Annonce:
Annonce:

Thulesen: Vi skal helt omlægge vores asylpolitik

Danmark skal være en af verdens største bidragydere til nærområder, og flygtninge skal ikke længere integreres

Annonce:
Følg Politik

Der blev fyret konfetti i rød-hvide farver af og klappet taktfast, da Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, lørdag gik på talerstolen på partiets årsmøde.

Her kom Kristian Thulesen Dahl med en opfordring om markant at ændre den måde, som Danmark håndterer flygtninge- og migrantkrisen på.

- Vi skal i Danmark helt omlægge vores asylpolitik. Det skal vi gøre helt grundlæggende og omfattende. Vi skal nytænke det, siger Kristian Thulesen Dahl, der i talen giver Dansk Folkepartis bud på en løsning.

Blå bloks største parti vil både stramme op over for behandlingen af flygtninge i Danmark og sætte ind over for tilstrømningen til Danmark og Europa.

Annonce:

Det skal blandt andet ske gennem grænsekontrol og et løfte om at sætte markant flere penge af til nærområderne, så flygtningelejrene kan forsynes med mad og medicin, så færre søger mod Europa.

- Vi ser gerne, at Danmark i forhold til sin størrelse bliver en af de største bidragydere i hele verden. Det vil understrege, at vi mener det alvorligt, siger Kristian Thulesen Dahl, der mener, at man kan hjælpe markant flere i nærområderne end i Danmark.

Fremover skal det desuden være slut med, at flygtninge får lov til at bo og arbejde i Danmark. I stedet skal de blive i centre drevet af den danske stat, hvis det står til DF.

- Flygtninge, der kommer hertil, skal ikke integreres, de skal ikke i årelange integrationsforløb. Og deres retskrav på boliger, der betyder, at de kommer foran i boligkøen, skal fjernes, siger Kristian Thulesen Dahl.

- Flygtninge, der kommer til Danmark, skal hjem igen, så hurtigt forholdene i deres hjemlande eller nærområder gør det muligt. For nogle vil det gå hurtigt, for andre kan det tage år.

Annonce:

Dermed gør Kristian Thulesen Dahl det klart, at det langt fra er nok, når V-regeringen med stemmer fra blandt andre DF har sat ydelserne for indvandrere ned.

Trods ønsket om stramninger efterlyser Thulesen i sin tale, at man "én gang for alle gør op med, at dette er en diskussion om, hvorvidt man er god eller ond. Om man er næstekærlig eller ej".

- Enhedslisten, SF og De Radikale må slås med hinanden om, hvem der er den mest rene for Vorherre, og hvem der hurtigst og mest effektivt kvæster Danmark socialt, politisk, kulturelt og økonomisk ved at slå armene ud og invitere alle herop, siger Thulesen.

Dansk Folkepartis årsmøde markerer 20-års jubilæet for partiet og er med flere end 1600 deltagere det største i partiets historie.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er Mette Frederiksens egen skyld, at hun tvinges til at udskrive valg i utide
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: