Sygdoms-reform har kostet 1,4 milliarder

Hver fjerde sygdomsramte dansker mister, takket være Mette Frederiksen, sygedagpengene til fordel for en ydelse svarende til kontanthjælp. Trods spare-øvelsen er udgifterne steget

Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister, dengang reformen blev indført. FOTO: René Schütze
Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister, dengang reformen blev indført. FOTO: René Schütze

Mange syge skal klare sig på et beløb svarende til kontanthjælp, mens de kæmper sig tilbage efter blodpropper, hjerneblødninger, kræft eller stress,

- Gennemsnits-danskeren får svært ved at betale sine regninger, og det skaber en økonomisk usikker situation, som kan ende i fravalg af medicin, som igen kan forværre og forlænge sygdomsforløbet, siger forsker i Sociologi fra Aalborg Universitet, Iben Nørup.

Problemerne kan spores tilbage til Mette Frederiksens reform fra 2013, hvor hun ændrede sygedagpenge-reglerne. Udover at frustrere syge har reformen vist sig at være en dyr fornøjelse. Også selvom det var meningen, at den skulle skabe besparelser.

Artiklen er en del af Ekstra Bladets store afdækning af det sygedagpengesystem, som skal sikre os, hvis vi bliver syge og ikke kan arbejde

Mette Frederiksens reform fra 2013 har ramt tusindvis af syge danskere, som nu står i økonomisk kaos.

  • Reformen skar retten til sygedagpenge fra 52 til 22 uger.
     
  • Reformen sendte cirka hver fjerde syge i et jobafklaringsforløb på en ydelse svarende til kontanthjælp.
     
  • Siden reformen blev indført i 2014, har 120.000 syge været i et jobafklaringsforløb.

1,4 milliarder
Mette Frederiksen sørgede med reformen for, at hver fjerde syge nu bliver sendt fra sygedagpenge og over på et jobafklaringsforløb. Derudover skar hun retten til sygedagpenge ned fra 52 uger til 22.

Ændringerne skulle skabe 1.700 job og give besparelser for 385 millioner kroner. Det viser de daværende beregninger fra Beskæftigelsesministeriet.

Reformen har dog vist sig at være en udgift i stedet. Selvom statskassen bruger en smule mindre på sygedagpenge, så er udgifterne til Mette Frederiksens såkaldte jobafklaringsforløb steget fra 0,2 til 2,8 milliarder siden 2014.

De samlede offentlige udgifter til syge er derfor steget med 1,4 milliarder kroner siden 2014.

Flere syge
Den øgede udgift skyldes udover millarder til jobafklaringsforløbene også, at der er kommet flere syge generelt, og at flere sygdomsforløb er blevet længere.

- Man har meget fokus på motivation, men det er ikke virkningsfuldt, når det handler om syge mennesker, siger forsker Iben Nørup fra Aalborg Universitet.

Hun har lavet en stor statistisk undersøgelse med 25.000 syge.

- Hvis jeg skulle pege på noget, man kunne gøre anderledes, skulle det være at slække på de omfattende dokumentationskrav og slække en smule på speederen i forhold til kravet om at komme tilbage på arbejde så hurtigt så muligt.

- Selvfølgelig skal vi arbejde for at få folk tilbage på arbejdsmarkedet, men den helt store fokus kan faktisk forsinke processen, siger hun.

Socialdemokratiet: Vi anerkender problemet

- Jeg er enig i, at når vi ser på reformen i dag, så er der ting, vi er nødt til at se på igen.

Sådan lyder det fra Leif Lahn, der er Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører. Det er ham, som partiet har sat til at svare på danskernes og eksperternes kritik af Mette Frederiksens reform.

Han har dog ingen konkrete løsningsforslag på nuværende tidspunkt.

- Vi er nødt til at undersøge, om det her karambolerer med ventelister i sundhedsvæsenet, om det sætter mennesker i en svær situation, og om det er de rigtige mennesker, der er det rigtige sted. Det er det, vi skal have tid til at undersøge.

Ekstra Bladet har talt med nogle af de syge danskere, som er blevet ramt af reformen.

- Det viser med al tydelighed, at det helt overordnet ikke foregår, som det skal derude, og der må vi finde problemet. Det anerkender jeg bestemt, at vi skal, siger han.

Tilfreds
Der er dog en ting, Leif Lahn holder fast i. Nemlig at reformen på ét område er lykkedes.

- Jeg er også bare nødt til at sige, at reformen har fået flere syge på offentlig forsørgelse, og den har givet flere penge til syge mennesker. Det var rent faktisk også noget af det, vi ville - nemlig hjælpe flere syge - og det er lykkes.

- Sagt med andre ord har det ikke været en spareøvelse, siger han.

- Beregninger fra Beskæftigelsesministeriet viste dengang, at man ville spare 385 millioner på reformen. Så hvordan kan du sige, det ikke var en spareøvelse?

- Det, jeg siger, er, at vi har brugt flere penge. Erfo har flere fået offentlig forsørgelse - altså ingen er faldet ud uden indtægt. Derfor har det også kostet mere.

- Når jeg ser i mine tal, skyldes stigning i udgifterne først og fremmest jobafklaringsforløbene. Derudover også, at der er flere syge generelt, og at flere sygdomsforløb er blevet længere. Mener du dermed, at man kan takke reformen for, at flere syge er på offentlig forsørgelse?

- Ja, fordi dem, der er rigtig syge, får trods alt offentlig forsørgelse frem for ingenting. Jeg gentager bare mig selv.

- Og så siger jeg så, at med de historier, du kommer med, er der så nogle problemer, som vi må kigge på, slutter Leif Lahn.

134 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere