Trods pres er serviceloft uændret i udligningsreform

Serviceloftet forbliver uændret i udligningsreform, men det vil snart blive forhandlet, siger Nicolai Wammen

Finansminister Nicolai Wammen (S) fortæller på et pressemøde om udligningsreformen, som ikke indeholder en justering af det kommunale serviceloft. Det skal forhandles senere med kommunerne, siger han. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Finansminister Nicolai Wammen (S) fortæller på et pressemøde om udligningsreformen, som ikke indeholder en justering af det kommunale serviceloft. Det skal forhandles senere med kommunerne, siger han. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der bliver ikke foretaget ændringer i kommunernes serviceloft i den udligningsreform for landets 98 kommuner, som regeringen tirsdag har fået samlet et bredt politisk flertal bag.

Det fremgår af aftaleteksterne. Det var den manglende ændring af serviceloftet, som var hovedårsagen til, at Dansk Folkeparti mandag aften forlod forhandlingerne om udligningsreformen.

I stedet bliver aftalen om reformen indgået mellem S-regeringen, Venstre, De Radikale, SF og Alternativet.

Også Enhedslisten, der ligeledes forlod forhandlingerne mandag aften, har talt for at få ændret på serviceloftet.

Det kommunale serviceloft dækker over det beløb, som kommunerne må bruge på et år på service til borgerne.

Service tæller alt fra pleje af ældre, skoledrift og andre ting, man forbinder med velfærd og hjælp fra kommunen. I år er serviceloftet på 261,8 milliarder kroner.

- At man ikke vil kigge på servicelofterne i en udligningsreform, betyder, at der nu er kommuner, der måske får 100 millioner kroner mere. Men de får ikke lov til at bruge dem.

- Dette her skulle ende ud med, at vi fik mere velfærd i Danmark. Men det får vi ikke med denne her aftale, sagde finansordfører René Christensen (DF) mandag aften til Ritzau.

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, siger på tirsdagens pressemøde i Finansministeriet, hvor udligningsaftalen præsenteres, at han er sikker på, at servicerammen vil blive løftet i de kommende forhandlinger mellem regeringen og kommunerne om kommunernes økonomi.

Også SF-formand Pia Olsen Dyhr vil lægge pres på regeringen for at holde den op på velfærdsløfterne, siger hun.

Men de kan være ganske rolige, siger finansminister Nicolai Wammen (S)

- Hævelse af servicerammen er ikke en del af den udligningsaftale, vi har lavet.

- Men i og med at regeringen meget klart siger, at vi ønsker, når der kommer - heldigvis - flere børn og ældre i de kommende år, at pengene skal følge med, så betyder det også, at servicerammen vil blive løftet.

- Præcist hvor meget, den skal løftes, er det, vi skal forhandle med kommunerne om inden for ganske kort tid, siger han på pressemødet.

Nicolai Wammen peger på, at forhandlingerne med kommunerne begynder 'om få uger'.

Serviceloftet bliver aftalt mellem den siddende regering og kommunerne hvert år, når der forhandles kommuneøkonomi for det kommende år.

Sidste år skete det i september, men Dansk Folkeparti ønskede altså at få en ændring af serviceloftet med i udligningsreformen.

FAKTA: Reform omfordeler milliarder af kroner

Der skal kort sagt flyttes milliarder af kroner fra de rige til de fattige kommuner, så der fremover kommer et mere ens serviceniveau til borgerne i kommunerne.

Det er regeringen tirsdag blevet enig med Venstre, De Radikale, SF og Alternativet om.

Her kan du se nogle af hovedpunkterne:

* Som et af hovedpunkterne får kommuner, der taber på reformen, lov at hæve skatten. Andre kommuner kan få tilskud til at sænke skatten tilsvarende.

For at anspore kommuner til at sætte skatten ned skabes der en ordning for tilskud, som svarer til rammen for skattestigningen.

* Det midlertidige tilskud gøres permanent. Det betyder, at der tilføres 6,5 milliarder kroner i 2021 i ekstra finansiering.

* Der flyttes i alt 1,4 milliarder kroner til Danmarks 30 yderkommuner.

* Udligningen for kommuner, der har mange udlændinge, justeres. Det samlede tilskud til kommunernes håndtering af udlændinge reduceres til det halve.

* Udligningen for hovedstaden og kommuner uden for området med højt underskud afskaffes.

Tilskud gives i stedet efter faste og objektive kriterier, som er målrettet de mest vanskeligt stillede hovedstadskommuner. Det nye tilskud udgør cirka 0,6 milliarder kroner.

* Der indføres loft over indtægter fra parkering på 320 kroner per indbygger. Modregning af indtægter under loftet afskaffes.

* Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner hæves fra 200 millioner kroner til 350 millioner kroner.

* Der afsættes fem millioner kroner årligt per boligområde, der har særlig høj kriminalitet. For områder større end 5000 beboere udgør tilskuddet ti millioner kroner årligt.

* Nogle kommuner kæmper med meget udsatte familier på socialområdet. Derfor ændres systemet, så flere sager kan blive omfattet af refusionen, som gøres højere end i dag.

* Der ændres ikke i kommunernes serviceloft, så kommunerne kan bruge flere penge på den kommunale service.

Service tæller alt fra pleje af ældre, skoledrift og andre ting, man forbinder med velfærd og hjælp fra kommunen. I år er serviceloftet på 261,8 milliarder kroner.

Kilder: Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

FAKTA: Reform omfordeler milliarder af kroner

Der skal kort sagt flyttes milliarder af kroner fra de rige til de fattige kommuner, så der fremover kommer et mere ens serviceniveau til borgerne i kommunerne.

Det er regeringen tirsdag blevet enig med Venstre, De Radikale, SF og Alternativet om.

Her kan du se nogle af hovedpunkterne:

* Som et af hovedpunkterne får kommuner, der taber på reformen, lov at hæve skatten. Andre kommuner kan få tilskud til at sænke skatten tilsvarende.

For at anspore kommuner til at sætte skatten ned skabes der en ordning for tilskud, som svarer til rammen for skattestigningen.

* Det midlertidige tilskud gøres permanent. Det betyder, at der tilføres 6,5 milliarder kroner i 2021 i ekstra finansiering.

* Der flyttes i alt 1,4 milliarder kroner til Danmarks 30 yderkommuner.

* Udligningen for kommuner, der har mange udlændinge, justeres. Det samlede tilskud til kommunernes håndtering af udlændinge reduceres til det halve.

* Udligningen for hovedstaden og kommuner uden for området med højt underskud afskaffes.

Tilskud gives i stedet efter faste og objektive kriterier, som er målrettet de mest vanskeligt stillede hovedstadskommuner. Det nye tilskud udgør cirka 0,6 milliarder kroner.

* Der indføres loft over indtægter fra parkering på 320 kroner per indbygger. Modregning af indtægter under loftet afskaffes.

* Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner hæves fra 200 millioner kroner til 350 millioner kroner.

* Der afsættes fem millioner kroner årligt per boligområde, der har særlig høj kriminalitet. For områder større end 5000 beboere udgør tilskuddet ti millioner kroner årligt.

* Nogle kommuner kæmper med meget udsatte familier på socialområdet. Derfor ændres systemet, så flere sager kan blive omfattet af refusionen, som gøres højere end i dag.

* Der ændres ikke i kommunernes serviceloft, så kommunerne kan bruge flere penge på den kommunale service.

Service tæller alt fra pleje af ældre, skoledrift og andre ting, man forbinder med velfærd og hjælp fra kommunen. I år er serviceloftet på 261,8 milliarder kroner.

Kilder: Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

FAKTA: Disse kommuner skal aflevere mest

Regeringen, Venstre, Radikale, SF og Alternativet er blevet enige om en reform af den kommunale udligning, der overfører penge mellem kommunerne.

Reformen betyder, at en række mere velstående kommuner skal aflevere penge til fattigere kommuner.

I aftalen er det blandt andet opgjort efter ændring i beskatningsniveau. Det vil sige, at man måler i forhold til, hvor meget kommunen vil skulle hæve eller sænke skatten for at modsvare det beløb, man giver eller får som følge af reformen.

Gentofte skal eksempelvis aflevere 164 millioner kroner. Det beløb svarer til en skattestigning i kommunen på 0,56 procentpoint.

Her er de ti kommuner, der skal aflevere mest opgjort efter, hvad det svarer til i skattestigning:

* Gentofte skal aflevere 164 millioner kroner - 0,56 procentpoint i skattestigning.

* Rudersdal skal aflevere 115,3 millioner kroner - 0,56 procentpoint.

* Vallensbæk: 16,7 millioner kroner - 0,48 procentpoint.

* Greve: 54,1 millioner kroner - 0,48 procentpoint.

* Fanø: 3,5 millioner kroner - 0,44 procentpoint.

* Solrød: 21,4 millioner kroner - 0,40 procentpoint.

* Hørsholm: 33,6 millioner kroner - 0,37 procentpoint.

* København: 465,7 millioner kroner - 0,37 procentpoint.

* Skanderborg: 42,8 millioner kroner - 0,35 procentpoint.

* Favrskov: 20,05 millioner kroner - 0,22 procentpoint.

Her er de ti kommuner, der får mest opgjort efter, hvad det svarer til i skattesænkning:

* Læsø: 10,7 millioner kroner - minus 3,22 procentpoint.

* Samsø: 16,1 millioner kroner - minus 2,37 procentpoint.

* Ærø: 20,7 millioner kroner - minus 2,04 procentpoint.

* Vesthimmerland: 89,4 millioner kroner - minus 1,48 procentpoint.

* Vordingborg: 97,1 millioner kroner - 1,22 procentpoint.

* Odsherred: 78,1 millioner kroner - minus 1,22 procentpoint.

* Guldborgsund: 120,2 millioner kroner - minus 1,17 procentpoint.

* Kalundborg: 103,1 millioner kroner - minus 1,15 procentpoint.

* Langeland: 22,3 millioner kroner - minus 1,05 procentpoint.

* Brønderslev: 60,9 millioner kroner - minus 1,03 procentpoint.

Kilder: Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet.

2 kommentarer
Vis kommentarer