Sandheden skal man høre fra børn, fulde folk og Eyvind Vesselbo.

En let omskrivning af det gamle mundheld giver god mening, når det gælder omfanget af indvandringen i Danmark.

Det tidligere folketingsmedlem for Venstre analyserede sig allerede i 1990 frem til, at 145 tyrkere, som flyttede til Ishøj i 1970'erne, i løbet af fire generationer ville vokse til 5000 til 8000 personer.

Den analyse fik Eyvind Vesselbo og Ishøjs daværende borgmester, Per Madsen, gevaldige prygl for. I 90'ernes Danmark var det ikke god latin.

I dag viser nye tal fra Danmarks Statistik, at Eyvind Vesselbo fik ret så langt, at andelen af ikke-vestlige indvandrere i befolkningen bare vil fortsætte med at vokse de kommende år. Konkret er de 145 tyrkere i Ishøj i dag vokset til knap 3700 personer ud af kommunens 23.000 indbyggere.

Hold kæft-penge
Ekstra Bladet er taget tilbage til Ishøj med den 72-årige eks-politiker, debattør og bestyrelsesformand. Her mellem grå betonblokke, motorvej, Køge Bugt og ét-plan villaer blev en af hjørnestene i den årtier lange indvandrerdebat lagt.

- Dengang i starten af 90'erne var holdningen, at indvandrerne bare kunne passe sig selv. Så man gav dem en lejlighed og en portion 'hold kæft-penge' i form af offentlige ydelser, husker Eyvind Vesselbo.

Ishøj er den dag i dag den kommune i landet med flest indvandrere og efterkommere af indvandrere. De udgør hver tredje beboer. Fuldstændig som forudsagt af manden, som denne avis betegnede som 'en tilfældig freelance-kultursociolog'.

Symbolpolitik og buldersnak
Eyvind Vesselbo, der stadig er medlem af Venstre, ønsker dengang som nu en faktabaseret indsats, så politikerne ikke forfalder til symbolpolitik og hovsaløsninger. Men man har aldrig ønsket at ofre de penge, en ordentlig integration koster, mener han.

- De stramninger, vi ser, er symbolske. I stedet for at lyve skal vi fortælle om de reelle konsekvenser af indvandringen. Løkke og Støjberg bilder folk noget ind, når de siger, at der kommer noget ud af straksopbremsninger og nedrivninger af ghettoer.

- Hvordan kan vi acceptere, at indvandrerskolerne ligger nederst i statistikkerne?

- Hvis vi taber de her børn på gulvet, vil det give os en helvedes masse problemer. De børn ender i banderne, siger Eyvind Vesselbo.

Beløn uddannelse

Vi er netop trådt ind i centret, da vi falder i snak med Ali Kiyani, der er 37 år og taxachauffør.

Han er træt af, at mange politikere og danskere ikke sætter mere pris på indvandreres indsats.

- Prøv at give alle indvandrere fri én dag, se så, hvordan Danmark ville fungere. Jeg kender ikke nogen danskere, der gider arbejde om natten, siger han.

Da snakken falder på den høje kriminalitet blandt indvandrere, konstaterer Ali Kiyani:

- Bare fordi den ene Ali er kriminel, så behøver den anden Ali altså ikke være det.

Han opfordrer til at give lavere straffe til folk, som vil tage en uddannelse i fængslet.

God opdragelse betyder alt

Ali Naci Yalman, 65, har boet i Ishøj siden 1971 og har altid været glad for det.

Han mener, at problemer blandt indvandrere i høj grad skyldes problemer i familierne.

- Det er irriterende, at muslimer skal have så meget skældud, siger han.

Han tror, at bedre uddannelse med tiden vil løse mange problemer. Selv har han to sønner med universitetsuddannelse, fortæller han stolt.

Hans ven Camal Güksen er 67 år. De tyrkiskfødte mænd taler med Eyvind Vesselbo om vigtigheden af god opdragelse og skolegang.

- Selvfølgelig skal de unge have en god uddannelse, konstaterer Camal Güksen.

Fra Østerbro til Levakovic-nabo

Ann Hansen er flyttet fra en stor lejlighed på Østerbro, hvor Eyvind Vesselbo i øvrigt er barnefødt, til Ishøj af hensyn til familien og mulighed for have.

- Selvfølgelig er der mange indvandrere her. Og der er da også problemer.

- Vi havde medlemmer af Levakovic-familien boende hernede. De prøvede også at snyde mig to gange.

- Men jeg er rigtig glad for at bo her. Politikerne skal blive ved mad at tage hånd om alle os allesammen her i Danmark, siger hun.

- Jeg tror mange, vil betakke sig for den åbenhed du udviser. Hvorfor har du den indstilling?

- Jeg er nok bare åben af natur. Jeg har bl.a. arbejdet i kantinen, hvor folk fra alle verdenshjørner kom, så jeg har nok bare set, at der plads til alle, hvis vi vil det, siger Ann Hansen.

Mere multi-kulti i Danmark

Folk med udenlandske rødder vil fylde mere i gadebilledet, når man går en tur i 2060.

Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vil nemlig stige markant de kommende årtier ifølge en ny rapport fra Danmarks Statistik om indvandrere i Danmark.

I dag er 8,5 procent af befolkningen enten indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Men i 2060 vil andelen af ikke-vestlige stige til 13,1 procent af befolkningen, viser fremskrivningen.

Hvis udviklingen i befolkningen fortsætter, så vil der helt præcist være 867.258 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ud af 6.598.181 personer i Danmark i 2060.

Krystalkuglen kan dog tage fejl, da antallet af indvandrere også afhænger af forhold uden for Danmark. Det svinger for eksempel en del, hvor mange der vælger at flygte til Europa.

En ting er dog sikkert. I løbet af de seneste 30 år er antallet af ikke-vestlige indvandrere blevet femdoblet. Fra 95.025 ikke-vestlige i 1988 til 493.468 i dag.

De fleste bor i Region Hovedstaden, som har den største andel af indvandrere og efterkommere med 19 procent af befolkningen.

22 procent af de nyfødte børn i 2017 havde mødre, der var indvandrere eller efterkommere.