Tidligere skatteminister forlader Folketinget

SF-profilen Jonas Dahl forlader dansk politik til sommer til fordel for et nyt job

Den tidligere skatteminister Jonas Dahl har fået job som direktør på regionshospitalet i Randers, og han stopper derfor i Folketinget i løbet af sommeren.

Det oplyser SF i en pressemeddelelse.

- Jeg har gennem mange år arbejdet politisk med sundhedsområdet, så dette var en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til. For mig har det altid været vigtigt, at kunne prøve kræfter med andet end Christiansborg, lyder det i en udtalelse fra Jonas Dahl i pressemeddelelsen.

- Jeg har været glad for mine mange år i SF. SF har netop haft et godt landsmøde, og jeg er mere end overbevist om, at Pia vil drive SF frem ad rette vej, lyder det.

Jonas Dahl og Pia Olsen Dyhr. (Foto: Polfoto/Niels Hougaard)
Jonas Dahl og Pia Olsen Dyhr. (Foto: Polfoto/Niels Hougaard)

Jonas Dahl. Foto: Polfoto Politik Engell efterlyser: Har nogen set SF’s gruppeformand?

Fuld ministerløn
38-årige Jonas Dahl er født 26. februar 1978 i Randers. Han begyndte sin politiske karriere i 1996, hvor han meldte sig ind i SF Ungdom. To år efter blev han medlem af SF.

Jonas Dahl nåede at sidde i Folketinget i otte år, og bestred i 2013 posten som skatteminister i kun 40 dage under S-R-SF-regeringen.

Trods den korte embedsperiode sikrede SF-profilen sig dog 18 måneders fuld ministerløn, nemlig 1.749.856,50 kroner.

Se også: Efter 6 uger som minister: Så meget scorer han

Utrolig glad for samarbejdet
Fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr, lyder det, at hun 'har været utrolig glad for samarbejdet med Jonas'.

- Han har lagt et kæmpe stykke arbejde i SF på et utal af poster i snart tyve år. Få har som Jonas kæmpet for et godt sundhedsvæsen for alle danskere. Fremover vil han så gøre det uden for Borgens mure, siger hun.

Jonas Dahl er i øjeblikket gruppeformand og finansordfører hos SF. Partiet vil foretage en ordførerrokade og indkalde en afløser til Jonas Dahl, inden han træder ud af Folketinget, lyder det i pressemeddelelsen.

Jonas Dahls exit kommer kun en måned efter, at SF-profilen Holger K. Nielsen ligeledes sagde stop efter mere end 30 år i Folketinget.

Se også: Holger K. Nielsen stopper i Folketinget

100 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere