoksen afsløret af avisen AG i forbindelse med en artikelserie med titlen ’Elitens fråds’. Avisen afslørede, at flere medlemmer af hans regering havde brugt offentlige penge på dyre middage, barer, privatfly og Hawaii-rejser.

Annonce:

Enoksen - som dengang tilhørte Siumiut - stiftede for cirka fire år siden Partii Naleraq, som han nu er formand for. Partiet går til valg på en vejledende folkeafstemning om løsrivelse fra Danmark allerede i 2019.
Grønland: 'Hader du danskere, eller er du racist'?
Røg i fængsel for svindel
I 2005 blev den daværende minister for bolig og infrastruktur, Jens Napaattooq fyret som minister, efter at have spenderet 128.000 kroner fra Hjemmestyrets repræsentationskonto til private middage, indkøb af vin, spiritus og cigaretter. Han lod også skatteborgerne betale for et besøg på stripbaren Wonder Bar i København.

På i alt 74 bilag havde Jens Napaattooq i strid med sandheden skrevet, at der var tale om 'politisk drøftelse og sondering', men den købte retten ikke.

I 2007 blev han derfor idømt fire måneders fængsel i den grønlandske anstalt for svindel med offentlige kroner. Han var tidligere medlem af Siumut, men opstiller denne gang for Partii Naleraq.

Åd og drak for 160.000 på et år
2005 var et skidt år for den daværende Siumut-regering. Også ministeren for fiskeri, Rasmus Frederiksen, måtte trække sig efter en misbrugsskandale. På et år havde han spist og drukket alkohol for 160.000 kroner i repræsentationsudgifter. Han har tidligere stillet sig til rådighed for et politisk comeback, men er først taget til nåde ved dette valg. Han stiller igen op for sit gamle parti Siumut.

Efter valget skal alle de valgte kandidater godkendes af ’Det midlertidige Udvalg til Valgs Prøvelse, skriver Knr.gl

Kilde: Knr.gl

Her kan du læse, hvorfor grønlandske kvinder i en lang årrække har fået flere provokerede aborter end levendefødte børn.

Syv partier kæmper om magten

Siden 2016 har Grønland været styret af en koalitionsregering med partierne Siumut, Inuit Ataqatigiit (IA) og Partii Naleraq.

Men det kan snart ændre sig, for tirsdag den 24. april er der valg til parlamentet i Nuuk, Inatsisartut (Landstinget, red.). Der er i alt 7 partier, der kæmper om de 31 pladser.

Herunder kan du læse om de forskellige partier - først de tre nuværende regeringspartier:

Siumut (Fremad):
Stiftet i 1977 og funderet i socialdemokratisk tankegang. Har domineret grønlandsk politik siden hjemmestyrets indførelse i 1979. Frem til 2009 havde Siumut posten som landsstyreformand uafbrudt i 30 år.

Partiet fik 11 mandater ved valget i 2014. Aleqa Hammond, nu løsgænger i Folketinget, var formand før den nuværende partileder, Kim Kielsen. Hun måtte gå af efter misbrug af offentlige midler.

Inuit Ataqatigiit (Folkefællesskabet):

Også kendt som IA og etableret som parti i 1978. Grundholdningen er socialistisk a la SF i Danmark, og partiet udgør venstrefløjen i grønlandsk politik.

Partiet arbejder for, at grønlænderne anerkendes som et selvstændigt folk med ret til eget land. IA fik 11 mandater ved seneste valg, og partiformand Sara Olsvig fik flest personlige stemmer af alle.

Partii Naleraq (Pejlemærke):
Stiftet i 2014 af tidligere landsstyreformand Hans Enoksen, som forlod Siumut. Han er fiskeriminister i dag.

Vil liberalisere fiskerierhvervet og ser sig selv som beskytter af landets fattigste borgere. Ønsker en vejledende folkeafstemning om selvstændighed allerede i 2019 - og løsrivelse hurtigst muligt. De fik tre mandater i Inatsisartut ved sidste valg.

Her kan du læse Ekstra Bladets interview med powerparret, der har kapret partiet med deres løsrivelsesplan: Grønland: 'Hader du danskere, eller er du racist'?

Andre partier:

Demokraatit (Demokraterne):

Socialliberalt parti stiftet i 2002. Arbejder for en ansvarlig økonomisk politik. Fordoblede mandattallet ved seneste valg til fire - og står ifølge den seneste meningsmåling fra sidste uge til stor fremgang. Målingen er dog behæftet med usikkerhed. Formanden er Randi Vestergaard Evaldsen.

Nunatta Qitornai (Vort Lands Efterkommere):

Stiftet i 2017 af Vittus Qujaukitsoq, tidligere udenrigsminister. Han forlod Siumut efter at have tabt et kampvalg om formandsposten til Kim Kielsen.

Ønsker plan for hurtig løsrivelse fra Danmark. Aleqa Hammond stiller nu op for dette parti. Partiet har i valgkampen fremsat et omstridt forslag om at øge afgifterne på fly, der overflyver Grønland. Formålet er, at penge fra himlen skal drysse ned i landskassen. Men ifølge artikler i det grønlandske medie Sermitsiaq.ag er forslaget i strid med de internationale aftaler.

Suleqatigiisitsiut (Samarbejdspartiet):

Dannet i 2018 som fortaler for øget samarbejde i det danske rigsfællesskab. Og er det eneste parti, som er i mod en løsrivelse fra Rigsfællesskabet.

Atassut (Samhørighed):

Borgerligt parti stiftet i 1978 blandt andet for at 'modarbejde løsrivelse fra det danske rige'. Ikke repræsenteret i Landstinget i dag. Partiet har dog siden stiftelsen ændret holding, så det i dag arbejder for et 'selvstændigt' Grønland.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: