Tulle-bog: Skjulte EU-betalt middag hos Dot

Dansk Folkeparti skjulte middag betalt af Meld-midler på Dot Wessmanns restaurant

Dot Wessman og Morten Messerschmidt. Foto: Mogens Flindt
Dot Wessman og Morten Messerschmidt. Foto: Mogens Flindt

Kristian Thulesen Dahl gik forrest i arbejdet med at skjule virkeligheden bag belastende pengeforbindelser mellem EU og Dansk Folkeparti under Meld og Feld-skandalen.

I bogen 'Kong Kristian - Mennesket, magten og faldet', der udkommer i næste mandag, fremgår det, at DF-formanden blev enig med resten af partitoppen om at undlade at fortælle, at midler fra skandalefondene Meld og Feld var blevet brugt til at betale for middag og show på restaurant Bakkens Hvile.

Restauranten er ejet af Morten Messerschmidts mangeårige kæreste, Dot Wessmann.

I bogen bliver det afsløret, at partitoppen helt valgte at droppe stedangivelsen for den over 5.000 kroner dyre middag, da de stykkede en liste sammen over brugen af Meld og Feld-midlerne.

Af listen fremgår: 'Juli 2014: Arbejdsmiddag – Underholdning og drikkevarer til ansatte i DF i EU og ECR-gruppen: 5.161,43 kroner.'

Der er krig på kniven mellem Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl. Foto: Jens Dresling Plus Læs det hele: Pia og Tulle i krig

Skjulte post
Men på et møde om listens sammensætning udbryder pressechef Søren Søndergaard ifølge bogen:

– Der er middag med personale hos Dot på Bakkens Hvile.

Dot Wessman ejer Bakkens Hvile, hvor hun selv har optrådt i sprudlende gevandter med lumre sange hele sit vokseliv.

En forestilling på Bakkens Hvile koster omkring 300 kroner per person, og vinkortet har priser mellem 200 kroner for en flaske rød og 900 kroner for en flaske champagne.

Ifølge bogen er DF-formanden slet ikke glad for sammenblandingen af Messerschmidts firma og EU-midlerne. Derfor bliver man enige om på mødet at tage udgiften med, men helt uden at angive, hvor pengene er brugt.

Ellers et det vurderingen, at det kan det ramme partiet senere.

Nervøsitet i DF
'Kong Kristian - Mennesket, magten og faldet'  er skrevet af journalisterne Kristian Brårud Larsen fra Ekstra Bladet og Kaare Hanghøj Johansen fra Vejle Amts Folkeblad. Den bygger på båndede samltaler med flere end 100 centralt placerede personer.

Internt i partiet og hos Kristian Thulesen Dahl har der før udgivelsen været stor nervøsitet om indholdet.

Ekstra Bladet er i denne uge blandt andet kommet i besiddelse af en mail udsendt af partitoppen til alle lokalformænd samt byråds- og regionsrådsmedlemmer, hvor partiet håber på total tavshed i baglandet.

Mailen er udsendt fra organisationskonsulent Steen Thomsen i partiets hovedkvarter på Christiansborg, blot få dage før bogen rammer boghandler landet over.

Tulle: Vi er ærgerlige

I en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet forholder Kristian Thulesen Dahl sig ikke til de nye oplysninger om Meld/Feld-skandalen, som kommer frem i bogen.

Han skriver i stedet:

'Vi er så ærgerlige over, at den her Meld-Feld-historie har kørt i årevis. For nylig var der debat om, hvorfor sagen dog bliver ved med at trække ud. Det viser mig, at det her er ved at udvikle sig til en retspolitisk skandale. Vi længes efter at SØIK får sagen afsluttet, og med respekt for udfaldet, så tager vi bestik af, hvordan vi så kommer videre.'

 

En ny bog afslører, at Morten Messerschmidt har kup-planerne mod Kristian Thulesen Dahl klar. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix Dansk politik Tulle-bog: Her er Messerschmidts kup-planer

På en rejse til Taiwan har Pia Kjærsgaard taget bladet fra bunden. Hun er slet ikke tilfreds med sin afløser som DF-formand, Kristian Thulesen Dahl. Foto: Jens Dresling Dansk politik Ny bog: Pia K. dolker Tulle

DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Foto: Ernst van Norde Dansk politik Panik-mail fra DF-top: Hold kæft om ny bog

729 kommentarer
Vis kommentarer