Tiltale: Svindlede sig til tilbygning for skattekroner

Ifølge politiets opfattelse svindlede en tidligere ansat i Forsvarets Ejendomsstyrelse sig til en tilbygning og en renovering af sit hus

Statsrevisorerne kritiserer Forsvarsministeriet i sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Video: Ritzau Scanpix.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Der er tiltalt fem mænd sagen om svindel med skattekroner i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES).

Af anklageskriftet, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, fremgår det blandt andet, at en tidligere ansat i FES er tiltalt for korruption for at have fået opført en tilbygning og renoveret sit private hus til en værdi af 1.739.983 kroner.

Ulovlighederne skete ifølge politiet mellem 6. oktober 2015 og 6. oktober 2016. Den tiltalte, der fik sit hus renoveret, stod dengang blandt andet for at godkende tilbud og fakturaer fra entreprenører og håndværkere, der arbejdede for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, fremgår det af anklageskriftet.

Han gennemførte ifølge politiet svindlen i samarbejde med en medsammensvoren i en større dansk entreprenørvirksomhed.

Trine Bramsen vil have svar på, hvorfor Søren hun først i 11. time fik besked omfattende svindelsag, der sætter kritisk lys på interne arbejdsgange i Forsvaret. Foto: Jens Dresling Dansk politik - 6. dec. 2019 - kl. 15:14 Ført bag lyset: Storvask hos Bramsen

Regning tørret af
De tiltalte tørrede hele eller dele af regningen for tilbygningen af på FES. Konkret skulle det være sket ved, at omkostninger til blandt andet håndværkere blev faktureret til entreprenørvirksomheden, som herefter viderefakturerede Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Af anklageskriftet fremgår det dog, at det er uvist, hvorvidt hele beløbet forbundet med tilbygningen og renoveringen blev sendt videre til styrelsen, eller om noget af det også blev uretmæssigt afholdt af entreprenørvirksomheden.

I alt er to tidligere ansatte i FES tiltalt. Ud over den ansatte i entreprenørvirksomheden er også to personer tiltalt, der, mens de påståede ulovligheder stod på, var indehavere og ledere af henholdsvis en murer- og en tømrervirksomhed.

Politiet mener, at de to håndværksmestre udførte ulovlighederne for at modtage flere ordrer gennem FES eller entreprenørvirksomheden.

Med hensyn til den ansatte hos entreprenørvirksomheden mener politiet, at hans motiv var at få godkendt ukorrekte fakturaer af den ansatte ved FSE, der fik ombygget sig hus, eller at sikre entreprenørvirksomheden en fordel ved fremtidige opgaver.

112 - 6. dec. 2019 - kl. 10:10 Fem personer i Forsvaret tiltalt i stor sag om bestikkelse

Bøgehæk
Den anden ansatte ved FES er tillige tiltalt for korruption ved at have modtaget fordele for 35.250 kroner i form af smedejernslåger og bøgehækplanter. Han havde også ansvar for blandt andet at godkende fakturaer og tilbud fra entreprenører til opgaver, der skulle udføres for  FES.

Sagen afslører større råddenskab i FES. Helt almindelige arbejdsgange har været anset som ligegyldigheder, fremkom det på fredagens pressemøde hos statsrevisorerne.

Det kom desuden frem, at Rigsrevisionen ikke har fået de dokumenter, som de har bedt styrelsen om i FES. Et forhold, som er kriminelt, understreger statsrevisorernes formand, Henrik Thorup (DF).

Ud over den aktuelle sag efterforsker politiet endnu en sag om mulig svindel i FSE.

LIVE

150 kommentarer
Vis kommentarer