Sundhedsminister kræver løsning på bøvl med it-system

Ellen Trane Nørby (V) har bedt Region Hovedstaden redegøre for, hvordan man vil fejlrette Sundhedsplatformen

Det udskældte it-system Sundhedsplatformen har længe voldt problemer i Region Hovedstaden.

Senest har Politiken fortalt, hvordan regionen ikke har styr på, om kræftpatienter får den behandling, som de har krav på.

Det skyldes, at registreringen halter. Angiveligt er mere end 1000 sager ikke tastet ind i systemet.

Nu vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) have svar på, hvordan regionen vil løse problemet.

- Vi har allerede to gange inden for de seneste par uger bedt om redegørelser fra Region Hovedstaden i forhold til ventetider på kræft og andre livstruende sygdomme, og nu viser det sig, at de ikke engang har overblik over overskridelserne.

- Ministeriet har derfor her til morgen bedt regionen om at forklare, hvordan de agter at løse problemerne, siger hun i en skriftlig kommentar mandag.

Ellan Trane Nørby kalder det "alvorligt" og "uacceptabelt for patienterne", at der mangler overblik over kræftpatienterne i regionen.

Og hun forventer, at regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) tager hånd om problemerne.

- Jeg ved også, at Rigsrevisionen er i gang med en forundersøgelse af Region Hovedstadens udrulning af Sundhedsplatformen, som blandt andet skal være med til at vurdere, om den har haft betydning for overholdelsen af de maksimale ventetider, siger ministeren.

Sundhedsplatformen blev taget i brug i maj sidste år. Planen var, at det skulle erstatte 30 eksisterende systemer.

Tanken er, at læger og sygeplejersker skal lægge oplysninger direkte ind, så man hele tiden har opdaterede data på patienterne.

Systemet har dog vist sig at være mere tidskrævende end forventet.

Derfor har Region Hovedstaden måttet udvide åbningstiden på flere afdelinger for at undgå for lange ventetider.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?