Den tidligere vært for Go' Morgen Danmark-vært og nuværende byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Ole Stephensen, 62, bringer nu sig selv i spil i kapløbet om af blive de konservatives spidskandidat forud for næste års valg til Europa-Parlamentet.
Det skriver DR, efter det har vist sig at være besværligt at finde egnede og villige kandidater til hvervet som konservativ EU-kandidat.
- Hvis partiet mener, at det kunne være en farbar vej at stille mig op, så vi på den måde kunne få et mandat i parlamentet, så vil jeg ikke sige nej, siger Ole Stephensen til DR.
- Så du stiller dig til rådighed til den post?
- Det gør jeg i hvert fald, siger Ole Stephensen.
Ole Stephensen om Eva Kjer: Som en kniv i ryggen
Husker du 'Walter og Carlo'? Jarlen er millionær - Stephensen er i underskud
Kendis-fordel
Ole Stephensen forklarer over for DR, at hans kendis-faktor vil være en fordel til valget.
- Jeg har den fordel, at mange ved, hvem jeg er, og det er en klar fordel til sådan noget som EU-Parlamentet. Det ville være bedre, hvis du spørger mig, at de tager en erfaren parlamentariker, som har noget ballast med fra lovgivningsarbejdet herhjemme og som kan fortsætte det arbejde i EU-Parlamentet, siger Ole Stephensen.
Tidligere har andre kendte danskere med en fortid uden for politik med held stillet op til og er blevet valgt til Europa-Parlamentet. Herunder både den afdøde skuespiller Jens Okking samt tidligere tv-vært Morten Løkkegaard.
Ifølge de konservatives partisekretær, Søren Vandsø, er Stephensen 'et stærkt kort' og 'et godt bud' på en kommende spidskandidat. Der er dog endnu ikke truffet afgørelse om spidskandidaturet.