Trods frifindelse: Gør som sin nye coronaven

Foreløbige undersøgelser tyder ikke på nogen sammenhæng mellem blodpropper og AstraZeneca-vaccinen. Alligevel gør Danmark nu som Mette Frederiksens nye coronaallierede kansler i Østrig

Mette Frederiksen bekræftede på et doorstep torsdag formiddag, at vaccine med Astrazeneca sættes i bero

Regeringen og sundhedsmyndighederne har sat vaccinationen med AstraZenecas præparat i bero efter frygt for alvorlige blodpropper som bivirkning af vaccinen.

Dermed følger Danmark trop med statsminister Mette Frederiksens nye coronaallierede, Østrigs kansler, Sebastian Kurz.

For fire dage siden valgte den unge østrigske kansler - kort efter et vaccine-besøg i Israel med Mette Frederiksen - nemlig midlertidigt at sætte brugen af AZ-vaccinen i bero. Den østrigske beslutning kom efter to tilfælde af blodpropper, hvoraf det ene var med dødelig udgang, hos vaccinerede østrigere.

Begge østrigske blodprop-tilfælde var hos ansatte i sundhedssektoren.

Frygt for alvorlige bivirkninger: 142.000 allerede stukket

Frikendt i går
Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har imidlertid så sent som onsdag udgivet en præliminær vurdering af sammenhængen mellem blodpropper og AstraZeneca-doserne fra en bestemt AstraZeneca-levering til en række europæiske lande.

Her fremgår det af en pressemeddelelse, at EMA over de seneste dage har undersøgt tilfældene forbundet med den sending af doser, der på det seneste er blevet kædet sammen med blodpropper.

'Den information, der indtil videre er tilgængelig, indikerer, at antallet af tromboemboliske hændelser (blodpropper, red.) i vaccinerede personer ikke er højere, end hvad der ses i den øvrige befolkning. Pr. 9. marts er der rapporteret 22 tilfælde af tromboemboliske hændelser blandt de tre millioner mennesker, der er vaccinerede med covid-19-vaccinen fra Astra Zeneca i EØS,' skriver EØS i pressemeddelelsen.

Ud over Danmark har fem lande indtil videre suspenderet brugen af AstraZenecas vaccine efter tilfælde af blodpropper hos folk, kort efter de modtog et stik med vaccinen. Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om Østrig, Estland, Litauen, Luxembourg og Letland. Det oplyser Euronews.

Vaccinebivirkninger: Hvornår skal man kontakte læge?

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers