Tidligere PET-chef dropper Venstre: Det er kvalmende

Nok er nok, siger Hans Jørgen Bonnichsen, som efter de seneste asyl-stramninger har meldt sig ud af Venstre

Hvis vi indretter vores hverdag efter risikoen for terror, vinder terroristerne, mener Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i PET (Polfoto).
Hvis vi indretter vores hverdag efter risikoen for terror, vinder terroristerne, mener Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i PET (Polfoto).

Den tidligere operative chef for Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen har nu vendt Venstre ryggen.

Den 72-årige mand kan ikke længere identificere sig med partiets flygtninge-linje, forklarer han Ekstra Bladet.

- Nok er nok. Specielt det, der er sket gennem de seneste uger, siger Hans Jørgen Bonnichsen med reference til stramningen af asylreglerne.

Tirsdag vedtog et flertal i Folketinget, at myndighederne fremover kan beslaglægge flygtninges genstande og kontanter. Samtidig vedtog man, at retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse forlænges fra et til tre år.

Inger Støjbergs smykkelov er nu vedtaget. Det sender chokbølger gennem verdens toneangivne medier (Foto: Philip Davali) Samfund - 26. jan. 2016 - kl. 17:35 Smykkelov går verden rundt: 'Breaking News'

Politiet har dermed fået bemyndigelse til at beslaglægge flygtninges genstande, hvis de har en værdi på mere end 10.000 kroner.

- Jeg kan anstændighedsvis ikke være medlem af et parti, som langsomt - lag på lag, så man næsten ikke lægge mærke til det - er ved at ødelægge det liberale menneskesyn med en stigende egocentrisk adfærd.

Fedt, flæsk og slesk tale
Han langer kraftigt ud efter Venstres retorik i debatten:

- De taler om flygtningelandsbyer. Det er et formildende udtryk om noget, der reelt er interneringslejre. Kald det dog for, hvad det er, siger Bonnichsen.

Foto: AP Samfund - 25. jan. 2016 - kl. 20:23 Danmark svines i udlandet: Holland har konfiskeret værdier i årevis

Bonnichsen understreger, at verden står i den største humanitære katastrofe siden Anden Verdenskrig, hvor vi bør stå sammen i EU:

- Men vi vil ikke gå helhjertet ind for EU. I stedet har retorikken i Folketinget en afsmittende effekt ud i lokalmiljøerne, hvor den står på frikadelleslåskamp. Det er fedt, flæsk og slesk tale og kvalmende, at politikere sidder og blander sig i en menuplan i børnehaverne, når 400.000 mennesker er ved at dø af sult.

Se også: Her ryger Kristian og Inger i smykke-forhør

Bonnichsen fastslår, at han elsker sit land, men efterhånden ikke kan kende det:

- Jeg undrer mig over, at det land, der er kendt for at tage imod flygtninge, nu får folk til at flygte væk.

- Var det så ikke bedre at blive i partiet og kæmpe imod?

- Det her har været svært, og jeg har det ret dårligt i øjeblikket. Jeg føler det som faneflugt, men det, der sker i øjeblikket, kan jeg ikke stå inde for.

Jeg er hoppet ud af gryden….Man kan koge frøerne levende, hvis man placerer dem i koldt vand, som man opvarmer...

Opslået af Hans Jørgen Bonnichsen på 26. januar 2016

Hans Jørgen Bonnichsen fortæller, at han ikke har modtaget nogen kvittering for sin udmelding af partiet. Han har dog hørt fra et medlem af Venstre, som forstår hans opgør med partiet, men har valgt at blive. Bonnichsen ønsker ikke at fortælle, hvilket Venstre-medlem, der er tale om.

Han har heller ikke umiddelbart planer om at melde sig ind i et andet parti.

- Hvordan mener du, man skal løse den flygtningesituation, vi står i?

- Det er komplekst, og jeg har ikke nogen løsning, men det er indiskutabelt, at det her ikke er den eneste måde at håndtere det på. Og det er noget, vi bør løse konstruktivt i fællesskab med EU.

- Hvad vil du have ud af at gå ud at offentliggøre din udmelding og kritik af Venstre?

- Jeg skal ikke gå ind og forholde mig til andre mennesker, men min egen anstændighed. Jeg håber, at folk lytter til deres eget hjerte og forstand, men man kan også håbe på, at de reflekterer over det.

Menneskesyn koges til døde
Bonnichsen afslørede tirsdag aften sit exit på Facebook med ordene:

'Jeg er hoppet ud af gryden….

Man kan koge frøerne levende, hvis man placerer dem i koldt vand, som man opvarmer langsomt. Frøerne mærker ikke de små temperatursvingninger. Som frøerne har vi nok en tendens til ikke at reagere på de mindre og gradvise ændringer.

12 gradvise asylstramninger har regeringen gennemført i sin korte levetid, senest for få minutter siden.

Men da blev temperaturen for høj, og jeg besluttede mig for at hoppe ud af gryden, inden jeg identificeredes med disse holdninger og mit liberale menneskesyn koges til døde.

Jeg har lige nu meldt mig ud af Venstre.'

475 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere