RWANDA (Ekstra Bladet): Mattias Tesfaye (S) vil ikke løfte pegefingeren over for Rwandas kontroversielle præsident. I stedet fortjener Rwanda 'klap på skulderen' for deres store arbejde med flygtninge trods sager om skuddræbte congolesiske flygtninge og sult i lejre.
Det siger udlændingeministeren i et interview med Ekstra Bladet på dagen, hvor Folketinget stemmer for at kunne sende asylansøgere til et modtagecenter i et land uden for Europa. Måske Rwanda:
- Hvad synes du om præsident Paul Kagame i Rwanda?
- Altså, vi har et godt samarbejde med Rwandas regering. Jeg har aldrig selv mødt præsident Paul Kagame. Men hvis du beder om regeringens udenrigspolitiske holdning, må jeg henvise til udenrigsministeren. Det er jeg ikke ekspert i.
- Men lad mig så spørge, for du vil jo gerne have, at folk skal integreres lokalt: Føler du, at Rwanda er et land og et samfund, der kan rumme anderledes tænkende og folk, der er i opposition til det herskende styre, når de træder uden for et modtagecenters mure?
- Jeg tror, vi skal huske på, at langt hovedparten af verdens flygtninge opholder sig som internt fordrevne i egne lande eller i nabolande. Der er lande i Mellemøsten og Afrika, der løfter en kæmpe opgave i den forbindelse. Det, der er vores opgave, er at sikre folk beskyttelse - ikke at sikre, at de har en fremtid i en velfærdsstat. Det er vi altså ikke forpligtet til.
- Hvad synes du om Rwandas styre?
- Jeg kommer ikke til at løfte nogen moralsk pegefinger over for de lande, som jeg synes løfter en kæmpe flygtningeopgave. Det kunne være Tyrkiet, Jordan eller Rwanda for den sags skyld. Jeg synes i stedet, de fortjener et klap på skulderen. Med det sagt betyder det ikke, at alle detaljer er blåstemplet fra den danske regering. Men det skal de heller ikke. Vi skal sikre beskyttelsen for de asylansøgere, der overføres til et modtagecenter fra dansk side.
- Men vi har også besøgt Kiziba-lejren, hvor Rwandas politi skød og dræbte 12, fordi de protesterede over, at deres madrationer blev beskåret. Hvordan kan du føle dig helt sikker på, at et land som Rwanda kan sikre beskyttelsen af de flygtninge?
- Jamen det jeg skal føle mig sikker på, at folk, der har søgt asyl i Danmark, kan være sikre dernede, hvis de er en del af et modtagecenter. Og derudover fortæller den historie fra den lejr jo bare, hvorfor det er vigtigt, at vi hjælper de lande, der står med udfordringer til dagligt og sørger for, at der ikke er mangel på madrationer.
- Men asylansøgerne vil jo ikke blive i Rwanda. De vil til Vesten og Danmark. Er det overhovedet realistisk, at de ikke bare vender næsen mod Middelhavet og Europa, når de kommer ud af modtagecentret?
Interviewet fortsætter under grafikken...
- Jeg blev mødt af det samme som jer dernede. Folk vil gerne til Vesten. De drømmer om Europa. Det ville jeg nok også selv gøre. Men det er ikke løsningen på Afrikas problemer. Og det er kun yderligere problemer for Euorpa. Derfor så er der ikke rigtig nogen vej udenom, at der kommer vækst og fremtidsmuligheder for unge mennesker i Afrika.
- Bliver det Rwanda?
- Vi er i dialog med en god håndfuld lande. Mellem fem og 10 lande, som vi håber, vi kan styrke vores samarbejde med, og vores ambition er at få etableret et modtagecenter.
- Hvad er det for nogle lande udover Rwanda?
- Jeg ønsker ikke at sætte navn på. Jeg holder kortene tæt på kroppen. Jeg er bange for, hvis sådan nogle diskussioner foregår for rullende kameraer eller i avisspalter, så skyder jeg mig selv i foden.
- I har valgt at rose Rwanda - et kontroversielt styre, som mange kategoriserer som et diktatur - i jeres aftale med landet. Hvorfor det?
- Ja, det er rigtigt. Vi har faktisk styrket vores samarbejde med Rwanda på asylområdet gennem det sidste år til halvandet. Vi har også valgt økonomisk at styrke Rwanda med den store flygtningeudfordring, de står med.
- Grunden til, jeg selv blev interesseret i Rwanda, var deres ETM, Emergency Transit Mechanism, som Gashora, hvor I selv har været. Der overfører man asylansøgere fra de her frygtelige detentionslejre i Libyen. Det er langt bedre, end at de sætter sig i bådene fra Libyen.
- Men er det så Gashora, som du forestiller dig, at danske asylansøgere blive overført til?
- Jeg har ikke nogen specielle forestillinger. Men den grundlæggende filosofi bagved er i familie med ETM. At flygtninge ikke skal benytte sig af menneskesmuglere, og at landene der tager imod dem, bliver hjulpet.
- Men hvis det her modtagecenter skal blive til noget, må du vel have en ide om, hvordan det konkret skal tage sig ud?
- Jamen, grundlæggende så vil Danmark have nogle retlige forpligtelser for at sikre de mennesker, der har søgt asyl i Danmark, at deres menneskerettigheder bliver overholdt, og at de har danske retsgarantier og tolkebistand, som vi kender herhjemmefra.
- Dine egne embedsmænd har skrevet, at det her kan være på kollissionskurs med menneskerettigheder og Dublin-samarbejdet. Hvad siger du til det?
- Det, som juristernes analyse siger, er, at forudsætningen for, at man kan lave et modtagecenter, er, at det bliver lavet inden for rammerne af de menneskerettigheder, vi har tilsluttet. Det betragter jeg bare som en præmis for en aftale. Derfor vil der også være en uafhængig monitorering af, om aftalen bliver overholdt.
- Det lyder som et lille stykke Danmark nede i fx. Rwanda. Bliver det det? For det lyder, som om der er rigtig, rigtig mange ting der skal sikres?
- Den konkrete model vil afhænge af den konkrete aftale. En måde kunne være, at det simpelthen er udsendte fra Udlændingestyrelse. En anden kunne være værtslandets eget asylsystem. Men menneskerettigheder og retsgarantier skal selvfølgelig overholdes.
- Men kan man overhovedet det i et land som Rwanda? Vi har været dernede og blevet stoppet flere gange af myndighederne, da vi fx. ville se nærmere på Kiziba-lejren, hvor politi har skudt og dræbt flygtninge. Kan man sikre menneskerettigheder i et land som Rwanda?
- Vi har valgt at indgå de her aftaler med Rwanda, fordi vi mener, det er et relevant land at styrke samarbejdet med. Og vi har allerede et godt samarbejde med dem, som ikke skal stoppet uanset hvad.
