Topskatten er blevet et varmt politisk emne, i takt med at forhandlingerne om en ny regering bevæger sig ind i en afgørende fase.

Det kan landets rigeste glæde sig over. Men tal fra Finansministeriet viser samtidig, at de færreste blandt faggrupper som murere, sygeplejersker, elektrikere eller politibetjente har grund til at lade champagnepropperne springe.

- I og med, at der næsten ikke er nogen almindelige lønmodtagere, der betaler topskat, er det noget, som den højere middelklasse vil have glæde af - altså akademikere og folk med høje indtægter, konstaterer direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Lars Andersen.

Regeringsforhandlingerne, der ledes af fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), har Venstre som en absolut hovedaktør.

Partiet flirter med en regering med S, men det har en pris - og her kommer netop topskatten ind i billedet.

For et af de ønsker, V-formand Jakob Ellemann-Jensen har taget med sig til forhandlingerne med Mette Frederiksen, er, at færre danskere fremover skal betale topskat.

Det slog Ellemann fast så sent som mandag i et interview på TV 2 News.

- Jeg ser potentialet for at gå ind og rykke ved topskattegrænsen - at man sikrer, at det bedre kan betale sig at yde en ekstra indsats, når man går på arbejde, lød det fra V-formanden.

Indrømmelser i sigte
Den omtalte grænse betyder, at der i 2022 betales topskat på 15 procent af en indkomst over 552.500 kr., efter at arbejdsmarkedsbidraget er fratrukket.

At give denne grænse et mærkbart løft er ikke umiddelbart en blomst, som er dyrket i Socialdemokratiets have, og det er da heller ikke mere end få måneder siden, at Mette Frederiksen afviste, at hun gik til valg på lettelser af topskatten.

Men ikke desto mindre opfatter Jakob Ellemann nu en 'lydhørhed' hos Mette Frederiksen for de krav, som Venstre har budt ind med. 

Centrale kilder hos Socialdemokratiet er da også fuldt ud bevidste om, at der skal gives reelle indrømmelser til Ellemann under forhandlingerne. Og her kan en højere topskattegrænse meget vel blive et kompromis - ikke mindst da det kan lanceres som en hjælpende hånd til arbejdende danskere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

700 murere - 800 politibetjente

Der er meget langt imellem den murer, sygeplejerske, elektriker eller politibetjent, som kan glæde sig, hvis topskattegrænsen hæves. Det er nemlig de færreste i de disse jobs, som overhovedet betaler topskat.

Det viser et svar fra Finansministeriet.

Her leverer ministeriet sit skøn for, hvor mange i udvalgte faggrupper der betaler topskat i 2025 med de nuværende regler. Tallet blandt murere er blot 700. Eller som det tørt konstateres i svaret fra Finansministeriet:

'Der er forholdsvis få murere blandt topskatteyderne og en forholdsvis stor andel af disse har en indkomst, der ikke ligger så langt over topskattegrænsen.'

For politibetjente er tallet 800, mens der er 2100 elektrikere og 4400 sygeplejersker, der vil have en indtægt over topskattegrænsen. For sygeplejerskernes vedkommende skal tallet eksempelvis holdes op mod, at deres faglige organisation, Dansk Sygeplejeråd, har ca. 77.000 medlemmer.

Fest i whiskybæltet

Der er grund til fest i whiskybæltet nord for København, hvis topskattegrænsen hæves.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som Ekstra Bladet har beskrevet.

Eksempelvis vil en skatteborger i Gentofte Kommune i gennemsnit få 3300 kroner ekstra til sig selv om året, hvis topskattegrænsen hæves med 86.500 kroner årligt i 2023.

I Rudersdal Kommune vil man i gennemsnit få 3200 kroner ekstra om året, mens tallet er 3000 kr. i Hørsholm Kommune, viser analysen fra AE.

Omvendt vil den gennemsnitlige årlige skattelettelse i Lolland og Langeland Kommune lyde på 300 kr.

Hverken Socialdemokratiet eller Venstre har nogen kommentarer til sagen.

Mureren Peter får lang læse: Går ud over mig

På en byggeplads i Brønshøj arbejder den 27-årige Peter Christensen.

Han har arbejdet som murersvend siden 2019.

Peter er blandt de mange murere, som ikke tjener nok til at kunne nyde godt af topskattelettelser.

- Jeg arbejder for det meste på akkord, og jeg kommer ikke til at betale topskat.

På den baggrund vil en topskattelettelse i hvert fald ikke være en hjælpende hånd til en helt almindelig arbejder som Peter - tværtimod.

- Det kommer også til at gå ud over mig, for det tager penge fra vores kollektive velfærd, sundhedsvæsenet, pensionsalderen og dagpengene. Jeg synes ikke, at man skal give topskattelettelser til dem, som har mest.

Han mener, at topskattelettelserne tværtimod kommer til at have negative konsekvenser for arbejderne.

- Det kommer til at gå ud over os allesammen, når hele det sociale sikkerhedsnet bliver revet væk, for at nogle enkelte skal have flere kroner og ører i lommen.

Politibetjenten Lasse: Mange andre ting er vigtige

På Bellahøj Station i København arbejder den 39-årige Lasse Vilhelmsen.

Han har været ansat i Københavns Politi i 14 år og arbejder nu som efterforsker. 

- Kan du se frem til topskattelettelser?

- Nej, det kan jeg ikke. Der er langt op fra mig, der er ret langt! Jeg tjener så lidt, at der er langt op til topskat for mig i forvejen, så hvis de flytter grænsen, så har det ingen betydning for min privatøkonomi, fortæller han til Ekstra Bladet.

Lasse Vilhelmsen frygter, hvor pengene til topskattelettelserne skal komme fra.

- Der er mange andre ting, der er vigtige for mig. Vi kunne godt bruge flere kollegaer i politiet. Hvis der kommer topskattelettelser, så vil det være rart at se, hvor pengene så skulle komme fra, fordi vi løber meget hurtigt ligesom mange andre faggrupper i Danmark. Pengene skal jo komme et sted fra, så det kunne være spændende at se, hvor de vil finde dem henne, siger han.