Syg af kræft: Ritt tog Allinge med storm

Ritt Bjerregaard fortalte om sin sygdom og sit liv til Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro

Ritt Bjerregaard fortalte om livet med kræft. (Foto: Rasmus Flindt)
Ritt Bjerregaard fortalte om livet med kræft. (Foto: Rasmus Flindt)

Ritt Bjerregaard tog Allinge med storm, da hun i et stuvende fuldt telt snakkede med Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro om sin sygdom og sit liv på Folkemødet på Bornholm.

Rutsker Skole

Det er kun anden gang ud af seks mulige, at Ritt Bjerregaard er til Folkemødet, men hun kender Allinge og Nordbornholm godt, for fra august 1962 til januar 1963 var hun lærervikar på Rutsker Skole, der ligger små 10 km fra Allinge.

Selv om hun stoppede i aktiv politik for seks år siden, da hun 31. december 2009 gik af som Københavns overborgmester, bliver der stadig lyttet til hende, når hun holder foredrag eller skriver klummer i Ekstra Bladet.

Rigshospitalet

Det har lægerne og ledelsen på Rigshospitalet også erfaret, efter hun i en klumme i Ekstra Bladet skrev, hvordan det kunne 10 hverdage, før hun kunne få svar på en scanning for kræft.

- Det er urimeligt, at der skal gå så lang tid. Man går rundt og bider negle, indtil man får svaret, sagde Ritt Bjerregaard, mens flere at tilhørerne nikkede, for de havde været udsat for det samme.

- Jeg fik heldigvis at vide, at jeg kunne få en sommer, uden jeg skulle have kemoterapi, men det er jo ikke alle, der er så heldige.

Bliver træt

75-årige Ritt Bjerregaard erkender, at hun bliver mere træt på grund af sygdommen.

- Derfor tager jeg kun et arrangement om dagen, mens jeg er her på Folkemødet, men så får jeg tid til at gå rundt og hygge mig.

Skriver på 2. bind

Efter samtalen med Karen Bro kom enkelte tilhørere og ville have hende til at skrive en hilsen i 1. bind af hendes erindringer.

Ritt Bjerregaard er i gang med at skrive 2. bind, men på grund af sygdommen har hun endnu ikke overblik over, hvordan den bog udkommer.

 

1 af 2 Ritt Bjerregaard fortalte om livet med kræft. (Foto: Rasmus Flindt)
2 af 2 Ritt Bjerregaard fortalte om livet med kræft. (Foto: Rasmus Flindt)
19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere