Trods hård dom: Messerschmidt fredet

Der er ikke udsigt til, at hård Meld og Feld-kritik får konsekvenser for Morten Messerschmidt internt i Dansk Folkeparti

Hvad er op og ned i Meld og Feld-sagen? Per Mathiessen giver et overblik.

Morten Messerschmidt skal ikke frygte for, at den hårde kritik fra EU's antisvindelenhed (Olaf) får interne konsekvenser i Dansk Folkeparti.

Partitoppen har den klare holdning, at Messerschmidt har fået en urimelig behandling i EU-systemet, og at han ikke har gjort sig skyldig i at svindle med EU-midler. Derfor er han fredet i Dansk Folkeparti.

DF-formand, Kristian Thulesen Dahl, har da også udtrykt sin støtte til Messerschmidt.

'Jeg er fortsat af den opfattelse, at nok har der været tale om en rodebutik i Meld og Feld, men i forhold til Danmark rækker sagen ikke til mere end det', har DF-formanden skrevet på Twitter.

Ifølge Olaf har medlemmer af EU-fondene Meld og Feld ellers direkte benyttet pengetankene til at 'opnå ulovlige gevinster til dem selv eller til andre til skade for Europa-Parlamentets økonomiske interesser'.

Morten Messerschmidt har været præsident for Meld og Feld, og ifølge Olaf har organisationerne kanaliseret EU-midler for 4,4 millioner kroner til uretmæssige aktiviteter.

Bagmandspolitiet på sagen
Det har ikke været muligt at få et uddybende interview fra Thulesen Dahl til Olafs hårde dom. Men både DF-formanden og Messerschmidt forklarer, at de er glade for, at sagen nu er overdraget til Bagmandspolitiet.

Lytter man på vandrørene i Dansk Folkepartis øverste geledder, støder man da også på den klare overbevisning, at Bagmandspolitiet ikke kommer til at rejse sag mod Messerschmidt. Af samme grund kan man heller ikke forestille sig, at sagen på sigt vil få nogle konsekvenser for DF-profilen.

- Det er selvfølgelig problematisk, hvis politiet sigter han for bedrageri, men det vil vi gerne se, før vi tror, lyder det fra en top-kilde i DF.

Efter valget tidligere på året indtrådte Morten Messerschmidt i Dansk Folkepartis magtfulde koordinationsudvalg. I 2016 blev han ellers smidt ud af koordinationsudvalget som følge af netop Meld og Feld-sagen.

Disse afsløringer fik svindelmistanken til at eksplodere

 

DF's sommergruppemøder blev betalt af EU

DF-toppen på sejltur med Aventura på sommergruppemødets anden dag i august 2014. EU-kassen betaler, fordi Morten Messerschmidt har oplyst Europa-Parlamentet, at han holder en Meld-konference i Danmark præcis denne dag.

Læs mere her: Skandale-fond forvandler DF-toppens sommerophold til EU-konference

Foto: Facebook

 

Messerschmidts fond betalte privat kæresterejse for V-minister

Meld-formand, Morten Messerschmidt inviterede sin Venstre-ven og hans kæreste til Frankrig. Tidligere skatte- og forsvarsminister Peter Christensens rejse blev opført som et officielt arrangement i vennen Morten Messerschmidts skandalefond Meld.

Læs mere her: Ny afsløring: Messerschmidt inviterede Venstre-ven og hans kæreste til Frankrig

Foto: Jens Dresling/Anthon Unger

 

Gyldent håndtryk: Malkede skandalefonde for 3,2 millioner

Året hvor kassen blev tømt: Ansat i omstridte Meld og Feld fik ikke bare et gyldent håndtryk, men også 'bonuser' og ekstra 'honorarer' oven i sin i forvejen høje løn.

Læs mere her: Årsløn som en statsminister var ikke nok

Foto: Privat/Jens Dresling

 

Opfandt EU-konference i København

Messerschmidts fup-nummer: Selv ikke hovedtaleren - tidligere minister Ole Birk Olesen (LA) - vidste, at han talte på en 'Meld-konference'.

Læs mere her: Ole Birk havde aldrig hørt om Meld

Foto: Jens Dresling/Joachim Adrian/Rasmus Flindt Pedersen

 

Kuglepenne for en halv million er pist væk

Skandalefonden Meld har købt kuglepenne for en halv million kroner. Ingen har imidlertid set en eneste af de 70.000 skriveredskaber.

Minder om Farum: Kuglepenne for en halv million er pist væk

 

Messerschmidts kæmpe-ordre endte hos 'god ven'

Privat sangkammerat skulle lave reklamekampagne for 469.000 kroner bestilt og betalt af skandalefonden Meld.

K-politiker fik halv million i EU-penge med hjælp fra sangkammeraten Messerschmidt

Privatfoto

183 kommentarer
Vis kommentarer