Troede aprilsnar var sand: Nu undskylder borgmester

Frederiksbergs borgmester lavede en aprilsnar om corona. Nu beklager han

Simon Aggesen jokkede i spinaten, da han forsøgte at lave en aprilsnar om corona. Foto: Frederiksberg Kommune
Simon Aggesen jokkede i spinaten, da han forsøgte at lave en aprilsnar om corona. Foto: Frederiksberg Kommune

Simon Aggesen, borgmester på Frederiksberg, kunne torsdag dele nyheden om, at det fremover kræver et gyldigt coronapas at blive lukket ind i kommunen.

Der var godt nok tale om en aprilsnar, men den fangede langtfra alle. Og så faldt der brænde ned.

I dag, fredag, undskylder borgmesteren så sit opslag.

'Hvis I ikke allerede har opdaget det, så stod vores city-assistenter ikke ved de større indfaldsveje til Frederiksberg og tjekkede coronapas igår. Det var fordi, det var en aprilsnar.

Der har været delte meninger om, hvorvidt det var en passende aprilsnar. Jeg er selvfølgelig ked af, at jeg stødte nogen, men jeg glæder mig samtidig over de mange, som fik et lille uskyldigt grin. Det trænger vi til i denne tid', skriver Simon Aggesen på Facebook.

Bombe i Aggesen-sag: Fik mystisk million-rabat

'Virkelig dårlig aprilsnar'
Ekstra Bladet kunne torsdag skrive, hvordan borgmesteren var kommet i modvind efter at have delt sin aprilsnar.

Flere skrev, at det ikke var okay at lave sjov med corona.

'Virkelig dårlig aprilsnar! Er borgmesterens situationsfornemmelse smuttet totalt?', lød det blandt andet.

En anden skrev:

'Jeg kan ikke tro, det er en aprilsnar. Det ville være alt for upassende af en borgmester, som vi netop i en alvorlig situation'.

Og borgmesteren har taget kritikken til sig.

'Håndteringen af coronavirussen har sat dagsordenen for stort set alt for mig og mine dygtige kollegaer i Frederiksberg Kommune i over et år. Derfor er denne status også tænkt til at give jer alle en kort opdatering på den aktuelle og lokale smittesituation', skriver Aggensen nu.

Ekstra Bladet forsøgte torsdag at få en uddybende kommentar fra borgmesteren, men uden held.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Simon Aggesen havnede sammen med en række andre borgmestre i lidt af et uvejr sidste år.