Thorning gik lige i løftebruds-fælden

Det var nøje tilrettelagt fra Venstres side inden søndagens duel, at Lars Løkke skulle angribe Helle Thorning på løftebrud - og hun gik i med begge ben, da hun anklagede Venstre for at love til højre og venstre

Allerede inden søndagens politiske duel mellem Lars Løkke og Helle Thorning havde Venstre varmet op til angreb om løftebrud.

Men Venstre og Lars Løkke fik hjælp fra helt uventet kant. Helle Thorning inviterede i løbet af debatten direkte til at genoplive alle løftebruddene, da hun beskyldte Lars Løkke og Venstre for at bruge de penge, Venstre vil spare på ulandsbistanden flere gange på mange forskellige områder.

Det var en åben invitation til Lars Løkke. For Venstre havde allerede inden duellen lagt en video ud, hvor de gik benhårdt efter Helle Thorning og regeringens løftebrud.

Foto: Anton Unger Dansk politik - 7. jun. 2015 - kl. 22:27 Løkke til Thorning: Der er rigtig meget, du ikke forstår

- Det vigtigste er, at vi politikere lever op til de løfter, vi giver, var det allerførste Lars Løkke sagde i duellen. Og Helle Thorning gav han derefter lejlighed til at sætte trumf på med en personlig stikpille.

- Jeg ved godt, at det er dig, der er eksperten i at love noget.

Da Ekstra Bladet efter debatten fangede Helle Thorning til en kommentar, mente hun ikke, at hun var gået lige i en fælde.

- Helle Thorning er det ikke meget dårlig politisk næse, at du går lige i Venstre fælde om løftebrud?

- Synes du jeg gør det?

- Ja, de havde jo på forhånd annonceret, at de ville gå efter løftebruddene, og så åbner du selv ballet, ved at sige, at Løkke lover til højre og venstre?

- Men det gør han jo. Han bruger pengene to gange. Han lover skattelettelser til de mest velhavende danskere og til dem med indkomster, der ikke er så høje. Så der bliver lovet rigtig meget fra Venstres side.

- Men burde du ikke have en bedre politisk næse end at gå lige i løftebrudsfælden?

- Men det er jo rigtigt, at Venstre har lovet rigtig meget - og jeg tror nu, at han havde nævnt løftebrud nogle gange, selv om jeg ikke havde sagt noget.

- Men han har jo ret i, at du har begået mange løftebrud?

- Nej, det har han ikke. Vi har gennemført langt det mest, af det vi sagde før valget. Vi har sikret, at Danmark nu er fri af krisen og er på vej ind i et opsving. Resultaterne taler for sig selv.

- Betyder det at din politiske næse er helt ok?

- Ja, det synes jeg.

Heller ikke Lars Løkke havde lyst til at vedkende sig, at han og Venstre havde lagt en fælde for Helle Thorning.

- Hvordan synes du, det gik med jeres løftebrudsfælde - hun gik jo lige i den, må man sige? spurgte Ekstra Bladets Lars Løkke lige efter duellen.

- En fælde?

- Ja, I havde jo linet godt op på de sociale medier før debatten, og hun gik jo lige i. Var det tilfredsstillende?

- Det ved jeg ikke. For mig handler det om, at man kan se forskellene. Og til det hører også, om man kan regne med, at løfter bliver indfriet.

Løkke mener ikke selv, at han går efter personen, men derimod politiken. (Foto: Anthon Unger)

Sådan mener Ekstra Bladets to politiske journalister, Steen Larsen og Per Mathiessen, at de to formænd klarede sig.

119 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere