Thorning stikker til Løkke

Glæder sig over exit på valgnatten i 2015 - det kunne Løkke have lært af, lader hun forstå

Helle Thorning ville genere de andre partier, men hun kunne alligevel ikke at rose sig selv om partiet for det udramatiske formandsskifte i 2015. Foto: Henning Bagger/RitzauScanpix
Helle Thorning ville genere de andre partier, men hun kunne alligevel ikke at rose sig selv om partiet for det udramatiske formandsskifte i 2015. Foto: Henning Bagger/RitzauScanpix

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt holder under S-kongressen et længere uskadeligt foredrag om det kaotiske britiske samfund, hvor parlamentet er et galehus og forskellen på rig og fattig er enorm.

Det er her, hun nu er bosat sammen med ægtefællen Stephen Kinnock.

Men på vej ind i den store sal i hjertet af Aalborg får hun alligevel lige sendt en stikpille af sted mod Lars Løkke Rasmussen, der imodsætning til hende selv ikke valgte at gå af på valgnatten, efter han mistede statsminister posten.

- Jeg bliver mindet om i de her dage, hvor anderledes vi gjorde det i sin tid. Jeg efterlod et parti, hvor mange var kommet tilbage til os. Mere end hver fjerde dansker havde vist og tillid ved valget i 2015. Og vi havde overstået de fløjkrige, der havde kørt i mange år. Og vi havde en formandskandidat parat, som hele partiet var parat til at bakke op om.

- Derfor forlod jeg statsminister og formandsposten på én og samme tid. Jeg synes, jeg gjorde det rigtige, siger hun.

 

Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen udkæmpede drabelige interne kampe under Thornings ledelse. Men de to synes at have fundet melodien. Foto: Henning Bagger Ritzau/Scanpix

I sin formandstale tolkede flere iagttagere det som en stikpille til Helle Thorning-Schmidt fra Mette Frederiksen, da statsministeren om sine pensionsplaner sagde:

- Jeg har ikke brugt fire år på at genopbygge tilliden til Socialdemokratiet. For så nu at løbe fra det vi sagde i valgkampen.

Men sådan opfatter Helle Thorning-Schmidt slet ikke de spidse ord.

- Jeg synes bare, hun sagde, at man skal holde de ting, man lægger frem i valgkampen. Det gjorde vi jo også. Det har Mette også tænkt sig at gøre. Det synes jeg, er fint, siger Helle Thorning-Schmidt.

Ekstra Bladet vil gerne vide, om eks-statsministeren er glad for, at hun fik flere stemmer skrabet ind til Socialdemokratiet i 2015 end Mette Frederiksen i 2019. Et faktum som har gjort ondt i den nuværende S-ledelse. Og som Mette Frederiksen begræd i sin formandstale.

Men Helle Thorning-Schmidt fastholder den udglattende linje.

- Det er jo detaljer, siger hun.

Foto: Jakob Ehrbahn

 

181 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere