Tidligere socialminister om satspuljen: - Selvfølgelig var der ikke styr på det

Den tidligere socialminister Manu Sareen retter nu en skarp kritik af forvaltningen af satspuljemidler

Den tidligere social- og ligestillingsminister har siddet som ansvarlig minister i dele af den 17 år lange periode, hvor en 64-årig kvinde har svindlet sig til mindst 111 millioner kroner i Socialstyrelsen. Nu langer eksministeren ud efter satspuljesystemet. Foto: Henning Hjorth
Den tidligere social- og ligestillingsminister har siddet som ansvarlig minister i dele af den 17 år lange periode, hvor en 64-årig kvinde har svindlet sig til mindst 111 millioner kroner i Socialstyrelsen. Nu langer eksministeren ud efter satspuljesystemet. Foto: Henning Hjorth

Efter det er kommet frem at 'en betroet' medarbejder i Socialstyrelsen, Britta Troelsgaard Nielsen, har svindlet sig til mindst 111 millioner af midler fra satspuljen, bliver forvaltningen af satspuljemidlerne nu kraftigt kritiseret fra flere sider.

Den tidligere social- og ligestillingsminister Manu Sareen har meldt sig ind i koret af kritiske stemmer.

- Det var helt vildt, og jeg kan sagtens nikke genkendende til et rodet system, siger Manu Sareen til Berlingske om Socialministeriets forvaltning.

Den tidligere minister peger på et manglende overblik over puljens mange millioner, som en hovedårsag til at der ikke har været styr på det.

- Selvfølgelig var der ikke styr på det. Det er vildt svært at have overblik over så mange millioner, siger han avisen.

Satspuljemidlerne er tiltænkt projekter, der skal hjælpe samfundets svageste og udsatte grupper. Ifølge eksministeren manglede der et overblik over, hvilke projekter der var færdige, og hvornår projekterne ikke længere skulle modtage midler fra puljen.

Til Berlingske fortæller Manu Sareen om, at den daværende regering i sin tid lavede en gennemgang af ordninger, der var støttet af satspuljemidler.

Efterlyste Britta Nielsen bruger dette safari-billede på et af de sociale medier, som hun benytter sig af. Foto: Privat Krimi Alt om svindelsagen til 111 millioner: Svensk ødegård beslaglagt

Den gennemgang viste, at flere ophørte ordninger stadig blev bevilliget midler fra satspuljen, og at pengene ikke var blevet tilbageført korrekt. Tallet lød på svimlende 1,6 milliarder, ifølge eksministeren.

På det tidspunkt tænkte Manu Sareen over, hvad i al verden der foregik.

Manu Sareen var social- og ligestillingsminister under Thorning-regeringen, og Anna Britta Troelsgaard Nielsen hev 8,4 millioner ud på Manu Sareens vagt i årene 2014 og 2015.

Så hvorfor gjorde Manu Sareen ikke noget ved det sejlende system på sin vagt?

- Jeg fik sat mange ting i gang, men sådan noget tager tid, inden det virker. Nu kan vi så se, at det ikke nødvendigvis har virket tilstrækkeligt, siger han til Berlingske.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Manu Sareen, men eksministeren har ikke mere at tilføje, lyder det i en sms.

Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af et dokument, som viser, hvordan politiet mener Anna Britta Troelsgaard Nielsen gennemførte svindlen. Du kan læse historien her.

104 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen