Strisserne venter: Nu kæmper Hjorten og Pind

Forhandlingerne om nyt politiforlig begynder i dag i skyggen fra terror og flygtningestrøm

Bevæbnede betjente med maskinpistoler har afspærret Frederikssundsvej i forbindelse med skyderiet med terroristen på Svanevej. Foto: Jakob Jørgensen.
Bevæbnede betjente med maskinpistoler har afspærret Frederikssundsvej i forbindelse med skyderiet med terroristen på Svanevej. Foto: Jakob Jørgensen.

Landets betjente har stået vagt ved jødiske interesser siden februar, kæmpet med flygtningestrømmen siden september, og forsøgt at holde landets kriminelle i et jerngreb.

Nu kigger strisserne mod Finansministeriet, hvor forhandlinger om penge og planer for de næste fire år lige nu er begyndt. Og noget tyder på, at regeringen står til at få sved på panden.

For bordenden sidder finansminister Claus Hjort (V) og justitsminister Søren Pind (V), som kommer på hårdt arbejde for at få alle ender til at mødes. Hvert parti kommer nemlig med en række krav til det endelige forlig.

- Regeringens forventning er, at der bliver lavet en aftale, men partierne har mange ønsker, og det har regeringen også. Vi skal få enderne til at mødes, og det håber jeg, at parterne vil strække sig for at gøre, siger justitsminister Søren Pind på vej ind til forhandlingerne.

Mødet var kort, og på vej ud var Pind fortrøstningsfuld.

- Der er en økonomisk ramme, og samtidig er ønskerne mange. Men den politiske vilje er stor, så mon ikke vi får ender til at mødes.

2000 ekstra betjente
Et bredt flertal af politikerne ønsker flere betjente på gaderne. Dansk Folkeparti har sagt 2000 ekstra til styrken på 10.500 betjente, mens de konservative siger 1500 ekstra. Men det er alt for tidligt at sætte sig fast på et antal, lyder det fra justitsministeren.

- Du får ikke mig til at forholde mig til antal. Vi går i gang med drøftelser, og så ser vi, hvad vi kommer frem til, siger Søren Pind.

- Vi har haft et år, som har været hårdt ved politiet. Vi ønsker en aftale, som sætter en hård kurs mod kriminalitet, sikrer et ordentligt terrorberedskab og møder de udfordringer, vi har blandt andet i forbindelse med den danske grænse, siger Søren Pind.

Se også: Pind åbner forhandlinger med lang ønskeliste til politiet

Få penge at rutte med
Venstre vil prioriterer politiet og grænsekontrollen - som de fleste andre partier - men der er ikke mange penge at rutte med.

For at beholde status quo i ordensmagten kræver det omkring en halv milliard kroner. Samtidig er der 1,7 milliarder kroner at forhandle om i alt for finansloven til næste år.

Ud over de 2000 ekstra betjente, så kræver Dansk Folkeparti også udvidet grænsekontrol, bedre bekæmpelse af indbrud, mere skydetræning til betjente og en politiuddannelse i Jylland.

- Vi går til opgaven med krum hals og er klar til at forhandle i de kommende uger. Vi har ikke travlt, men vi skal nå frem til en aftale, som giver klart flere politibetjente. Det er der brug for, siger Peter Skaarup.

Se også: SF kræver flere ressourcer til Bagmandspolitiet

S: Mere skydetræning
Socialdemokraterne er med på mere skydetræning, der menes at koste 63 millioner kroner om året. Samtidig mener sosserne også, at grænsekontrollen skal intensiveres, og så kan fængselsbetjente måske overtage fangetransporter og sidde i fotovogne.

SF kræver flere ressourcer til Bagmandspolitiet, Søik, siger partiets retsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, forud for forhandlingerne.

- Grov økonomisk kriminalitet og cybercrime er desværre et område i vækst. Der er ikke fulgt mandskab med i forhold til udviklingen, og det ønsker vi at sætte fokus på ved forhandlingerne, siger retsordfører Lisbeth Bech Poulsen i en pressemeddelelse.

Se også: En halv million flygtninge har nået Grækenland i år

Mindre kriminalitet
Partiet hæfter sig ved, at kriminaliteten i Danmark generelt er faldende, men at grov økonomisk kriminalitet er stigende.

- Der er en generel mangel på politifolk lige nu, men i Bagmandspolitiet er det i højere grad specialiserede politifolk, jurister, bankuddannede og it-medarbejdere, vi skal have flere af.

- Grov økonomisk kriminalitet skal ikke foregå ustraffet i Danmark, og vi har set flere spektakulære sager med en international vinkel, senest med sagen om udbytteskat for mindst seks milliarder kroner.

- Det er en god investering at opgradere dette område, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Det store terrorberedskab i hovedstaden har betydet, at politikredsene ude i landet ugentligt sender et stort antal betjente til København for at hjælpe med at bevogte mulige terrormål.

Se også: Politikerne kræver flere betjente på gaden i politiforlig

LA: Ikke flere penge
Liberal Alliance fokuserer på, hvordan politiets penge kan bruges mere effektivt, siger retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

- Derudover er det vigtigt at drøfte, hvilke politiopgaver der med fordel kan varetages af andre faggrupper eller private aktører, så vi dermed kan få mere gavn af politiets nuværende mandskab, siger han i en skriftlig kommentar.

Desuden advarer LA mod at bruge for mange penge på politiet.

- Flere penge eller ekstra mandskab bør ikke være et mål i sig selv, for det er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange penge der skal bruges, men også et spørgsmål om, hvordan de skal bruges, siger han.

Se også: Blå partier vil have fingre i Hjorts pengepose

1 af 2 Flygtninge på motorvejen ved Padborg. Foto: Ernst Van Norde.
2 af 2 Bevæbnede betjente med maskinpistoler har afspærret Frederikssundsvej i forbindelse med skyderiet med terroristen på Svanevej. Foto: Jakob Jørgensen.
35 kommentarer
Vis kommentarer