Teltlejr uden en flygtning: Pris 20 mio.

I 2016 stoppede opvarmningen af teltlejren på Vordingborg Kaserne. Men det koster stadig millioner at vedligeholde den, uden at den har haft en eneste beboer

Danmarks største teltlejr til modtagelse af flygtninge er opsat ved Vordingborg Kaserne. Der har dog aldrig boet en flygtning i lejren, der er løbet op i mere end 20 mio. Foto: Per Rasmussen.
Danmarks største teltlejr til modtagelse af flygtninge er opsat ved Vordingborg Kaserne. Der har dog aldrig boet en flygtning i lejren, der er løbet op i mere end 20 mio. Foto: Per Rasmussen.

Landets sidste operationelle teltlejr har aldrig haft en eneste beboer, men den har kostet millioner at opretholde.

Udgifterne til lejren er fra 2015 til august i år løbet op i 20,8 millioner kroner. Det viser en aktindsigt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ifølge det regionale medie Sjællandske.

Lejren blev opført på Vordingborg Kasernes område i 2015 i al hast, da flygtninge begyndte at gå op ad motorvejen fra Rødby. Men den nåede aldrig at få en beboer. Der er ellers plads til 1600 beboere i lejren.

Teltlejren er i dag den sidste i landet, som kan tages i brug i samme dag, hvis det bliver nødvendigt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Feltsenge i lejren på Vordingborg Kasserne. Foto: Per Rasmussen
Feltsenge i lejren på Vordingborg Kasserne. Foto: Per Rasmussen
 

Vil beholde lejren
Justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyser i et svar til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, at han vil opretholde lejren, men måske foretage nogle ændringer, skriver Sjællandske.

Fra 2015 til 2016 blev teltlejren varmet op, og det kostede 2,9 millioner kroner ifølge Sjællandske.

I 2016 var der store udgifter til lejren, da der blev tilsluttet el og vand. Det år køb udgifterne sig op til 11,1 millioner kroner.

Indtil videre har lejren kostet 600.000 kroner i 2019. I 2018 kostede lejren 1,6 millioner kroner i vedligeholdelse.

Artiklen fortsætter under billedet...

Et af opholdsrummene i den tomme teltlejr. Foto: Per Rasmussen.
Et af opholdsrummene i den tomme teltlejr. Foto: Per Rasmussen.
 

Nedlagt lejr
Tidligere var der også Søgårdlejren ved Kliplev. Men den er nedlagt. Teltene er pakket sammen, og de opbevares i en hal på området.

Samlet har Søgårdlejren og lejren ved Vordingborg kostet 59,7 millioner kroner, skriver Sjællandske.

Den daværende regering argumenterede for nødvendigheden af teltlejrene, da flygtningestrømmen voksede betydeligt i 2015. Her søgte 21.316 personer om asyl i Danmark mod 7557 i 2013 og 14.792 i 2014.

Allerede i 2016 faldt antallet af asylansøgere dog til 6266, og i 2018 lå det på 3559. Til og med maj i 2019 har der været 995 asylansøgninger i Danmark.

Opholdsrummet i teltlejren er udsmykket af kunstneren Ursula Reuter Christiansen. Foto: Per Rasmussen
Opholdsrummet i teltlejren er udsmykket af kunstneren Ursula Reuter Christiansen. Foto: Per Rasmussen

Teltlejrens vaskerum. Foto: Per Rasmussen
Teltlejrens vaskerum. Foto: Per Rasmussen
 

542 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere