Thyra Frank i usædvanligt stunt

FOTOSERIE: Ældreministeren fik en noget mærkværdig debut i åbent samråd

Thyra Frank udtaler sig til pressen fra elevator. Foto: Jonas Olufson
Thyra Frank udtaler sig til pressen fra elevator. Foto: Jonas Olufson

Ældreminister Thyra Frank (LA) var onsdag morgen for første gang i åbent samråd uden andre ministre.

Men da det åbne samråd i Folketingets finansudvalg om fremtidens ældrepleje er overstået, stiller hun ikke op - som det er sædvane - og besvarer spørgsmål fra pressen.

I stedet skynder hun sig forbi det ventende pressekorps og direkte ind i en ventende elevator.

Hele vejen fra samrådslokalet og ind i elevatoren taler ministeren. Her er, hvad hun udtaler:

- Det er vel nok dejligt, at vi har fået en finanslov for 2017, hvor der er tilført 2 mia., som oven i købet er planlagt sådan, at 400 milliarder, nej millioner skal gå til at få køkkenerne reetableret på plejehjemmene. Det er noget, jeg har brændt for i årevis. Vi kan ikke have et hjem uden et køkken. Så får vi oven i købet halvanden milliard til at få lavet klippekort til de gamle, så de har en halv time, hvor de kan vælge, hvad de gerne vil gøre. Det kan de selv få lov at bestemme, siger Thyra Frank.

Herefter taler hun videre nogle sekunder inden elevatordøren lukker. Turen fra lokalet til elevator tog knap ét minut.

Da Thyra Frank selv var plejehjemsleder, fastslog hun, at alle problemer på danske plejehjem handlede om dårlig ledelse. Ikke om penge - men hun brugte selv 25 procent flere penge end andre plejehjemsledere. Foto: Stine Tidsvilde Dansk politik Thyra Franks store hykleri: Smækker kassen i - brugte selv løs

Se billedserie fra det aparte optrin nederst i artiklen

God jul
Ekstra Bladet formåede dog at få en allersidste kommentar fra ældreministeren inden hun forlader Christiansborg.

- Jeg har svaret på dét, jeg gerne ville. Så vil jeg ønske jer en rigtig glædelig jul, lyder det.

Under samrådet forsøger Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Enhedslisten ellers at få svar på, hvordan Thyra Frank vil forbedre ældreplejen uden at bruge flere penge, sådan som hun har udtalt tidligere.

Her lyder Thyra Franks svar igen og igen, at hun nu har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan bureaukratiet i ældreplejen kan lettes til gavn for ansatte og ældre.

- Så vil jeg se på resultater med åbne øjne, messer Thyra Frank igen og igen.

En glad Joachim B. Olsen arm i arm med sin gæstfrie vært Thyra Frank ved Folketingets åbning i 2011. Foto: Hanne Juul Dansk politik Kuglestøderen: Jeg sov i Thyras kælder

Passe på som minister
Under samrådet vil Jeppe Jakobsen (DF) have ministerens svar på, hvorvidt arbejdsguppen kan ende med at finde besparelser, som vil blive brugt på skattelettelser.

Men det spørgsmål glider Thyra Frank af på:

- Som politiker skal man - som spørgeren ved - passe på med garantier, siger hun.

Thyra Frank på vej mod elevatoren på 2. sal på Christiansborg. Foto: Jonas Olufson
Thyra Frank på vej mod elevatoren på 2. sal på Christiansborg. Foto: Jonas Olufson

 

 

 

Foto: Jonas Olufson

I 2009 besøgte Ekstra Bladet Thyra Frank på Plejehjemmet Lotte på Frederiksberg, hvor den nuværende ældreminister var leder. Her var livskvalitet i højsædet, og Thyra Frank lagde vægt på, at beboerne fik god mad. Video: Christian Richter/Henriette Skov Andersen

532 kommentarer
Vis kommentarer