Trods alle løfter: Skatten på sidst tjente krone stiger under Løkke

30 års fald i den såkaldte marginalskat er nu vendt til en mindre stigning - brandærgerligt, lyder kritikken

Lars Løkke Rasmussen har ikke meget at prale af, når det gælder marginalskatten. For den vokser under hans ledelse. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Lars Løkke Rasmussen har ikke meget at prale af, når det gælder marginalskatten. For den vokser under hans ledelse. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Siden skatten på den sidst tjente krone toppede med 73,2 procent under statsminister Poul Schlüter (K) i 1985, har skiftende regeringer haft det højt på dagsordenen at nedbringe den såkaldte marginalskat.

Men 30 års nedadgående kurve er ifølge Jyllands-Posten lørdag bremset. I stedet stiger den øverste marginalskat under statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ledelse.

Lars Løkke Rasmussen foran Marienborg. Foto: Jens Dresling Dansk politik Vild gave: Møbler for millioner til statsminister-bolig

Cepos: Stærkt kritisabelt
Det sker, til trods for at regeringen tirsdag i den forløbne uge kunne præsentere en aftale med Dansk Folkeparti om den skattereform, som Løkke og Venstre havde varmet op til i fem år.

Marginalskatten stiger i perioden fra 2015 til 2022 med 0,08 procentpoint, så den lander på 56,53 procent. Det viser nye beregninger fra Skatteministeriet ifølge Jyllands-Posten. Det svarer til omkring 800 millioner kroner i skat.

Det skyldes, at bundskatten er blevet hævet flere gange fra 2015 og frem. Først for at finansiere en afskaffelse af brændeafgiften og siden for at finansiere en afskaffelse af PSO-afgiften.

- Det er stærkt kritisabelt. Der har været en klar tendens til, at marginalskatten er faldet i 30 år. Og så er det da brandærgerligt, at udviklingen er stoppet.

- Navnlig når det sker under danmarkshistoriens, ifølge den selv, mest borgerlige og liberale regering, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos til Jyllands-Posten.

Dansk politik Nu redder S regeringen: Stemmer for burkaforbud

Finansminister: Går den forkerte vej
Løkkes V-regering og VLAK-regeringen nedfældede ellers i sit regeringsgrundlag en klokkeklar ambition om, at 'regeringen ønsker at reducere marginalskatten'.

Finansminister Kristian Jensen (V) erkender, at det går den forkerte vej.

- Det er en lille ændring i marginalskatten. Men det er desværre en ændring i den forkerte retning, siger finansministeren til Jyllands-Posten.

Han fremhæver, at skattetrykket falder de kommende år.

Stine Brix fra Enhedslisten mener, at det er 'meget ringe, at ministeren ikke har brugt de midler, der var sat af' til kampen mod overbelægning. På billedet er det sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Foto: Ritzau Scanpix/Mads Nissen Dansk politik Bruger ældres penge på underskud: 'Ministeren har siddet på hænderne'

46 kommentarer
Vis kommentarer