Thulesen Dahl: Helle forsvinder

Jeg kan ikke forestille mig, at Helle Thorning-Schmidt vil være menigt folketingsmedlem, siger formanden for DF, Kristian Thulesen Dahl

Se Kristian Thulesen Dahl fortælle, at han vil pege på Lars Løkke som statsminister

Klapsalverne brød løs i Snapstinget på Christiansborg, hvor Dansk Folkeparti (DF) holdt sin valgfest, da Helle Thorning-Schmidt meddelte, at hun dels går af som statsminister, og dels stopper som formand for Socialdemokraterne.

- Det kommer ikke som en overraskelse for mig, at hun også stopper som formand for Socialdemokraterne, siger DF's formand, Kristian Thulesen Dahl til Ekstra Bladet.

- Jeg tror også, at hun nu forsvinder fra dansk politik, for jeg kan ikke forestille mig, at hun vil være menigt folketingsmedlem.

Hun forsvinder

- Som jeg har set Helle Thorning-Schmidt, så har hun været der med et formål - netop at blive statsminister. Det lykkedes for hende, men den dag hun ikke længere skulle være det, så ville hun efter min mening forsvinde.

- Hun har efter min mening aldrig været typen, der ville tage en ordførerpost, så når hun siger, at hun stopper som formand for Socialdemokraterne, så vil hun også efter min mening helt forlade dansk politik, siger Kristian Thulesen Dahl.

Se også: LIVE: Mette F. vil ikke snakke formandspost

Se øjeblikket, vor Helle Thorning-Schmidt annoncerer, at hun træder tilbage som formand for Socialdemokraterne

84 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere