Styrelse: Ledelse på Ørestad Gymnasium skal straffe elever

Ledelsen på Ørestad Gymnasium får kritik for ikke at håndtere eleverne korrekt ved ministerbesøg.

Merete Riisager blev mødt af buh-råb, da hun besøgte Ørestads Gymnasium. Foto: Finn Frandsen
Merete Riisager blev mødt af buh-råb, da hun besøgte Ørestads Gymnasium. Foto: Finn Frandsen

Styrelse vil have elever på Ørestad Gymnasium straffet efter ministerbesøg. Det skriver Berlingske torsdag.

Berlingske har fået indsigt i en vurdering fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om en episode på Ørestads Gymnasium tidligere på måneden.

Her blev undervisningsminister Merete Riisager (LA) og sognepræst Kathrine Lilleør buhet ud af elever, da de besøgte gymnasiet. Der skulle desuden være blevet råbt skældsord efter ministeren.

Se også: Afbrød gymnasiebesøg: - Elever kastede mønter og råbte 'luder'

Men nu kritiseres gymnasieledelsen for ikke at gøre nok.

- Samlet set finder styrelsen (...), at ledelsens håndtering af hændelserne i forbindelse med undervisningsminister Merete Riisagers besøg på skolen (...) fremstår særdeles utilstrækkelig og kritisabel, lyder det i et brev fra styrelsen til Ørestads Gymnasium, som Berlingske har fået indsigt i.

Foruden kritikken bliver ledelsen også opfordret til at straffe enkelte elever eller indføre kollektive sanktioner i form af aflyste skolefester og andet.

For ifølge styrelsen har skolen pligt til at sanktionere overtrædelser af gældende regler på skolen.

Og dem har eleverne ifølge kontorchef i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Jens Refslund Poulsen overtrådt ved ministerbesøget.

- Den adfærd, eleverne på gymnasiet har udvist over for ministeren og andre – hvor der er buhet, råbt og banket på ruder til det lokale, ministeren opholdt sig i – er efter vores opfattelse ikke i overensstemmelse med gymnasiets egne studie- og ordensregler, forklarer han til Berlingske.

Se også: Pernille Skipper støtter protesterende unge på Ørestad Gymnasium

67 kommentarer
Vis kommentarer