Transportkaos op til jul: Nu kræver ordførere ministeren på banen

R kalder det usmidigt, og DF vil ændre regler, som gør coronapas ugyldigt i 14 dage efter en positiv test

Tidligere coronasmittede, som igen er raske og symptomfri, risikerer at blive forhindret i at tage toget på juleferie på grund af kravet om coronapas.

Og det er problematisk, mener flere af Christiansborgs sundhedsordfører, som vil tage det op med sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Fra søndag er der indført krav om, at man skal have et gyldigt coronapas for at tage Intercity- og lyntog eller en fjernbus.

Men for personer, som har fået en positiv coronatest, vil coronapasset - symptomer eller ej - være ugyldigt i 14 dage.

Regeringens støtteparti De Radikale vil bede sundhedsministeren forholde sig til sagen.

-Det er jo usmidigt, vil jeg helt klart sige, i forhold til at der er mange, som kan blive ramt af det, siger den radikale sundhedsordfører, Christina Thorholm.

Hun undrer sig over kravet, fordi Sundhedsstyrelsens retningslinjer foreskriver, at man uden symptomer kan ophæve selvisolationen, syv dage efter at man fik foretaget testen.

Hvis man har haft symptomer, kan man desuden ophæve isolationen, 48 timer efter at symptomerne er forsvundet.

Dansk Folkeparti vil have lavet reglerne om.

- Det er et stort problem, og det bliver man nødt til at ændre, så man sikrer, at folk kan tage toget hjem til jul, når man nu har været igennem en sygdom og er symptomfri, siger Liselott Blixt, som er sundhedsordfører i Dansk Folkeparti.

- Der synes jeg, at man er gået for langt, siger hun.

Ud over kravet om et gyldigt coronapas skal rejsende med tog og bus også have en pladsbillet til togturen. Det koster en bøde på 750 kroner, hvis kravene ikke bliver overholdt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Transportminister Benny Engelbrecht forklarede på et pressemøde søndag, hvorfor man ikke må tage toget hjem til jul, hvis man er ude af isolation, men stadig ikke har fået coronapas.

 

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.