Topskvattet lægger sig ned: UNDSKYLD, UNDSKYLD!

Anders Samuelsen beder om forladelse efter skibet med navnet 'Skattelettelser frem for alt' kuldsejlede på Folketingets første arbejdsdag

I går endte drømmen om skattelettelser brat - uden Anders Samuelsen dragede skyggen af konsekvenser (Video: Jonas Olufson)

Lederen af Liberal Alliance, Anders Samuelsen, erkender, at have fejlet i sin kamp for lavere indkomstskat hertillands.

Det sker i en laaang Facebook-opdatering onsdag aften.

'UNDSKYLD! Det er 100% og ene og alene mit ansvar. Jeg tager tævene og de er fortjente. Kritikken er 100% i orden.'

Baggrunden er den årelange kamp med det ene ulitimative krav på skatteområdet efter det andet, som i går endte brat - uden Anders Samuelsen dragede skyggen af konsekvenser. 

Her droppede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) den 'ambitiøse' skatteplan, som Anders Samuelsen ellers så sent som før jul lovede sine vælgere at indlede forhandlinger om efter højtiden.

'Det har ganske enkelt ikke været værdigt - og jeg beklager dybt overfor jer alle. Uden forbehold. Jeg bøjer nakken. Jeg har fejlet,' erkender Anders Samuelsen om sine virkemidler.

Anders Samuelsen (LA) skal tage Liberal Alliance ud af regeringen, hvis det står til en LA-lokalforeninge. Foto: Jens Dresling/ritzau scanpix Dansk politik - 10. jan. 2018 - kl. 16:50 LA'ere opfordrer Samuelsen til regeringsexit

Foto: ritzau/Philip Davali Dansk politik - 10. jan. 2018 - kl. 10:19 Billede afslører: Samuelsen 'forudså' sin egen deroute

Massivt stomvejr
'I disse dage er vi så igen i massivt stormvejr. Der har været skrevet og sagt rigtig meget i de seneste uger om finanslov, om skatteforhandlinger og om udlændingepolitikken. Og der har været sagt og skrevet meget om mig, Liberal Alliance, vores position, vores synspunkter, om vi er vindere eller tabere, om vi skal sidde i regering eller ej,' skriver han endvidere.

Dermed bekræfter han, at den droppede skatteambition har kostet på troværdigheden.

Alligevel forsvarer han i barske toner, at LA bliver i regeringen.

'Vi har ved vores blotte tilstedeværelse i regeringen sikret, at en lang række dårlige forslag aldrig nogensinde er blevet til noget. Det kan vi ikke forhindre udenfor regering.'

Ekstra Bladets forside i dag
Ekstra Bladets forside i dag
 

2. undskyldning
Et andet sted skriver han:

'Vinder vi mest i regering eller udenfor regering? Jeg ville være den første til at trække mig fra regeringen, hvis jeg mente, at det bidrog til at trække Danmark tættere på Liberal Alliances mål.'

Anders Samuelsens knæfald slutter med disse ord:

'Vi kæmper nemlig ikke bare for os selv, men for Danmark. Også når vi fejler som jeg har gjort de sidste uger. UNDSKYLD.

Vi skal kæmpe videre nu! Det vil jeg fortsat gøre - på trods af de fortjente øretæver, spot og latterliggørelse.'

LÆS HELE OPDATERINGEN HER:

Elefanter skal spises i små bidder

– Nu står vi med de første skattelettelser i hånden allerede på anden arbejdsdag.

Anders Samuelsen forsøgte ihærdigt at se tingene fra den lyse side, da han tirsdag blev konfronteret med regeringens aflyste skatteplaner.

– Men skattelettelserne har jo I aftalt med DF for længe siden?

– Han (Kristian Thulesen Dahl, red.) har også lige sagt det uden for døren og har bekræftet det. Det er jeg rigtig glad for, at han har bekræftet. Det vil jeg gerne kvittere for.

– Hvorfor tager du ikke konsekvensen og forlader regeringen?

– Skulle jeg forlade en regering, der hele tiden sænker skatterne? Hvorfor skulle jeg gøre det?

– Fordi du ikke får det igennem, som du har lovet dine vælgere?

– Jeg ville gerne gennemføre hele Liberal Alliances program den dag i morgen, men jeg har ikke 90 mandater.

– Jeg tror ikke, at nogen danskere er i tvivl om, at vi virkelig gerne vil sænke skatterne med noget mere. Men vi får hele tiden nogle skattelettelser. Vi får skattelettelser på biler, på huse, på telefon, internet, på nøddeafgifter, prisen på Storebælt osv. Vi bliver ved med at sænke skatter, men ikke i det niveau, vi gerne ville, lød det fra Samuelsen, der tog en noget utraditionel metafor i brug:

– Nogen siger en gang imellem, at elefanter skal spises i små bidder – man kan ikke tage det hele på en gang. Vi havde håbet, at vi kunne få lov til at sluge en stor, meget ambitiøs skatte-elefant på en gang. Det kan vi ikke, nu tager vi den så i bidder.

– Du siger, at I tager elefanten i små bidder. Afviser du helt alvorligt, at det her er en kæmpe kamel, som I skal sluge i en bid?

– Det er desværre ikke en kamel. For hvis det var det, var det hele den ambitiøse skattepakke for nu at blive i det dårlige billede. Men vi får en del af elefanten nu. For vi får en del skattelettelser allerede nu.

 

 

495 kommentarer
Vis kommentarer