Thyra Frank kæmper mod vægten: Jeg vil veje under 100 kilo

Danmarks nye ældreminister Thyra Frank (LA) har omlagt sin livsstil i en hård kamp mod kiloene

Den tidligere plejehjemsleder Thyra Frank blev 28. november udnævnt som ældreminister i den nye VLAK-regering. Foto: Linda Johansen
Den tidligere plejehjemsleder Thyra Frank blev 28. november udnævnt som ældreminister i den nye VLAK-regering. Foto: Linda Johansen
Følg Politik

Thyra Frank (LA) vil som Danmarks nye ældreminister kæmpe for at få sine mål ført igennem i ældreplejen. Men det er ikke det eneste, den 64-årige politiker kæmper for i øjeblikket.

I et stort interview med Fyns Stifttidende fortæller hun, at hun siden august har kæmpet en hård kamp mod vægten.

- Jeg var blevet for begrænset af min vægt. Nu skulle der ske noget, siger Thyra Frank til avisen.

Beslutningen om at tabe sig tog hun allerede 22. august i år. På det tidspunkt vejede Thyra Frank 137 kilo. Og efter hun 28. november blev udnævnt som ældreminister i den nye VLAK-regering, er hun nu ekstra glad for beslutningen.

Vraget af vælgerne: Nu scorer Thyra drømmejobbet

Æbler og rigtig meget kylling
Siden august har Thryra Frank tabt 18,5 kilo, og kuren er forholdsvis enkel.

- Her på mit ministerkontor har jeg kun æbler, og jeg har selv madpakke med, og den består af rugbrødsmadder med hamburgerryg, siger hun og tilføjer, at hun og manden Peter også har lagt kosten om derhjemme og er begyndt at gå en rute på en halv time hver dag.

- Hvis man skulle blive, som man spiser, så ville jeg ligne en kylling. Jeg spiser rigtig meget kylling på alle mulige måder. Kogt og stegt og i wok med soya, du ved. Jeg spiser en del proteiner, ikke så meget fedt og næsten ikke noget sukker, siger hun.

Ny minister kaldes i samråd efter våde bleer på plejehjem

Vil under 100 kilo
For at motivere sig selv har Thyra hængt to målebånd op på sit køleskab. På det ene klipper hun en centimeter af for hvert kilo, hun taber sig. Det andet lader hun hænge, så hun hver morgen kan se, hvor stor forskellen er.

Hvor meget hun vil tabe sig i alt, er Thyra ikke sikker på. Men hun ved, hvad det næste delmål er. Hun vil under 100 kilo.

- Det næste store mål, det er at komme under 100 kilo. Når det sker, vil jeg løbe begejstret rundt, siger hun til Fyens Stifttidende.

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind