Tavst flertal: Så få støtter Løkke

Kun omkring en tredjedel af Venstres folkevalgte har åbent erklæret deres støtte til Lars Løkke Rasmussen

Hvad er op og ned på balladen i Venstre? Henrik Qvortrup analyserer.

Det store flertal i Venstres folketingsgruppe er helt tavst.

Det står klart, efter Lars Løkke Rasmussen søndag fremlagde et ønske om, at partiets landsmøde bliver rykket frem.
Nu danner der sig et billede af, hvor stor opbakningen til partilederen internt i folketingsgruppen reelt er. Den 43 mand store gruppe deler sig i tre dele:

Først er der de medlemmer, der med det samme har været ude og rose Lars Løkke Rasmussens udmelding og har erklæret deres fulde støtte til ham som formand: 'Støtterne'.

Godt et døgn efter Løkkes video blev delt, har 15 medlemmer af folketingsgruppen offentligt meldt ud, at man fortsat ønsker Lars Løkke Rasmussen som partiformand.

Omkring hver tredje af Venstres folketingsmedlemmer har siden søndag aften støttet Lars Løkke Rasmussen offentligt. Det efterlader et stort tavst flertal, der ikke har bakket op om partiformanden. Foto: Jens Dresling
Omkring hver tredje af Venstres folketingsmedlemmer har siden søndag aften støttet Lars Løkke Rasmussen offentligt. Det efterlader et stort tavst flertal, der ikke har bakket op om partiformanden. Foto: Jens Dresling
 

Lunkne og tavse
Dernæst er der den gruppe, der har rost forslaget om en fremrykning af landsmødet, men som ikke sværger troskab til Lars Løkke Rasmussen: 'De lunkne'.

Fire Venstre-profiler inklusive blandt andre næstformand Kristian Jensen har offentligt støttet forslag om en fremrykning af landsmødet, men tøver med at vise, hvem de støtter som formand

Til sidst er der den store gruppe på hele 25 medlemmer, som man ikke har hørt et ord fra siden Løkkes udmelding: 'De tavse'.

Du kan se fordelingen i Venstres folketingsgruppe her på siden. Optællingen er foretaget, omkring 19 timer efter Lars Løkke Rasmussen kom med sin udmelding i en video på Facebook :

Ønsker afklaring
Lars Løkke Rasmussen meldte søndag ud, at han ønsker at fremrykke Venstres landsmøde i november, således at det kan blive afholdt inden Folketingets åbning 1. oktober.

Udmeldingen kommer på baggrund af en enorm intern uro i partiet, der har sået tvivl om, hvem der en er den rette formand. Med fremrykningen ønsker Lars Løkke Rasmussen at nå en afklaring hurtigst muligt.

Blandt støtterne til den tidligere statsminister er blandt andet Sophie Løhde, der på Twitter var en af de første til at bakke op om Løkke.

- Jeg er helt afklaret med, at Løkke selvfølgelig fortsat skal stå i spidsen for Venstre, skriver Sophie Løhde blandt andet i et Twitter-opslag.

Næstformand Kristian Jensen har været stærkt indblandet i den interne uro i partiet. Han støtter forslaget om en fremrykning af landsmødet, men vil ikke erklære sin støtte til Løkke.

- Jeg synes, det er godt at få en afklaring, inden Folketinget åbner. Derudover har jeg ingen kommentarer, siger Kristian Jensen ifølge TV2.

Blandt de tavse folketingsmedlemmer er det bemærkelsesværdigt at profiler som Inger Støjberg og Claus Hjort Frederiksen, der tidligere har støttet Lars Løkke Rasmussen som partiformand, ikke er kommet banen endnu. Sammen 23 andre Venstre-folk er de af del af det tavse flertal, der ikke viser opbakning til formand Lars Løkke Rasmussen.

Dansk politik - 26. aug. 2019 - kl. 08:40 Ellemann melder ud: - Jeg støtter Løkke

Henrik Qvortrup. Foto: Olivia Loftlund Dansk politik - 26. aug. 2019 - kl. 08:56 Q: - Ellemann kan ikke gøre andet... lige nu

Lars Løkke Rasmussen. Foto: Mads Claus Rasmussen Dansk politik - 26. aug. 2019 - kl. 07:55 Intern mail: Venstre-formænd og Løkke i krig

 

191 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere