Tidligere skatteminister forlader politik: Det skal han nu

Thor Möger blev med sine dengang 26 år den yngste minister nogensinde, da han var skatteminister i Thorning-regeringen

Arkivfoto: Ditte Valente
Arkivfoto: Ditte Valente

Tidligere skatteminister og chef for Socialdemokratiets politiske afdeling Thor Möger Pedersen har fået nyt job.

Han var en del af 'børnebanden', hvoraf mange forlod SF til fordel for andre partier efter formandsopgøret i 2013. Nu forlader han dansk politik helt.

- Det er endog meget svært at sige farvel til Socialdemokratiet og Christiansborg i det hele taget. Men det er betryggende at forlade et socialdemokrati i topform.

- Jeg har altid gerne villet prøve kræfter med det private erhvervsliv, og den mulighed er opstået nu, siger han i en pressemeddelelse.

I offentligheden er han mest kendt for at være skatteminister for SF, der trådte ud af regeringen i 2013 og havde et formandsopgør.

Herefter skiftede han til Socialdemokratiet og blev siden chef for den politiske afdeling i Folketingets største parti.

Med SKAT's skandalesager er han en af de ministre, der har været i fokus i forbindelse med undersøgelseskommissionen. Han sagde blandt andet, at der kunne undværes 1000 ansatte i SKAT efter en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey.

Thor Möger Pedersen skal være chef for Cowi Economics and Management, der leverer analyser og løsninger til offentlige institutioner og private virksomheder.

Stabschef i Socialdemokratiet Martin Rossen er ærgerlig over Mögers farvel.

- Han har været en drivende kraft i, at vi over de senere år har opbygget et fagligt stærkt ben i vores sekretariat, som kan betjene vores folkevalgte politikere, siger Martin Rossen.

Som ny chef for Socialdemokratiets politiske afdeling konstitueres Mathias Secher, der er økonom og indtil nu har fungeret som souschef i afdelingen.

Samtidig konstitueres Sara Vad Sørensen, der hidtil har været personlig assistent for Mette Frederiksen som ny souschef i den politiske afdeling.

105 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere