Thorning nedtoner behov for nye store reformer

Dansk økonomi er ikke bundet af, at der skal laves nye, store reformer i de kommende år, siger statsministeren

(Foto: Jens Dresling)
(Foto: Jens Dresling)

Dansk økonomi er så godt kørende, at det ikke er tvingende nødvendigt at tage fat på nye, store reformer for at få budgetterne til at balancere i de kommende år.

Sådan lyder det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) efter en uge, hvor flere økonomer og også regeringspartneren, De Radikale, ellers har peget på, at der allerede nu er behov for at tage fat på flere reformer, der skal forhindre et truende, voksende underskud på de offentlige finanser på den anden side af 2020.

- Vi udelukker ikke, at der skal ændres i det danske samfund, selvfølgelig gør vi ikke det. Vi har været en reformregering, og vi vil fortsat gennemføre reformer.

- Men det, der er den store forskel, er, at vi sådan set har styr på økonomien. Det er ikke sådan, at der ligger nogle kæmpe reformer foran os, som vi skal i gang med for at få økonomien til at hænge sammen, lyder det fra statsministeren.

Dansk politik - 10. apr. 2015 - kl. 13:49 TV: Vil hæve pensionsalderen: Gæt hvornår Morten Ø. scorer sin egen

Ifølge økonomernes og regeringens egne krystalkugler vil der være nogenlunde balance på de offentlige finanser i år 2020.

Men i årene efter vil den voksende levealder og faldende olieproduktion i Nordsøen i stigende grad belaste statens budget, og underskuddet vil vokse helt frem til midten af dette århundrede, før det hele vender igen.

Fredag fik det De Radikales leder, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, til at kræve en justering af pensionsalderen, noget som både Venstre og den socialdemokratiske regeringspartner dog skød ned.

- Efter 2020 er der jo udsigt til underskud igen. Hvordan ser du den udfordring?

- Vi har en mere holdbar vækst nu, og i modsætning til den tidligere borgerlige regering, så holder vi vores budgetter. Og så kommer der selvfølgelig år efter 2020, og der vil også på et tidspunkt være behov for en 2025-plan på et tidspunkt, men det er ikke nu.

Se også: Corydon hælder Morten Ø's pensionsplan ned af brættet

- Hvornår er det så?

- På et senere tidspunkt. Man skal lave langsigtede planer, men man behøver heller ikke lave den så lang tid i forvejen, at man rækker helt frem til 2025 på nuværende tidspunkt. Men jeg anerkender, at der er udfordringer, det vil der sikkert altid være, siger Helle Thorning-Schmidt.

I januar varslede De Radikales leder, Morten Østergaard, ellers skrappe reformer 'i de kommende år', der skal forhindre, at Danmark på længere sigt bliver 'en forsørgerstat'.

Og i påsken omtalte Venstre formand, Lars Løkke Rasmussen, i Jyllands-Posten en kommende 2025- eller 2030-plan som "en af en ny regerings første opgaver".

Men den slags planer har statsministeren ingen planer om at lægge frem nu, fastslår hun.

- 2025-planen skal vel komme i næste regeringsperiode?

- Ja, selvfølgelig skal den det. Men det er ikke normalt, at man i 2015 skal lave en 2025 plan. Jeg tror faktisk, at man får de bedste fremskrivninger ved ikke at lægge 10-15 år ind, så vi har ikke nogen plan om at lægge en 2025 plan frem nu, siger hun.

Thornings 10 år som S-formand

Da Helle Thorning-Schmidt blev S-formand, havde hun kun været i Folketinget i to måneder. Søndag fejrer hun ti års jubilæum.

- Da Socialdemokraterne tabte valget den 8. februar 2005, gik partiets daværende formand, Mogens Lykketoft, af. Dermed skulle der vælges en afløser.

- Frank Jensen, der havde en lang karriere på Christiansborg bag sig, stillede som ventet op for partiets venstrefløj, den såkaldte Auken-fløj.

- På partiets højrefløj - også kaldet Nyrup-fløjen - var planen at opstille Henrik Dam Kristensen, men han sprang fra. I stedet tog Helle Thorning-Schmidt overraskende kampen op, selvom hun kun lige var valgt ind i Folketinget.

- Den 12. april 2005 vandt hun formandsposten - formentlig godt hjulpet af sloganet: "Jeg kan slå Anders Fogh".

- Hun slog dog ikke Anders Fogh Rasmussen ved valget i 2007. Men fik næsten 50.000 personlige stemmer ved valget.

- I oppositionstiden lykkedes det Thorning at få ro på partiets fløje og bremse kritikken af hendes manglende arbejderånd gennem en tæt alliance med SF og Villy Søvndal.

- Alliancen var så tæt, at S og SF i 2011 gik til valg på de fælles programmer "Fair Løsning" og "Fair Forandring". Thorning lod forstå, at De Radikale ville blive nødt til at acceptere den røde skattepolitik med millionærskat og højere pensionsbeskatning.

- Efter den knebne valgsejr 15. september 2011 stod det dog klart, at Margrethe Vestager (R) med et styrket mandattal ikke ville lægge gratis stemmer til en rød regering.

- De Radikale ønskede at videreføre VK-regeringens stramme økonomiske krisepolitik med dagpengereform og beskåret adgang til efterløn. Efter tre ugers forhandling blev parterne enige om et regeringsgrundlag, som førte til hård kritik af Thorning for løftebrud.

- Mens Socialdemokraterne faldt i meningsmålingerne tog kritikken af formanden til - også internt i partiet. Både på i Folketingsgruppen og i baglandet blev der sat spørgsmålstegn ved Thornings reformkurs.

- Kulminationen kom i april 2014 på et møde i Svendborg. Forud for mødet var nogle lokalformænd i partiet gået så vidt som at tale for hendes afgang som formand. Thorning red dog stormen af, og Svendborg blev i stedet et slags vendepunkt.

- Regeringens reformtempo blev sat markant ned, og i efteråret 2014 indgik SR-regeringen en rød finanslov.

- Kombineret med bedre tal for økonomien og fremgang i meningsmålingerne har det igen givet ro i Socialdemokratiet forud for det kommende folketingsvalg.

49 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere