Tidligere minister går efter formandspost

Merete Riisager melder sig som kandidat til at afløse Leif Mikkelsen hos Folketingets mindste parti

Adskillige store navne har den seneste tid forladt LA. Henrik Qvortrup gør status på partiet oven på afskeden med profilerne.

Folketingsvalget i juni var en katastrofe for Liberal Alliance, som mistede ni mandater og adskillige profiler.

Siden fulgte udmeldelser af partiet fra profiler som Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund samt den mangeårige næstformand, Mai Christiansen.

Nu kan Folketingets mindste parti glæde sig over, at et andet velkendt navn søger tilbage og vil være med til at profilere LA.

Tidligere undervisningsminister Merete Riisager melder sig som kandidat til at afløse Leif Mikkelsen som landsformand for Liberal Alliance næste forår, når partiet afholder landsmøde.

- Jeg stiller op til landsformandsposten, fordi jeg mener, at der lige nu er mere behov for Liberal Alliance end nogensinde, siger hun i en pressemeddelelse.

- Systempartierne skal have kamp til stregen. Danmark blev rigt, trygt og velfungerende gennem foretagsomhed, foreningsliv og frihedsrettigheder, og Liberal Alliance spiller en vigtig rolle i kampen for denne gyldne opskrift.

- Jeg ønsker at hjælpe Alex, Ole og Henrik ved at samle det liberale bagland om denne opgave, siger Merete Riisager med henvisning til LA's tre resterende medlemmer af Folketinget, Alex Vanopslagh, Ole Birk Olesen og Henrik Dahl.

Lars Seier i selskab med USA's ambassadør, Carla Sands, under LA's landsmøde i foråret. Rigmanden lover at kommer igen til møderne fremover. Foto: Anthon Unger Dansk politik - 24. okt. 2019 - kl. 14:21 LA bløder: Lars tøver

Liberal Alliance gik ved folketingsvalget 5. juni tilbage fra 13 til fire mandater. Ud af tinget røg blandt andre partileder Anders Samuelsen, Joachim B. Olsen og Christina Egelund. Senest gik Simon Emil Ammitzbøll-Bille altså af egen vilje.

Merete Riisager havde allerede i oktober sidste år meddelt, at hun ikke genopstillede ved valget.

Den daværende undervisningsminister, der blev valgt ind i Folketinget i 2011, begrundede beslutningen med, at hun ville prøve noget andet og få mere tid til familien.

Hendes beslutning om at ville være landsformand for Liberal Alliance vækker glæde i partiet, efter at Leif Mikkelsen har ønsket at gå på pension.

- Der var rigtigt mange i Liberal Alliances bagland, der var kede af at miste så stærk en profil som Merete, dengang hun valgte at sige farvel til politik.

- Derfor er vi meget glade for, at hun har valgt at kandidere til at stå i spidsen for vores organisation, siger gruppeformand Ole Birk Olesen.

Det er medlemmerne ved landsmødet næste forår, der vælger den kommende landsformand.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere