Trine Bramsen: Holst forhaler spindoktor-samråd

Carl Holst har slet ikke reageret på Socialdemokraternes indkaldelse til samråd i spindoktor-sagen

Få et overblik over Carl Holsts sager her. (Video: Kristian Hansen)

Der har kun været larmende tavshed fra Forsvarsministeriet, siden Socialdemokraterne i sidste uge kaldte forsvarsminister Carl Holst (V) i samråd i sagen om den skattebetalte spindoktor.

Det fortæller Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, som efterhånden er ved at miste tålmodigheden.

- Vi har ikke hørt så meget som et pip fra Forsvarsministeriet i den her sag, og vores tålmodighed bliver mindre time for time. Jeg har rykket mange gange uden at høre noget, siger hun.

Se også: Socialdemokraterne kalder Holst i samråd: Nu skal sandheden på bordet

Har ikke forstået alvoren
Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, understregede i sidste uge vigtigheden af, at Carl Holst fortæller Folketinget, hvad der er sandheden i sagen.

– Forklaringerne stritter i alle retninger, og derfor er det vigtigt, at forsvarsministeren nu får fortalt hvad der er sandheden i denne sag. Vi har en forsvarsminister, der siger én ting og hans nærmeste rådgiver, der siger noget andet. Begge dele kan ikke være rigtigt, så nu må vi have sandheden på bordet, sagde Nicolai Wammen til TV2

Der er ingen tvivl om, at Carl Holst har talt usandt, mener Hans Engell. (Polfoto) Dansk politik - 20. sep. 2015 - kl. 17:53 Engell: Holst er på randen af fyring

Men den vigtighed har Carl Holst ifølge Trine Bramsen ikke forstået:

- Det understreger for mig, at Carl Holst tilsyneladende slet ikke har forstået alvoren i den her sag, siger hun.

- Men er det ikke meget normalt, at der kan gå tid med at få berammet et samråd?

- Vi had bedt om et hastesamråd, og Carl Holst har selv sagt, at han er glad for, at den her sag nu bliver belyst. Det viser han ikke ved slet ikke at reagere på, hvornår han vil komme i Folketinget og forklare sig. Det er åbenbart slet ikke gået op for Carl Holst, hvor alvorligt det her er. Det handler jo bare om, at han skal finde to timer i sin kalender.

Se også: EL melder hårdt ud: Truer Holst med politianmeldelse

93 kommentarer
Vis kommentarer