Sundheds-professor: Danmark kan genåbnes efter påsken

Der er respiratorer nok til at løsne corona-håndjernene efter påsken, vurderer sundhedsøkonom

Når påskens lam, sild og snaps er fortæret, kan Danmark åbnes for raske børn og voksne, uden at sundhedsvæsenet bryder sammen.

Det vurderer professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

- Der er meget, som peger på, at man kan åbne meget op relativt snart, siger han.

- Jeg kan ikke se, hvorfor børnene ikke kan begynde at gå i skole igen efter påsken. Det ville være forsvarligt, når vi ser på sundhedsvæsenets kapacitet, vurderer Jakob Kjellberg.

Respiratorer nok
Sundheds-professoren har gransket Sundhedsstyrelsens seneste rapport om kapaciteten på landets intensive afdelinger. Og han hæfter sig særligt ved antallet af respiratorer.

Der er lige nu 113 coronasmittede (tal fra søndag, red.), som er indlagt på intensivafdelinger i respirator ifølge en opgørelse fra Statens Serum Institut i går. Og det tal stiger ganske langsomt. Lørdag i forrige uge var der 104 i respirator, fredag 89 og torsdag 78.

Sundhedsmyndighederne har dog reserveret 1060 respiratorer til coronapatienter, der har problemer med at trække vejret.

- Der er kapacitet på sygehusene. Selv hvis det skulle gå lidt galt. Vi er slet ikke i nærheden af grænsen, så hvis det pludselig går stærkere, har vi respiratorer nok, fortæller sundhedsøkonomen.

Fortsat test af personale
Derfor kan børn og folk på arbejdsmarkedet, der ’bedst tåler smitten’, komme tilbage til hverdagen ifølge sundhedsøkonomen, når nedlukningen udløber 13. april.

- Bare man sørger for, at pleje- og sundhedspersonale bliver testet i rigt omfang, så ældre og kronisk syge fortsat kan isoleres, forklarer Jakob Kjellberg.

– Epidemien har jo ikke toppet efter påske ifølge Sundhedsstyrelsen.

– Det handler ikke om, at vi ikke skal have covid. Det er vi gået væk fra. Rigtig mange af os kommer til at have det, sige Jakob Kjellberg.

– WHO bliver dog ved med at sige, at flokimmunitet er den forkerte vej at gå, fordi det vil betyde mange døde til følge.

– Jeg tror mere på Kåre Mølbak (faglig direktør i Statens Serum Institut, som mener, at ’denne virus er noget, som populationen skal igennem før eller siden’, red.) i den her sammenhæng, siger sundhedsøkonomen.

Kåre Mølbak går gerne op imod WHO og Søren Brostrøm erkender, at udsigten i hans bakspejl ikke er for køn. Foto: Anthon Unger Samfund Brostrøms beskidte bakspejl og hard-Kåre

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har ikke ønsket at udtale sig om genåbning af Danmark. Nedenfor kan du se, hvad en række politikere og private siger om genåbning.

 

Mette Frederiksen (S), statsminister:

’Jeg ser, at flere og flere spekulerer i, at der går flere måneder før, vi kan begynde at åbne Danmark igen.

’Det, hverken håber eller tror jeg, bliver tilfældet’, skriver statsministeren lørdag på Facebook.

’Lige nu ser det ud til, at vores fælles indsats virkelig nytter. Men vi skal være mere sikre. I andre lande har vi set tilbageslag på tidspunkter, hvor det ellers lige så ud til at gå bedre’, skriver hun.

Hverken finansminister Nicolai Wammen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ønsket at udtale sig om genåbningen af Danmark.

 

Pia Olsen Dyhr, formand for SF:

’Når Danmark er genåbnet, så har SF to hovedprioriteter: Sæt gang i beskæftigelsen gennem offentlige investeringer, så vi ikke får en arbejdsløshedskrise også.

Og beskyt velfærden, så kriseregningen ikke havner hos de ældre, børnene, borgere med handicap og de mange andre danskere, der er dybt afhængige af velfærden’, skriver Pia Olsen Dyhr.

’Lige nu stiger dødstallene voldsomt i flere lande omkring os, og Italien er stadig ikke kommet over på den anden side. Derfor mener vi ikke, at en åbning kan komme på tale før det er sundhedsmæssigt forsvarligt og det vil være en myndighedsopgave at vurdere’, skriver SF-lederen.

 

Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre:

’Det bliver en kompliceret øvelse at genåbne samfundet, og det vigtigste er sådan set, at der kommer en plan, så både borgere og virksomheder nogenlunde ved, hvad de kan forvente, når det på et tidspunkt bliver sundhedsmæssigt forsvarligt at genåbne Danmark’, skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Der er meget stor usikkerhed pt, og vi skal gøre, hvad vi kan for at fjerne den usikkerhed, så godt vi kan.

Sundheden kommer selvfølgelig i første række, og samtidig skal vi have drøftet, hvilke områder og institutioner man åbner først, hvad der er vigtigst at få håndteret af opgaver, der er blevet skudt, og selvfølgelig hvordan man bedst holder hånden under danske arbejdspladser, så arbejdsløsheden ikke stiger og stiger, og så der også bliver råd til god velfærd og tryghed om privatøkonomien på den anden side af krisen’, lyder det fra oppositionslederen.

 

Lizette Risgaard, formand Fagbevægelsens Hovedorganisation

’Vi er jo allesammen optaget af, hvornår Danmark kan åbne op igen. Derfor er jeg glad for at regeringen har inviteret partierne til at drøfte det spørgsmål i denne uge’, skriver fagbossen.

’Det er en helt nødvendig snak, vi er nødt til at have, da jeg ellers er dybt bekymret for, at det kan have alt for store konsekvenser for arbejdsmarkedet og det danske samfund, hvis vi fortsat er lukket ned i de næste to måneder’, lyder det.

 

Jacob Holbraad, adm. direktør Dansk Arbejdsgiverforening

’Det er vigtigt, at Danmark ikke er lukket ned længere end højst nødvendigt. Det er en svær situation for alle, og dansk erhvervsliv er meget hårdt ramt.

Samtidig med at vi overvåger, om de nuværende hjælpepakker er tilstrækkelige, skal vi derfor begynde at åbne op igen, så snart det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Jeg er glad for, at regeringen nu har indkaldt til forhandlinger om det, og vi giver gerne vores besyv med’, skriver Jacob Holbraad.

 

Henrik Jeppesen, taxachauffør:

– Jeg håber bare, at det snart bliver normalt igen. Meget snart endda.

Han kan slet ikke overskue konsekvenserne, hvis samfundet fortsat vil være lukket i en måned.

– Puha, det tør jeg slet ikke at tænke på, det må jeg indrømme. Jeg har tabt over halvdelen af min normale omsætning, og det kan jeg jo ikke blive ved med.

– Det er selvfølgelig noget forfærdeligt noget, det ved jeg godt, og vi skal selvfølgelig passe på os allesammen, men jeg synes, at de trækker den lige langt nok, siger han til Ekstra Bladet.

 

Gitte Høyer-Nielsen, ejer af Beefeater Pub i Aarhus:

– Jeg håber virkelig, at vi snart kan åbne op, men jeg tror, at det som minimum vil fortsætte til 1. maj.

– Jeg er bange for at gå konkurs, men nu er det et normalt selskab, så jeg vil ikke hæfte personligt. Men det er mit andet barn. Jeg har haft stedet i ni år, og jeg har brugt rigtig mange timer her.

Værtshusejeren fortæller, at hun er blevet nødt til at låne penge fra bekendte, og hun håber virkelig, at regeringens hjælpepakker snart kommer.

– Næste måned har jeg ikke penge til de faste udgifter, siger hun til Ekstra Bladet.

 

Rune Lundmann Jensen, frisør:

– Jeg ser rigtig gerne, at vi kommer igennem det her meget hurtigt. Jeg har ingen indkomst, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal få smør på brødet.

– Jeg forstår godt de tiltag, der er sat i værk, men desværre er vi bare en branche, der bliver ramt rigtig meget.

Frisøren fortæller, at hans omsætning lige akkurat er for lav til, at han kan få gavn af regeringens hjælpepakke.

– Jeg frygter, at jeg bliver nødt til at lukke mit firma, og så skal jeg finde ud af, hvad jeg så gør. Om det bliver kontanthjælp, eller jeg må finde et andet arbejde, det ved jeg ikke, siger han.