Tiltalte udebliver fra retten: Politikere vil stramme op

Det skal være slut med tiltalte og vidner, der ikke møder op i retten, mener politisk flertal

Hør Mia fortælle om den aften, hun blev voldtaget. Gerningsmanden er stadig ikke mødt op i retten.

Alt for ofte bliver retssager udskudt, fordi tiltalte eller vidner ikke møder op til aftalte retsmøder. Et flertal udenom regeringen vil nu se på, hvorvidt reglerne skal strammes, så gentagne udeblivelser kan føre til bødestraf.

Domstolsstyrelsen har gennemgået alle straffesager i en periode på fem uger i efteråret 2014. Og mens undersøgelsen stod på, er i alt 1.415 retssager blevet udskudt, skriver DR.

Det går ud over ofre som bl.a. Mia Lynard, der tre gange har skullet se den tiltalte fra et overfald mod hende udeblive fra retsmøder uden konsekvenser.

Mias retssag er blevet udskudt for tredje gang.

Politikerne på Christiansborg vil nu se på, om reglerne skal strammes yderligere, efter regeringen i første omgang har strammet lovgivningen på området.

(Foto: Anthon Unger) 112 - 16. jan. 2015 - kl. 16:37 Mia blev voldtaget af HIV-smittet - tiltalt dropper retssag

Trækker i land på bøder
Et flertal bestående af SF og de borgerlige vil nu indføre klare sanktioner for tiltalte, der ikke møder op, selvom bøder ikke ser ud til at blive aktuelle.

- Vi skal kortlægge, hvad årsagerne er til udeblivelse. Det kan godt være en mulighed med en eller anden mulighed for sanktion, hvis man som tiltalt vil gøre alt for at undgå en dom, siger retsudvalgets formand, Karina Lorentzen (SF) til Ekstra Bladet.

SF'eren har tidligere luftet ideen om deciderede bødestraffe. Men den ide lader nu til at være skrinlagt

- Bøder vil nok ikke virke, siger dommerne. Derfor synes jeg, vi skal lytte til, hvad de har af forslag, inden vi beslutter os for sanktionerne.

Du har konkret nævnt bøder som en mulighed over for DR. Hvorfor nævner du ikke det nu?

- Problemet er jo, at mange af de her mennesker i forvejen lever rodede liv. Hvis de alligevel skal betale sagens omkostninger ved en dom, giver det nok ikke rigtig mening bare at stikke dem en bøde oveni, siger Karina Lorentzen til Ekstra Bladet.

Skærpede redskaber
Regeringen vil også se på, hvordan færre retssager kan udskydes, fortæller retsordfører for Socialdemokraterne, Trine Bramsen.

- Det er dybt, dybt alvorligt med sager som den, vi har set her. Og det er et problem, der ikke kan være to holdninger til. Vi har allerede strammet loven på området, så det er lettere at forkynde sagerne og gennemføre retssagerne, når tiltalte ikke møder op. Men der er stadig udfordringer med visse grupper - både tiltalte og vidner, siger Trine Bramsen.

- Derfor er det afgørende, at vi giver redskaberne, så man allerhelst får vidner og tiltalte til at dukke op, men så man som minimum ikke kommer til at blokere for, at man kan gennemføre sagen. Der ser vi på, hvordan vi yderligere kan skærpe de redskaber.

Mia tror ikke på politikernes tomme løfter.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere