Trussel-Khader kræver hårdere straf for trusler

De konservatives Naser Khader har stillet et forslag om hårdere straf, hvis man truer folk til tavshed, selvom han selv har truet en række personer, der har udtalt sig kritisk om ham, ifølge Berlingske

Se Joachim B. Olsens analyse i videoen her

Naser Khader kræver hårdere straf for trusler, mens han lige nu er under beskyldning for selv at true en række kritikere.

Det fremgår af et beslutningsforslag med titlen 'strafskærpelse for trusler mod ytringsfriheden', fremsat af den konservative retsordfører, som Folketinget skal behandle på mandag.

'Ytringsfriheden er under konstant pres. Trusler rettet mod individer på grund af deres holdninger, udtalelser eller tilknytning til religion er desværre blevet en fast del af den offentlige debat', står der i bemærkninger til forslaget fra Naser Khader.

Magtudøvelse
En række personer stod søndag frem i Berlingske og fortalte, hvordan de i flere år har oplevet, at Khader har truet med at klage til deres arbejdsplads og chef, hvis de udtalte sig kritisk om ham.

Flere personer har oplevet det som et udtryk for en uhørt magtudøvelse fra folketingspolitikeren. En fuldmægtig i Justitsministeriet oplevede blandt andet - ifølge Berlingske - at hans chef blev kontaktet af Naser Khader, der anklagede den fuldmægtige for at være islamist.

Forslag til folketingsbeslutning om strafskærpelse for trusler mod ytringsfriheden

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021 at fremsætte et lovforslag, der forhøjer straffen med 50 pct. i straffelovens § 266 for trusler, hvor truslen skyldes offerets tilknytning til eller frafald fra en religion.

Bemærkninger til forslaget

Ytringsfriheden er under konstant pres. Trusler rettet mod individer på grund af deres holdninger, udtalelser eller tilknytning til religion er desværre blevet en fast del af den offentlige debat. Truslerne er ikke kun et problem for det menneske, de er rettet imod. Truslerne bliver et problem for den generelle ytringsfrihed, idet de kan medføre, at andre helt holder sig fra at deltage i den offentlige debat. Det er i sidste ende et demokratisk problem.

Forslagsstillerne finder det derfor nødvendigt at understrege vigtigheden af, at samfundet tydeligt og kompromisløst står vagt om retten til at ytre sig, herunder retten til at kritisere religion. Denne ret skal beskyttes med en strafskærpelse, så det står klart, at vi tager trusler mod ytringsfriheden alvorligt, særlig hvis det bunder i offerets tilknytning til eller frafald fra en religion.

Den offentlige debat er uden tvivl blevet intensiveret med introduktionen af sociale medier som debatplatforme. Antallet af anmeldte trusler har været hastigt stigende siden 2014, hvor der i fjerde kvartal blev anmeldt 730 trusler, mens der i samme kvartal i 2019 blev anmeldt 1718 trusler, som er det hidtil højeste niveau, siden Danmarks Statistik påbegyndte statistikken i 1995.

Vi lever i dag i et samfund, hvor flere konflikter har afsæt i religion og kultur end for bare få årtier siden. Én konsekvens af de kulturelle sammenstød ses i religiøst betinget social kontrol, som har til hensigt at få religionskritikere, frafaldne og fritænkere til at tie.

Truslerne fremsættes af minoriteter mod enkeltpersoner, der har gjort deres holdning gældende i den offentlige debat. Det går typisk ud over personer, der offentligt har kritiseret islam, indvandring eller islamisk kultur. Det har i flere tilfælde resulteret i, at politikere og kendte debattører har måttet leve med politibeskyttelse.

Forslagsstillerne mener, at det er vigtigt, at minoriteters ytringsfrihed beskyttes. Det er lovfæstet i grundloven, men det er også et ansvar, som vi skal tage på os som samfund. Et par klare eksempler er forfatterne Sara Omar og Yahya Hassan, som begge har været udsat for trusler, fordi de gennem deres romaner og digtsamlinger har kritiseret islam. Begge måtte efterfølgende have politibeskyttelse.

Truslerne er ikke forbeholdt offentlige meningsdannere. Truslerne er desværre blevet mere almindelige, og forslagsstillerne frygter, at det kan have en censurerende effekt på debatten. Hver gang en person trues i den offentlige debat, er der utvivlsomt mange, der tier stille. Det kaldes voldsmandens veto.

Det har ikke bare konsekvenser for vores samfund. Det er en trussel mod den demokratiske debat. Derfor skal det straffes mere konsekvent, end hvad tilfældet er i dag.

I dag er det en skærpende omstændighed, hvis truslerne eksempelvis har baggrund i andres tro. Forslagsstillerne finder imidlertid, at straffen for trusler, der skyldes offerets religion eller frafald fra en religion, er af en sådan alvor, at strafferammen bør sættes op.

Med forslaget pålægger forslagsstillerne regeringen inden udgangen af 2021 at fremsætte et lovforslag, der forhøjer straffen med 50 pct. i straffelovens § 266 for trusler, hvor truslen skyldes offerets tilknytning til eller frafald fra en religion.

Skriftlig fremsættelse

Naser Khader (KF)

Naser Khader har ikke kommenteret kritikken af ham, og han er nu sygemeldt med stress fra arbejdet i Folketinget. Det giver ret til fuld løn uden krav om dokumentation i modsætning til almindelige danskere.

Krav til syge danskere

Regler for sygdomsramte medlemmer af Folketinget

  • Send en mail til Folketingets administration. Ellers ingen regler.
  • Fuld løn og skattefrit omkostningstillæg under sygeorlov. Tidsbegrænset til næste folketingsvalg.
  • Herefter mulighed for fuld løn i op til to år (eftervederlag) - dog uden omkostningstillæg.

Regler for øvrige sygemeldte danskere - blot et udpluk

  • Arbejdsgivere kan til enhver tid kræve lægeerklæring
  • Sygemeldte, som har modtaget løn under sygdom i 120 dage inden for det seneste år, kan opsiges med en måneds varsel.
  • Modtagere af sygedagpenge skal til møde hos arbejdsgiveren efter fire uger.
  • Modtagere af sygedagpenge skal efter otte uger indkaldes til samtale hos kommunen. Herefter møde hver fjerde uge. Eventuelt afklaringsforløb.
  • Sygedagpengemodtagere skal deltage i behandlingstilbud.
  • Sygedagpengene ophører efter 22 uger. Kun mulighed for forlængelse under særlige krav.
  • Sygedagpengemodtagere skal have ret til dagpenge ved tidspunktet for sygemelding.

Kilder: Folketinget, Sundhed.dk, borger.dk

Sat på plads
De konservative formand Søren Pape har sat Naser Khader på plads. Truslerne skal ikke gentage sig, lød det fra K-formanden.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Søren Pape til de konservatives trussels-forslag. Det er derfor uvist, om partiet trækker forslaget, eller om det skal behandles på mandag.

Før partilederdebatten tirsdag havde Søren Pape Poulsen dog ikke mange kommentarer til sagen.

- Alle, der følger med på sociale medier, har set, at det har jeg svaret på. Og at den sag er lukket, sagde han.

Naser Khader har i mange år måttet leve med politibeskyttelse døgnet rundt som følge af trusler mod hans person.

Han indledte sin politiske karriere i de radikale, var med til at stifte Ny Alliance i 2007, men skiftede siden til de konservative, hvor han er nu.