Tidligere S-minister vender tilbage til Folketinget

Carsten Hansen sætter lobbyist-karrieren på pause og springer til som barselsvikar for retsordfører Trine Bramsen

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

Den tidligere minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) blev vraget af vælgerne ved folketingsvalget i 2015.

Nu vender han tilbage til Folketinget den 3. april som barselsvikar for socialdemokraternes Trine Bramsen, som går på barsel.

Det fremgår af Folketingets hjemmeside.

Carsten Hansen meddelte ellers kort efter valget, at han var helt færdig med landspolitik - og i stedet satsede på en karriere som lobbyist. Men nu springer han altså til som 1. stedfortræder for partiets retsordfører. Hendes ordførerskab forventer han dog ikke at overtage. 

- Jeg regner ikke med, at jeg skal ind og forandre det store. Trine Bramsen orienterede mig for et stykke tid siden om, at hun skulle ud i en periode, og jeg har så gået og spekuleret. Og jeg har besluttet mig for at sige ja til at tage en tur på Christiansborg i den periode, hun er væk, siger Carsten Hansen til TV2.

Carsten Hansen var minister for by, bolig og landdistrikter i Thorning-regeringen og blev regnet som en magtfuld person i partiet. Han var i flere år gruppeformand og leder af kaffeklubben 'Rustbankerne', som udgjorde partiets venstrefløj.

En af hans nære allierede dengang var den tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Mette Gjerskov, som netop er blevet forsøgt kuppet i Roskilde

Se også: S-ministre tæsker løs på Helle: Inkompetence og svigt

Da Carsten Hansen stoppede i landspolitik blev han i en periode tilknyttet det store lobbyfirma Rud Pedersen. Siden har han været selvstændig lobbyist, men vil ikke overfor TV2 fortælle hvilke kunder, han pt. har i butikken.

Se også: Socialdemokratisk eksminister slår oprør tilbage

1 af 2 
2 af 2 Foto: Anders Brohus
70 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere