Tesfayes skønmaleri krakelerer: Flygtninge i blodbad

I en samarbejdsaftale med Rwanda nævnes landets villighed til at huse og beskytte flygtninge fra nabolande. I 2018 skød det lokale politi ubevæbnede flygtninge

Få et hurtigt overblik over sagen her.

Stemningen var tilsyneladende i top, da de danske ministre Mattias Tesfaye og Flemming Møller Mortensen for nylig indgik en asyl-samarbejsaftale med deres nye venner fra Rwanda.

Aftaleteksten indeholder da heller ikke skyggen af fokus på de negative sider ved det afrikanske land, som en ekspert for nylig har betegnet som et 'semi-diktatur'.

I stedet fremhæves Rwandas behandling af flygtninge fra de positive sider i aftalen.

Det bliver bemærket, at Rwanda i mange år 'beredvilligt har huset og givet ly til hundredetusinder af flygtninge, primært fra nabolandene Den Demokratiske Republik Congo og Republikken Burundi. Desuden har Rwanda forpligtet sig væsentligt til at beskytte og hjælpe flygtninge.'

Åbnede ild
Virkeligheden er dog langtfra så rosenrød, som det fremgår af Danmarks aftale med det afrikanske land. Tværtimod.

Der var således ikke megen beskyttelse at hente, da flygtninge fra lejren Kiziba i 2018 demonstrerede mod, at der var blevet skåret i deres madrationer.

Protesterne fik det lokale politi til at åbne ild mod de demonstrerende, ubevæbnede flygtninge, der kom fra nabolandet Congo, har blandt andet nyhedsbureauet AFP rapporteret.

Nedskydningen, der kostede mindst 12 flygtninge livet, blev kritiseret af blandt andet Human Rights Watch. Også FN's flygtningeorganisation, UNHCR, har reageret skarpt.

'Tragedien skulle være undgået, og den uforholdsmæssige brug af magtanvendelse mod flygtninge er ikke acceptabel' lød det i en erklæring fra FN-organet.

Helt overdreven
Lewis Mudge, Human Rights Watch-direktør med ansvar for Centralafrika, siger til Ekstra Bladet:

- Magtanvendelsen var unødvendig og helt overdreven. Der blev skudt ind i folkemængden. Nogle frustrerede flygtninge havde nok kastet med sten, men de var ubevæbnede, forklarer han.

Episoden har haft absolut ingen konsekvenser for de ansvarlige. Tværtimod har styret anholdt dem, de anser for lederne af protesterne. De sidder nu i fængsel. Nogle af dem har udsigt til 20 år bag tremmer.

Smides bag tremmer
Rwandas præsident igennem 20 år, Paul Kagame, opnåede ved det seneste valg i 2017 utrolige 99 procent af stemmerne.

Human Right Watch fastslår desuden, at Rwanda er et land, hvor politiske modstandere rask væk smides bag tremmer.

'Vilkårlige tilbageholdelser, mishandling og tortur i officielle og uofficielle fængsler fortsætter. Fair retssager bliver rutinemæssigt afvist i mange følsomme politiske sager, hvor sikkerhedsrelaterede anklager ofte bruges til at retsforfølge fremtrædende regeringskritikere,' lyder det i organisationens årsrapport for 2020.

Over for Ekstra Bladet har Simon Turner, der er lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og har forsket I Rwanda, derudover kaldt landet et 'semi-diktatur'.

Ekstra Bladet lykkes ikke med at få en kommentar fra Mattias Tesfaye onsdag. Hans ministerium henviser til udviklingsminister Flemming Møller Mortensen. Han vil kommentere sagen torsdag, lyder det.

Mettes nye kammerater

Diktaturets general byder velkommen

11 ud af 12 af Udenrigsministeriets eksperter har i en rapport frarådet regeringen at hjemsende syriske flygtninge.

Men Mette Frederiksen står fast. Syrierne skal rejse hjem.

Og hun har mindst én ven, som bakker hende op.

General Naji Numeir er leder af Assads immigrationsmyndighed, og BT har beskrevet, hvordan han i hvert fald taler Mette Frederiksens sag.

97 syriske flygtninge har fået besked på at forlade Danmark. Herunder 20 børn.

Eksperterne - undtagen generalen - peger på, at de tilbagevendte flygtninge risikerer tortur og fængsel ved hjemkomsten.

Både SF og Enhedslisten kræver regeringens forklaring.

Foto: Privat

Semi-diktaturen skal snakkes til fornuft

I den forgangne uge optrædte to af Mette Frederiksens ministre pludselig på pressefotos fra Rwanda.

Her underskrev de to hemmelige aftale med styret.

Kagames ligegyldighed over for basale menneskerettighed og ytringsfrihed er velbeskrevet.

Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister, skriver i et svar til Ekstra Bladet, at regeringen ikke desto mindre holder fast i ønsket om at samarbejdet.

'Jeg er opmærksom på, der også er kritik af landet. Men Rwanda har selv foreslået, at vores samarbejde også skal handle om menneskerettighedsområdet. Det er vi glade for, og det vil vi aktivt følge op på.'

'Rwanda er et land, der går forrest i forhold til, at Afrika skal løse sine egne problemer. Det synes jeg, er en tilgang, som fortjener ros,' skriver han.

Regeringen vil samarbejde med Rwanda på flygtninge-området. Drømmen lader til at være et asylcenter langt fra den danske grænse.

Simon Turner, lektor med speciale i Rwanda ved Saxo-instituttet, tvivler på, at Paul Kagame reelt vil lytte til Danmark.

- Det er en smule bekymrende, at Mattias Tesfeye har købt Kagemes snak om demokrati på en afrikanske måde. Selvfølgelig er det godt at landet, vil løse sine egne problemer, men Kagame er en klog politiker, der forstår det stor politiske spil. At tror at Danmark kan ændre hans tvivlsomme syn på basale menneskerrettigheder er i bedste fald naivt, siger lektoren.

På billedet ses Mattias Tesfaye og Flemming Møller Mortensen på besøg i Rwanda, hvor de indgår en 'hemmelig aftale med landets 'Minister of State', Manasseh Nshuti. Foto: Rwandas udenrigsministerium Foto: Rwandas udenrigsministerium

 

 

Tvivlsom vaccineven

Korruptionsanklagerne hænger tungt over den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og Israel fortsætter ufortrødent de ulovlige bosættelser på Vestbredden. FN's sikkerhedsråd har siden 1979 fordømt landvindingen.

Under den seneste valgkamp solgte Benjamin Netanyahu sig ublu som den store vaccinefrelser, men han fortiede, at han havde solgt israelernes sundhedsdata til de store medicinalselskaber, der blev betalt klækkeligt for deres leverancer.

Mette Frederiksen rejste ikke desto mindre til Israel i marts og spillede med på Benjamin Netanyahus violin. Et samarbejde om fremtidige vacciner blev indgået.

På Christiansborg er hverken højre eller venstre side af Folketinget enige i den prioritering.

SF's Karsten Hønge var eksempelvis gal over, at Mette Frederiksen vil samarbejde med Israel, når landet stadig ikke har vaccineret alle palæstinensere.

- Det er mangel på samfundssind. Vi skal ikke spille med i Israels spil, sagde han til Ekstra Bladet.

På billedet ses Mette Frederiksen til vaccinetræf i Jerusalem. Benjamin Netanyahu i midten. Til venstre den østrigske leder Sebastian Kurz. Foto: Olivier Fitoussi/AP/RitzauScanpix

 

Den vigtige aftale med Erdogan

Lidt længere ude i Mette Frederiksens nye bekendtskabskreds finder vi Recep Erdogan.

En konroversiel aftale mellem EU og Tyrkiet gør, at den brutale tyrkiske statsleder er blevet venner med alle EU's statslederne. De sender penge. Han holder flygtningene tilbage.

Erdogan har de seneste år i den grad sat demokratiet i Tyrkiet under pres med anholdelser af journalister og systemkritikere. Retssikkerheden er også under pres, påpeger Human Rights Watch.

Mette Frederiksen tror på, at kritisk dialog kan gøre Erdogan til et bedre menneske.

- Vi har en meget, meget vigtig aftale med Tyrkiet på flygtningeområdet, og den skal vi fastholde. Men det skal ikke forhindre os i at være kritiske over for det, der foregår i det nordlige Syrien, har hun forklaret DR.

Foto: Ritzau Scanpix

 

 

Vil ikke blande sig i storebrors sager

Frihedskæmperne i Hong Kong fik en verbal lussing, da Mette Frederiksen undlod at fordømme Kinas fremfærd, da de unge i sommeren 2019 gik på gaden. 

- Jeg synes ikke, det er en dansk regerings opgave at være part i en konflikt, der ikke vedrører os, og det gælder også andre steder, sagde hun på et pressemøde.

Den kommentar har næppe skuffet de kommmunisitske bosser i Beijing med Xi Jinping i spidsen.

Bemærkningen vakte opsigt.

'Det er nok meget godt, det ikke var Mette Frederiksen, der var dansk statsminister dengang, apartheid hærgede i Sydafrika', skrev den tidligere international sekretær i Socialdemokratiet, Erik Boel, eksempelvis i et læserbrev i Altinget.

Noget kan da også tyde på, at Mette Frederiksen er kommet på bedre tanker.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har siden været noget hårdere over for Kinas opførsel i Hong Kong.

Foto: Ritzau Scanpix