Tomgang, nedgang, udgang, landgang

Det er år seks nu.

Og der er nyt på mødet. Eksempelvis har De Konservative helt opgivet at stå til søs. De er skiftet fra skonnert i havnen til havepresenning på ’Cirkuspladsen’, hvor de har opstillet en 'full scale' papfigur af formand Søren Pape som blikfang.

Jeg skal nære mig for at dykke ned i symbolikken og det sproglige gab af muligheder, der åbner sig her. Det ligner et dyb, hvorfra man muligvis aldrig kommer op igen. 

Men det er ’Folkemødet 2016’. Og det er sært.

Ekstra Bladets gabestok bestyrer, Bent Falbert, kommer eksempelvis spadserende ved Allinge havn. Ivrige unge mennesker springer ind foran ham.

- Vil du ikke ind og høre om fremtidens fødevarer, spørger de.

- Se på mig, svarer 69-årige Falbert.: - Jeg vil hellere høre noget om nutidens.

Der er mange, der sælger. Men få, der køber. Talere overstiger næsten antallet af lyttere. Gode hensigter forsøger hele tiden at passe en alt for flygtig forsamling forbipasserende op. Og ofte falbydes ting af tilsyneladende væsentlig og stor betydning, som inderst inde ikke rager nogen.

Men der mangler ikke midler i Danmark til at kommunikere. Heller ikke folk til at gøre det. Udbredelsen af kommunikation forbløffer endda ind i mellem.

I hvor mange lande har eksempelvis de hjemløse deres egen stand?

'Når eliten møder sig selv, kaldes det 'folkemøde. Når folket møder sig selv, kaldes det offentlig transport,' skrev professor i psykolog Svend brinkmann på Facebook allerede inden, det hele gik i gang.

Den blev delt og citeret en del. Sjovt nok blandt eliten. For alle ved det. Folkemødet er en telttur for hovedstadens politik-, medie-  og  kommunikationsverden.  ’Djøfstortion’, ’Fætter/kusine fest for politikere og journalister’ og ’Roskilde Festival for djøf’ere’. Eliten skoser gerne sig selv og begivenheden med øgenavne.

En slags bod, der gentages så ofte, at man til sidst har gjort alle så trætte af omkvæd om et Folkemøde uden folk, at det pludselig kan bruges til at hævde det modsatte: At ’det er jo bare en kliché’, og ’der kommer faktisk mange folk’, og ’det er en demokratisk manifestation’.

I en uge, hvor eks-justisminister Morten Bødskov er blevet slået ned – tilsyneladende politisk motiveret - og hvor et britisk parlamentsmedlem er blevet myrdet på åben gade, er den egentlige demokratifejring vel at komme igennem, uden nogen fysisk angriber nogen.

Så et gigantisk krydstogtskib er lagt til i Rønne Havn for at huse massen af ordensmagt (se billedet).

Politiet er mødt talstærkt op, så der hos Dansk Industri kan debatteres om innovation, og ordet kan siges så mange gange, at det sidst lyder Monty Python, der skiftet ’spam, spam spam’ ud med ’innovation’. Og så der i ’Grundtvigs telt’ kan debatteres indvandrere, hvor en flok ’venligboere’ kan buhe ad Naser Khader. Og så ’publikum’, det vil sige ’folket’ på Folkemødet til sidst kan få lov ’at stille spørgsmål’, men ofte viser sig selv at være partshavere eller medlemmer af græsrods- eller interesseorganisationer.

Det vil sige også mere ’talere’ end lyttere.

Hvormed vi nærmer os en slags konklusion. Som er, at ud over De Konservatives landgang er der ikke meget nyt. Det meste er gammelkendt.

Eksempelvis er milliardær og Liberal Alliance ven, Lars Seier Christensen, igen ankommet i sin luksusyacht ved navn ’Liberty’ og er lagt til uden for Allinge havn, hvor LA’s skib har sin vanlige præmieplads.

Et skib, som visse kalder ’slæbebåden’. Med slet skjult henvisning til, at skal LA’s skib en dag for alvor ud at sejle, skal ’Liberty’ ind og tage det på slæb.

Konklusionen synes at være, at efter seks år er vanerne trådt ind, sejlene er rebet, og al løsøre surret fast.

Der er ikke meget bevægelse - ud over på stedet.

Jeg spørger: Var det ikke bedre at flytte ’Folkemødet’ rundt hvert år? Næste år Samsø, derpå Als, så Langeland, så Fanø, derpå…