Thyra Frank: Jeg vil sgu ikke spise grøntsager

Valgfart2015: Liberal Alliances ældreordfører kan sagtens forstå, at de ældre hellere vil have flæskesteg og brun sovs på plejehjemmene end grøntsager

Der skal være hjemmelavet varm mad på plejehjemmene.

Sådan lyder det benhårdt fra Liberal Alliances ældreordfører, Thyra Frank, da hun fredag debatterede ældrepolitik i Ekstra Bladets valgbus.

Hun mener, at det er forkert, når der bliver serveret for sund mad og ingen alkohol til de ældre på plejehjemmene.

– Nogle mennesker dør simpelthen på den her måde, fordi de ikke må leve, som de vil, lyder det fra Thyra Frank.

Hun mener, at det værste for de ældre er, når en konkret sundhedspolitik bliver hevet ned over hovedet på dem.

– Hvis jeg kom på plejehjem, så ville der sikkert være nogle, der mente, at jeg skulle på slankekur. Så ville jeg få en masse grøntsager, og jeg ville tænke, at det er kaninføde.

- Plejehjemspersonalet ville så fortælle mig, at jeg ville leve længere, men det ville jeg ikke. Jeg ville dø af sult. For jeg gider ikke æde de grøntsager. Jeg vil have flæskesteg og brun sovs og sådan er det, siger hun.

Hvis standarten på landets plejehjem i fremtiden er, som de er i dag, vil Thyra Frank faktisk slet ikke på plejehjem:

Hvad mener du? Skal de ældre selv have lov til at bestemme, hvad de vil spise på plejehjemmene?

168 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere