Træningslejr i DF: Nu skal de nye medlemmer i politiker-skole

De nye folketingsmedlemmer i Dansk Folkeparti skal en tur på skolebænken, inden livet på Christiansborg starter.

Der var fest og flæskesteg hos Dansk Folkeparti i torsdag, men nu starter de hårde arbejde. I dag skal de nye medlemmer på skolebænken (Foto: Philip Davali
Der var fest og flæskesteg hos Dansk Folkeparti i torsdag, men nu starter de hårde arbejde. I dag skal de nye medlemmer på skolebænken (Foto: Philip Davali

Alle nye job kræver tilvænning og træning.

Det gælder tilsyneladende også for de nyvalgte DF-ansigter, der skal bruge de næste fire år i Dansk Folkepartis gruppeværelse på Christiansborg.

Derfor har Dansk Folkeparti her mandag formiddag kaldt de nye medlemmer til 'træningslejr' på Sørup Herregård ved Ringsted, så de kan lære at blive 'rigtige politikere' på Borgen.

Det fortæller DF's rutinerede sundhedsordfører, Liselott Blixt, til Ekstra Bladet.

- Det er en tradition, at vi altid samles efter et folketingsvalg. Det er meget stille og roligt, hvor de nye medlemmer lærer, hvordan det er at være i Folketinget.

- Det hele er meget løst, og de nye bliver også introduceret for en masse praktiske ting med sekretærer og den slags, siger Liselott Blixt til Ekstra Bladet.

Kristian Thulesen Dahl (Philip Davali) Dansk politik - 22. jun. 2015 - kl. 11:20 Tulle til dronningen igen: Vi kunne godt have brugt tiden bedre

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup. (Foto: Jens Dresling) Dansk politik - 21. jun. 2015 - kl. 19:48 Skaarup tror mest på ren V-regering

Hvad med spørgsmålet om I skal gå i regering?

- Jeg ved faktisk slet ikke om Kristian (Thulesen Dahl red.) kommer i aften, men han klarer det med regeringen, Liselott Blixt til Ekstra Bladet.

En af de nye DF-ansigter i Folketinget er den 31-årige Marlene Harpsøe. Hun har tidligere været medlem af Folketinget fra 2007-2011, og nu kan hun se frem til endnu en tørn for Kristian Thulesen Dahl og co.

Hun bekræfter, at den nye folketingsgruppe mødes, inden livet på Christiansborg går i gang.

- De nye skal sættes ind i, hvad et paragraf 20-spørgsmål og et samråd er, siger Marlene Harpsøe til DR.

Tulle hos dronningen
Imens de nye medlemmer er på træningslejr, så har formand Kristian Thulesen Dahl travlt hos dronning Margrethe.

Efter at Lars Løkke Rasmussen har droppet at danne en blå flertalsregering, skal de politiske partier i dag igen forbi Amalienborg.

Her får Løkke i stedet mandat til at forhandle med henblik på en mindretalsregering. At processen nu er nået dertil, bekommer tydeligvis Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, meget vel.

På vej ind til dronningen lagde han ikke skjul på, at forhandlingerne om en flertalsregering - som var på Liberal Alliances opfordring - havde et element af tidsspilde over sig.

- Vi kunne godt have brugt tiden bedre, og det kommer vi så til nu, lød det fra Thulesen Dahl.

Se også: TV: Løkke tilbage hos dronningen

Dansk Folkepartis medlem af Europa Parlamentet Morten Messerschimdt er klar i mælet. DF skal ikke i regering, hvis ikke DF fastholder den stramme EU-politik (Foto: Jakob Jørgensen) Dansk politik - 22. jun. 2015 - kl. 08:45 Messerschmidt i offensiven: Her er DF's ultimative krav til Løkke

68 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere