Topstyring per sms: Venstre-folk fik huskekage fra Søllerød

Mens utilfredsheden ulmer i V-baglandet, udsender partisekretær sms til partifæller. - Ikke sikkert, at medierne har en interesse i at fremstille Venstre bedst muligt, forklarer han

Claus Richter blev for alvor kendt i offentligheden under Lars Løkkes tøjsag. Foto: Jakob Jørgensen
Claus Richter blev for alvor kendt i offentligheden under Lars Løkkes tøjsag. Foto: Jakob Jørgensen

I Venstre er der højt til loftet - og langt til døren.

Sådan lyder skåltalen fra partiets pinger.

Men når det kommer til stykket, skal Venstre-folket altså helst marchere i takt. Eller i hvert fald tænke grundigt over, hvad de siger til pressen.

Således udsendte partisekretær Claus Richter - chefen for Venstres partiorganisation - fra sit kontor i Venstre-hovedkontoret i Søllerød i sidste uge en sms til udvalgte partifæller.

Han havde nemlig fået nys om, at nyhedsbureauet Ritzau lavede en rundspørge i baglandet. Udvalgte Venstre-medlemmer blev spurgt på om de ligesom Hernings borgmester, Lars Krarup, synes, at Venstre 'sejler i den forkerte retning'.

Se også: Herning-borgmester advarer mod Venstres kurs

Plejer at minde om
Partisekretæren lod i sin sms sine partifæller forstå, at 'inden I besvarer spørgsmålet fra Ritzau' så overvej, 'hvad der er bedst for Venstre'. Det skriver Politiken.

Claus Richter erkender over for avisen, at han har sendt sms'en.

- Vi gør dem altid bare lige opmærksom på, at man lige skal huske på, at det jo ikke er sikkert, at medierne har en interesse i at fremstille Venstre bedst muligt i sådan en sag. Det plejer vi bare lige at minde dem om, siger han.

Resultatet af Ritzaus rundspørge blev offentliggjort i går. 292 Venstre-folk svarede. Næsten halvdelen giver udtryk for, at de i en eller anden form bakker op om Lars Krarups bekymring.

Se også: Kritik af V-top: - Vi lider under Løkkes tillidsbrud

Se også: Oprøret fra vest

Tænk jer om
Én af de bekymrede Venstre-folk er byrådsmedlem i Varde Poul Rosendahl. Han har ikke modtaget sms fra Claus Richter. Men han står ved sine synspunkter på Christiansborg-Venstres kurs.

- Min største bekymring er, om vores egen politik ikke får luft, siger han med henvisning til om 'vi skal læne os op af de andre i trekløveret'.

- Jeg synes godt, man må stoppe op engang og tænke sig om. Hvad gør vi nu fremadrettet? Det bør man gøre, jeg synes ikke, man skal sælge sig selv for enhver pris ift. de andre to, man har med i regering. Der skal være plads til vores egen politik. siger han til Ekstra Bladet tirsdag morgen.

Se også: Løkke på spanden: Borgerkrigen ulmer i Venstre

Se også: DF-profil til Løkkes væbner: 'Du er tøsefornærmet og mentalt afklædt'

Se også: Bolig-oprør mod Løkke: V-borgmestre angriber københavner-fedteri

70 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere