Top-advokater skal se på bykongens luksus-grund

Fredericia Kommune hyrer to af landets største advokatfirmaer, som skal 'udforme' en redegørelse for S-borgmester Jacob Bjerregaards mystiske køb af byggegrund

Hele to af Danmarks største advokatfirmaer skal bistå Fredericia Kommune med at lave en redegørelse for det omstridte salg af en udsigts-grund til byens nu afgående borgmester, Jacob Bjerregaard (S).

Det besluttede kommunens økonomiudvalg tirsdag aften, bekræfter viceborgmester Susanne Eilersen (DF) i en sms til Ekstra Bladet.

Det var Ekstra Bladet som i sidste uge afslørede, hvordan Bjerregaard efter et mundtligt bud – afgivet til en kommunal medarbejder under mystiske omstændigheder – købte grunden for næsen af et andet ægtepar.

Ekspert om borgmester-køb: 'Uomtvistelig særbehandling'

Ifølge flere eksperter skete det i strid med reglerne for kommuners salg af fast ejendom - og kommunens juridiske chef har beklaget ’procedurefejl’ i forbindelse med borgmesterens køb af den attraktive udsigtsgrund.

Kræver passive advokater
Afsløringen har nu fået Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommunerne, til at afkræve en redegørelse fra Fredericia.

Det er denne redegørelse, som de to advokatfirmaer Bech Bruun og Horten skal hjælpe kommunen med at udforme.

Der bliver dog ikke tale om egentlige advokatundersøgelser, understreger Susanne Eilersen overfor Ekstra Bladet i en kortfattet sms. Advokaterne kan altså ikke kræve specifikke oplysningerne lagt frem.

Borgmester-skandale skal undersøges: - Det er sgu ikke i orden

Det er nemlig forvaltningen selv, som skal finde de relevante dokumenter frem - og udlevere dem til advokatfirmaerne.

Klar efter nytår
DF-viceborgmesteren har ikke tid til at give et interview til Ekstra Bladet, men siger til Fredericia Dagblad, at Horten på baggrund af det udleverede materiale skal vurdere grundsalget i forhold til udbudsloven.

Bech-Bruun skal udelukkende se på kommunens håndtering af aktindsigts-anmodninger i sagen.

- Vi har drøftet sagen på et lukket møde, og beslutningen er, at vi beder to eksterne advokatfirmaer udforme redegørelsen … Jeg håber, at den kan ligge klar i begyndelsen af januar ... Vi sender redegørelsen til Ankestyrelsen, så de på baggrund af den kan vurdere, om der er sket noget kritisabelt, siger viceborgmester Susanne Eilersen til Fredericia Dagblad.

Sammen med kommunens 2. viceborgmester Ole Steen Hansen (S) har Eilersen fået opgaven med at få forfattet redegørelsen til Ankestyrelsen hurtigst muligt.

Borgmester-skandalen: Mystisk notat gemt i skuffen

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få interview med Ole Steen Hansen og Susanne Eilersen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde