Syvende valgdag: Det gik du glip af

Uffe Elbæk viste billeder af at køre for hurtigt, transportministeren vil ikke sænke billetpriserne, og Søren Pinds social media manager måtte slette et lummert tweet. Ekstra Bladet samler her nogle af nyhederne fra valgdag nummer syv

Uffe Elbæk måtte hive lidt i land på Twitter i dag, da han sad i en bil, der kørte alt, alt for hurtigt (Foto: Jens Dresling)
Uffe Elbæk måtte hive lidt i land på Twitter i dag, da han sad i en bil, der kørte alt, alt for hurtigt (Foto: Jens Dresling)

Tiden går hurtigt, når man har det sjovt, og vi kan nu allerede sige, at den første uge af valgkampen er gået. Naturligt nok bevæger vi os derfor ind i valgkampens anden uge, som af ofte kaldes den lidt mere rolige uge i sådan en periode.

Ekstra Bladet har her forsøgt at danne et overblik over, hvilke historier der optog valgdækningen på valgkampens dag nummer syv.

'Er Helle liderlig' måtte slettes
Da duellen mellem statsministerkandidaterne i søndags gik over skærmen på TV2, tweetede og Facebook'ede Venstres valgmaskine til den helt store guldmedalje. Det viste sig senere at være instrueret fra højere sted, at den høje aktivitet på de sociale medier skulle være konstant under hele debatten.

Instrueret var det dog ikke, at en af Søren Pinds medarbejdere i kampagnegruppen tweetede:

Det tweet faldt ikke i helt god jord, og medarbejderen, som hedder David Flou, udtalte i dag til Ekstra Bladet, efter han havde slettet tweetet:

- Der har ikke været så mange tanker bag. Det har ikke været spin. Det er en dum lille fejl.

Du kan læse hele historien her.

Talkaos
Der er vist ingen tvivl om, at de to blokke er meget uenige om, hvor mange jobs, der egentlig er skabt, mens Helle Thorning-Schmidt har haft nøglerne til statsministeriet.

Kritikken har blandt andet lydt på, at det er udlændinge, der har nuppet de jobs, som skulle være skabt. Det maner professor Jørgen Goul Andersen dog delvist til jorden.

- Den tolkning, der siger, at opsvinget er gået forbi danskerne, og udlændinge er løbet med jobbene, er ikke rigtig, siger Jørgen Goul Andersen.

Du kan læse mere om den historie her.

Elbæk med 104 km/t på landevejen
Uffe Elbæk fra Alternativet har haft en travl dag på landevejene i dag. Måske endda lidt for travl.

Han kom nemlig til at lægge et billede på Twitter, som viste, at han sad i en bil på en landevej og havde en fart på 104 km/t. Det er altså 14 kilometer i timen for hurtigt, og kun én kilometer fra at kunne give et klip i kørekortet.

Elbæk opdagede dog hurtigt den alt for hurtige fart og tweetede igen:

Du kan læse hele historien her.

Priserne på togbilletter falder ikke
Det er ikke mange af dagens historier i overblikket, der faktisk handler om politik. Nu skal vi dog til en historie, der tager afsæt i Ekstra Bladets program '3 mod 1'.

Her besøgte transportminister Magnus Heunicke i formiddags studiet, hvor han blev spurgt om billetpriserne fra to pendlere. Og svaret var klart. Billetterne bliver ikke billigere, selv om det blev lovet i 2012.

- Pengene skulle være kommet fra betalingsringen. Dermed har vi ikke haft pengene.

- Jeg kommer ikke til at stå her og love, at det kan lade sig gøre, sagde ministeren.

Du kan læser mere om den historie her og her.

41 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere