Sygdom holder S-profil væk fra eventuelt efterårsvalg

Det socialdemokratiske folketingsmedlem vil ikke genopstille, hvis der kommer valg i løbet af efteråret

Maja Panduro har været medlem af Folketinget siden 2009 (Foto: Jens Dresling)
Maja Panduro har været medlem af Folketinget siden 2009 (Foto: Jens Dresling)

Mens rygterne om et snarligt folketingsvalg svirrer på Christiansborg, har folketingsmedlem for Socialdemokraterne Maja Panduro besluttet, at hun ikke vil genopstille, hvis statsministeren pludselig udskriver valg.

Folketingspolitikeren har siden marts været sygemeldt på grund af stress og angst.

- Valgrygterne tager til, og selv om det stadig virker vildt, at det skulle komme dertil, synes jeg, at rene linjer er bedst, skriver hun.

- Jeg ønsker ikke at sætte min kreds og alle de frivillige i den situation at skulle stå midt i en pludselig valgkamp uden kandidat eller med en kandidat der er ukampdygtiggjort. Derfor har jeg i dag meddelt min kreds, at jeg ikke agter at søge genvalg.

Maja Panduro er opstillet i Randers Sydkredsen. Hun har siddet i Folketinget siden 2009 og fik 8672 personlige stemmer ved folketingsvalget i sommeren 2015.

Socialdemokratisk profil sygemeldt med depression

Maja Panduro var Socialdemokraternes politiske ordfører frem til folketingsvalget. Herefter overtog posten som miljøordfører.

Hvis valget ikke kommer i løbet af efteråret, er det stadig Maja Panduros håb, at hun kan vende tilbage til Christiansborg og gøre valgperioden færdig.

- Det ville for mig være en stor personlig sejr at kunne vende tilbage, skriver hun.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?