To dage efter Løkke: Nu smider Helle udlændingekortet

Valgkampen er gået i udlændingemode. Socialdemokraterne kaster sig ind i udlændingepørsgmålet

Se hele pressemødet LIVE og få Ekstra Bladets politiske redaktørers vurdering herover

Efter flere dages valgkamp med udlændinge- og asylområdet i absolut hovedfokus, kommer Socialdemokraterne torsdag med et nyt udlændingeudspil.

Udspillet bærer titlen "Vi skal kunne følge med".

Det er statsminister Helle Thorning-Schmidt og justitsminister Mette Frederiksen, der vil præsentere udspillet klokken 12 på Christiansborg.

Hvad udspillet nærmere går ud på, vides endnu ikke.

Men de seneste dages valgkamp har især drejet sig om tilstrømningen af asylansøgere, der sidste år steg voldsomt fra omkring 7500 i 2013 til næsten 15.000 i 2014.

Det fik Venstre til at fremlægge et udspil, der lægger op til at forringe vilkårene - eller i hvert fald ydelserne - til flygtninge, hvilket skulle være medvirkende til at bremse op for tilstrømningen af flygtninge, der i løbet af årets første fire måneder har passeret 2000 personer.

Regeringen har i forvejen strammet reglerne for retten til familiesammenføring - en stramning, der blev stemt igennem Folketinget i februar.

Stramningen går ud på, at man skal vente i et år før, man som flygtning kan få sin familie til landet.

Stramningen har indtil videre omfattet mindre end 130 personer, og det har fået den borgerlige opposition til at beskylde regeringen for ikke at gøre tilstrækkeligt for at begrænse antallet af asylansøgere.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt kaldte onsdag stramningen for "effektiv", men hun udelukkede ikke, at der kunne komme yderligere stramninger på området.

1 af 2 Helle Thorning-Schmidt (Foto: Jens Dresling)
2 af 2 
207 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere