Svine-slagsmål: Supermarkeds-boss i flæsket på Esben Lunde

Direktør for supermarkeds-giganten Coop kommer med hårde beskyldninger mod Esben Lunde Larsen i sag om dyrevelfærdsmærke

Der gik ikke lang tid før den nye miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kom i problemer med sin nye post. Her udnævner statsministeren, Lars Løkke Rasmussen, Esben som ny minister og forklarer hvorfor

Der er udbrudt krig mellem supermarkeds-giganten Coop og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Coops korcerndirektør Jens Visholm beskylder direkte ministeren for at have givet Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg ’ukorrekte og misvisende oplysninger’.

Omvendt afviser Esben Lunde Larsen fuldstændig, at han har talt usandt over for Folketinget.

Striden handler om Coop’s rolle i forbindelse med det såkaldte dyrevelfærdsmærke. En mærkning af fersk svinekød, som er en del af den landbrugspakke, som Venstre har indgået med Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Lundes svar til Folketinget
I et svar til Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) har Esben Lunde Larsen udlagt sagen således:

’I november 2014 konkluderede Fødevarestyrelsen, at der generelt var bred opbakning til et dansk dyrevelfærdsmærke, dog uden at det var lykkedes at nå frem til en konsensusholdning. COOP Danmark var blandt interessenterne, som ikke støttede initiativet.’

Desuden fremgår det, at supermarkedsgiganten er blevet orienteret om, at arbejdet med at udforme dyrevelfærdsmærket ville fortsætte i en mindre arbejdsgruppe uden Coops deltagelse.

Esben Lunde Larsen roder sig ind i den ene sag efter den anden. Onde tunger vil vide, at han kun sidder som minister, fordi han er mere upopulær end Lars Løkke Rasmussen. foto: jens henrik daugaard/polfoto Plus Engell revser Lunde: Minister for landbrug og tabersager

Bissen skruet på
Esben Lundes svar til Folketinget har fået Coop, der bl.a råder over kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Irma og Fakta, til at rette et brev direkte til ministeren. Brevet er underskrevet koncerndirektør Jens Visholm, og her bliver bissen skruet på fra start af:

’Kære Miljø og Fødevareminister Esben Lunde Larsen

Med dette brev ønsker vi at gøre opmærksom på ukorrekte og misvisende oplysninger i MOF svar nr. 448 om etablering af dyrevelfærdsmærket og Coops deltagelse i arbejdet omkring dette.’

I brevet fremlægger Coop en mail-korrespondance med Fødevarestyrelsen, der har til hensigt at dokumentere, at man er blevet 'ekskluderet’ fra arbejdsgruppen bag mærket.

’(...) Coop (har) på intet tidspunkt udtrykt ønske om at træde ud af arbejdsgruppen. Ikke desto mindre modtog vi efter den 4. november 2014 ikke flere invitationer til at deltage i det videre arbejde,’

Miljøminister Esben Lunde Larsen, der kalder sig selv en bonderøv i jakkesæt, er kendt for sit særdeles anstrengte forhold til diverse miljøorganisationer. foto: jens henrik daugaard Politik Gyllesprederen: Esben Lunde Larsens angreb på miljøet

Kræver berigtigelse
På den baggrund mener Coop, at det er ’misvisende, når der i MOF-svaret står, at deltagerne i den oprindelige arbejdsgruppe alle blev orienteret om at arbejdet ville fortsætte i en mindre gruppe’.

Supermarkeds-giganten vil nu have Esben Lunde Larsen til at berigtige oplysningerne til Miljø- og Fødevareudvalget.

’Coop finder det yderst uheldigt, at der afgives misvisende oplysninger til Folketinget, som giver det indtryk, at Coop ikke ønskede at deltage i forløbet - og som i øvrigt er i strid med de svar vi fra Coop selv gav på de spørgsmål, som vi blev stillet ved vores foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget den 4. februar 2016.’

Lunde: Der er ikke sagt noget forkert

Esben Lunde Larsen kan overhovedet ikke nikke genkendende til beskyldningerne i Coops brev. Det slår han fast i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet.

– Der er ikke givet ukorrekte eller misvisende oplysninger til Miljø- og Fødevareudvalget. Fødevarestyrelsen har ud fra en række møder og en studietur til Holland, hvor COOP deltog, vurderet, at de var skeptiske over for etableringen af et nyt dyrevelfærdsmærke og ikke ønskede at støtte etableringen en ny mærkningsordning.

– På den baggrund har Fødevarestyrelsen fortsat dialogen med de parter, som har vist interesse i mærket. Der er ikke sagt noget forkert til Miljø- og Fødevareudvalget, men jeg har nu bedt om, at udvalget får en uddybende forklaring på, hvorfor Fødevarestyrelsen har vurderet, som den har gjort, lyder det fra Esben Lunde Larsen.

252 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere