Tulle i pensionist-kovending: Vil genåbne finanslov

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl vil se på en del af finansloven igen, fordi det rammer ældre for hårdt

I den oprindelige artikel citerede Ekstra Bladet Danmarks Radio for, hvordan en 91-årig pensionist ville blive ramt økonomisk af lovforslaget. Eksemplet var forkert udregnet og derfor har vi fjernet det fra artiklen. Red.

Her kan du se Kristian Thulesen Dahl udtale sig om den pludselige kovending. (Video: Kristian B. Larsen)
Følg Politik

Bliver du eller medlemmer af din familie ramt af besparelser på boligstøtte til pensionister? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Blå blok på Christiansborg skal formentlig til at se på en del af finansloven igen.

Det skyldes, at Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, vil se nedskæringen i boligstøtten til pensionister efter i sømmene. Forslaget ser ud til at ramme pensionister for hårdt.

- Vi vil slet ikke afvise, at det bliver nødvendigt at ændre i lovforslaget, som det ligger nu, siger Kristian Thulesen Dahl til Ekstra Bladet.

- Vi har fået et løfte om, at 93.000 husstande med de laveste indkomster ville få mere end i dag. Samtidig så ville dem, der ville blive berørt af det her, blive berørt i relativt beskedent omfang, fortæller Thulesen Dahl om, hvad der blev sagt ved forhandlingsbordet med finansminister Claus Hjort (V).

Tulle stemmer for at tage milliarder fra de ældre

Kontakt til regeringen
Dansk Folkeparti har angiveligt allerede taget kontakt til regeringen.

- De eksempler, som vi har set i medierne, der er det ikke vores vurdering, at det er i relativt beskedent omfang, og derfor er vi gået til regeringen og sagt, at enten er eksemplerne forkerte eller også er lovforslaget forkert. Det vil vi få opklaret, siger Kristian Thulesen Dahl.

Thulesen Dahl henviser blandt andet til et eksempel, hvor et par helt står til at miste boligstøtten, og det var ikke meningen.

- Vi går nu i en snak med Ældre Sagen for at finde ud af, hvad det er i lovforslaget, der skal ændres, så vi ikke ser de her eksempler. Hvis konsekvenserne er større end det, som vi er gået med til, så skal lovforslaget selvfølgelig ændres, siger DF-formanden.

Flere end 100.000 ældre vil ligesom Henning Kalfner bliver ramt af besparelser, vurderer Ældre Sagen. Og det får Socialdemokraterne til at rette skytset mod Dansk Folkeparti, som er med til at stemme den blå finanslov igennem.

- DF har altid solgt sig selv som de svageste ældres største forsvarere, men det kan vi nu se ikke er tilfældet. Det er skævt, urimeligt og et voldsomt indgreb i folkepensionisters økonomi, siger Socialdemokraternes Peter Hummelgaard til Ekstra Bladet.

Ældre Sagen: Nedsat boligydelse rammer ældre hårdt

Ældres beskytter på tinge
I en pamflet under valgkampen skrev Kristian Thulesen Dahl blandt andet til vælgerne, at 'vore ældre medborgere skal tilbydes gode og trygge rammer for deres alderdom'.

- Ingen ældre mennesker i Danmark bør lide økonomisk nød, stod der under billeder af DF-formanden.

Politikerne diskuterer i disse dage finansloven i Folketingssalen, og Socialdemokraterne raser mod besparelserne, som allerede begynder næste år med omkring 110 millioner kroner mindre i støtte.

Blå blok vil gradvist skære mere og mere i støtten, så pensionisterne i 2020 mister 640 millioner kroner i støtte og 1,2 milliarder kroner om ti år.

Flygtninge i 2016 vil koste 1,8 milliard mere end forventet

3,3 mia. kr.
Hvis politikerne intet gør, så vurderer Finansministeriet, at de ældre mister 3,3 milliarder kroner i 2050, viser et svar fra finansminister Claus Hjort (V) til  Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht.

- Vi har ikke haft nok debat om, hvor stort et indgreb, der er tale om overfor de ældre. Enten er nogle tvunget til at flytte, andre kan ikke flytte til ældreboliger og tredje får et ordentlig hug i deres økonomi, siger Peter Hummelgaard.

- Der er rigtig mange ældre, som vil få mindre råd til julegaver, fornøjelser og en værdig alderdom.

Det er hele blå blok, som står bag finansloven, men Socialdemokraterne mener, at særligt DF har et ansvar.

- DF er det største borgerlige parti, og hvis de ikke ønskede det her, så kunne de bare sætte foden ned. Men det har de ikke gjort, så der er tale om et massivt svigt overfor de ældre, siger Peter Hummelgaard.

De svageste ældre
Ældresagen vurderer, at forslaget rammer de svageste ældre på pengepungen. Det er pensionister, som er henvist til plejeboliger af kommunen, fordi de er for svage til at bo alene.

Dansk Folkeparti har tidligere kaldt forslaget en dårlig ide, som ville 'æde folkepensionen op' ifølge finansordfører René Christensen.

Nu stemmer DF så alligevel for, mens de andre partier i blå blok fejrer finansloven som vindere ifølge Socialdemokraterne.

- Jeg har svært ved at se, hvad Dansk Folkeparti har fået til gengæld. LA skålede i champagne og festede, men hvad har DF fået? spørger Peter Hummelgaard.

Der sker dog også en gradvis stigning i boligstøtten til en række husstande. Det er ifølge regeringen ældre med de laveste indkomster og omkring 95.000 husstande, der i gennemsnit vil få 1200 kroner mere om året i 2020.

- Det er godt, men det er pynt. Det opvejer slet ikke det negative, så det virker som en sukkerknald for at giften kan synke ned, fortæller Peter Hummelgaard.

DF-krise: Tulles Facebook bombarderet med kritik

Bliver du eller medlemmer af din familie ramt af besparelser på boligstøtte til pensionister? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+