Tidligere TV2-vært og DF'er udsat for 'magtsyg' kontrollant: Alt blev undersøgt. ALT!

Jan Erik Messmann blev landskendt som vært på TV2-gør-det-selv-programmet 'Godt begyndt'. Onsdag gik det ham knap så godt

Jan Erik Messmann er medlem af adskillige udvalg i Folketinget. Foto: PR
Jan Erik Messmann er medlem af adskillige udvalg i Folketinget. Foto: PR

En almindelig hjemrejse fra Island udviklede sig i onsdags ubehageligt for Dansk Folkepartis ordfører for nordisk samarbejde, Jan Erik Messmann.

I sikkerhedskontrollen mødte han en, som han siger, 'magtsyg' sikkerhedsvagt, som gik langt over stregen i sin behandling af politikeren.

- Han så på mig, som var jeg en mulig forbryder og begyndte en minutiøs og meget gennemgribende undersøgelse af mit tøj og krop.

Sådan skriver Jan Erik Messmann bl.a. i et længere læserbrev om sin oplevelse, som han har fået bragt i den islandske avis Morgunbladid. Han skriver videre om sin oplevelse:

- Jeg sagde igen, at jeg havde et kunstigt knæ, fordi jeg synes det blev lige lidt for meget. Har aldrig før oplevet så usympatisk en person, der nu hev ud i min bukselinning for at mærke efter på indersiden af bukserne. Alt blev undersøgt. ALT!

Jan Erik Messmann afsluttet sit læsebrev med frustration over, at man i lufthavnen skal fremvise boardingkort for at købe lakridser.

DU KAN LÆSE LÆSEBREVET I SIN FULDE NEDERST I ARTIKLEN

Over for Morgunbladid oplyser en talsmand fra firmaet Isavia, der håndterer sikkerheden i Keflavik-lufthavnen, at man vil undersøge episoden, som man ser på med alvor.

Over for Ekstra Bladet påpeger Jan Erik Messmann, at han med glæde lader sig kontrollere. Men det skal ske med respekt, hvilket han ikke oplevede onsdag formiddag i Islands største lufthavn.

- Du har vel bare fået den behandling, som alle vi andre risikerer at få, når vi skal flyve?

- Det har du ret i. Men der er noget som hedder konduite. Som i gamle dage, hvor toldvæsnet sad ude i lufthavnen og pegede nogen ud, som skulle have kufferten undersøgt. Det var konduite, fordi de havde en fornemmelse af, hvem som ikke havde rent mel i posen.

- I det her tilfælde er han fuldstændig ligeglad. Jeg ved godt, man skal udføre sit arbejde, men det kan overdrives kraftigt, som han gjorde det. Man kan godt smile til folk. Det er magtsyge mennesker, der står sådan et sted mange af dem.

Jan Erik Messmann. Foto: PR/Steen Brogaard
Jan Erik Messmann. Foto: PR/Steen Brogaard
 

Ægtepar fra Roskilde
- Du skriver, at han burde kunne se, at du ikke er terrorist eller ude på ballade. Er hele pointen ikke, at alle risikerer den grundige undersøgelse?

- Det har du ret i. Bortset fra, at det ikke er enhver. Eksempelvis kom mit lille barnebarn på fire år op at stå i et røntgen-apparat, mens hun stod og tudede. Det er ikke særligt smart. Jeg ved godt nogen kan finde på at placere en bombe i et barn, men det er altså ikke et dansk ægtepar fra Roskilde.

- Men ta' eksempelvis ham, som gik amok i Las Vegas. Han var jo også en fuldstændig almindelig mand, indtil han gik bananas. Det er jo derfor, sikkerhedskontrollen kan ramme os alle sammen?

- Det har du ret i. Når man kan have skydevåben med sig, så er det klart. Så kan man godt. Men nu er det jo forbudt med skydevåben her i vores lande.

- Vil du så se på, om vi også herhjemme er gået for langt med sikkerhedskontrollen?

- Underligt nok har jeg aldrig oplevet den form for magtanvendelse i danske lufthavne. Jeg har oplevet det i Stockholm, men aldrig som i Keflavik. Det var helt sygt. Han har sikkert haft en dårlig dag med konen, fortæller Jan Erik Messmann.

Han fortæller at han efter sit læsebrev har modtaget et par henvendelser fra islandske læsere, der ligeledes har haft dårlige oplevelse i Keflavik.

Læserbrevet nedenfor er den danske udgave, som Jan Erik Messmann har forfattet. Dette er blevet oversat og bragt i den islandske avis.

Jan Erik Messmanns læserbrev i Morgunbladid (dansk original udgave)

Glad efter et fantastisk møde med Nordisk råd i Akureyri, hvor indtrykkene var mange og hvor vi politikere havde mange gode samtaler og diskussioner med kolleger fra alle Nordens Parlamenter, var jeg efter tre dage på vej hjem onsdag d. 11. fra Keflavik.

I lufthavnen var der ikke videre travlt, men alligevel stod der en lang kø af unge friske islændinge, der som jeg skulle igennem ”Security” kontrollen.

Det tog sin tid, fordi der kun var et apparat åbent og et bånd på hver side der kørte tasker og overtøj igennem scanneren.

Jeg er for kort tid siden blevet opereret i højre knæ, hvor jeg har fået et kunstigt knæled, så jeg var lidt spændt på hvordan personscanneren reagerede, for i København havde den nye scanner ikke givet udslag.

Foran mig var det en ung dreng på omkring 14, der blev nervøs over rødt udslag. Jeg havde undervejs lagt mærke til at den vagthavende kontrollant (der var en herre i halvtredserne, og eneste herre der kl 09:45), som var meget emsig og brugte lang tid på at undersøge de stakkels ofre, både med hænderne overalt på kroppen og senere en håndbåret scanner.

Kontrollanten bad den unge mand gå op på et lille podie så han lettere kunne undersøges, og da han samtidig bad mig om at komme gennem scanneren og den også ved mig bippede højt, kunne han se at der var meget at gøre, og var allerede godt brysk, da jeg sagde, at jeg havde et kunstigt knæled, for dette blev han bare mere irriteret over, og sagde: Gå der over og vent og tag skoene af.

Drengen på 14 var meget ked af det, og da det blev min tur, og jeg skulle op på podiet, viste jeg kontrollanten mit pas og fortalte ham, at jeg var medlem af det danske folketing (ikke for at undgå kontrol, men måske for at det kunne gå lidt smidigere og mere gelinde).

Dette mente kontrollanten var lige vel meget, og nu blev han gal. Han så på mig, som var jeg en mulig forbryder og begyndte en minutiøs og meget gennemgribende undersøgelse af mit tøj og krop. Jeg sagde igen, at jeg havde et kunstigt knæ, fordi jeg synes det blev lige lidt for meget. Har aldrig før oplevet så usympatisk en person, der nu hev ud i min bukselinning for at mærke efter på indersiden af bukserne. Alt blev undersøgt. ALT!

Jeg blev faktisk meget ked af hans måde at være på og sagde at jeg synes han var meget lidt samarbejdsvillig og gik for langt i sin opgave, hvor til han gik to skridt tilbage og spurgte om jeg var færdig. Om jeg ville blive i Island, for hvis der var mere vrøvl med mig kom jeg da ikke ud og flyve.

Og om jeg mente at han ikke passede sit arbejde.

Jeg var helt ude af den og følte det som stod der to kriminelle og truede mig med det værste, og sagde: Undskyld, undskyld. Hvor til han gik videre med den håndholdte kropsscanner og efter megen tid fandt ned til mit knæ til sidst, hvor den bippede voldsomt.

Jeg var rystet og tænkte: Jeg skal aldrig til Island igen, for det her er at gå alt for langt. Kontrollanten skal undersøge alle for sprængemner, knive og andet, og spotte eventuelle terrorister. Men den opførsel han lagde for dagen med en person, som han tydeligt kunne se aldrig ville være typen og hvor han fra starten var gjort opmærksom på, hvem jeg var og hvad der gav udslaget i scanneren, var under al kritik. En person som ham burde tale pænt til alle turister og passagerer og aldrig hidse sig op over for pæne mennesker. Og så jeg som er 69 og medlem af Forsvarsudvalget.

Men jeg tror – At netop det at jeg fortalte ham, hvem jeg var, gjorde udslaget, og at han blev fuldstændig ”magtsyg” og bare ville vise mig, at om jeg så var den danske Kronprins, så skulle han nok fortælle, hvem han var og at jeg bare skulle klappe i og adlyde.

Jeg rystede i benene, da jeg gik ud til gaten, og fandt ud af, at jeg havde glemt at købe en speciel islandsk lakrids. Og da min kollega så, at jeg gik dårligt, sagde hun: Jeg henter den lakrids nu, da du ikke går så godt. Jeg blev så glad og glædede mig til hun kom retur og vi kunne flyve hjem, men da hun kom efter 10 minutter, var hun rød i hovedet og havde ingen lakrids. Hvad er der sket spurgte jeg:  Tænk Jer – Det her er bare for meget. Jeg bad om en pose lakrids, da jeg sagde, jeg havde glemt at købe den, men kunne ikke få lov at købe den, da jeg ikke havde noget boardingkort med.

Hvad giver I mig? Svarede min søde kollega.

Jeg vidste godt, at man skulle vise boardingkort ved køb af sprit og tobak, men ved en pose slik.  Nej, nu går det for langt.

Island har haft en stigning i turismen på 214 % fra 2011 til 2017 og tillykke med det. Men vær sød og behandl alle jeres turister pænt, for det, der skete her, er bare for meget.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen